- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
818

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nereus - Nergal - Neri, Filippo - Nerike - Nerine - Nerinea - Néris-les-Bains - Neritina - Nerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mennesker imellem. Hos Hesiodos kaldes han Søn
af Pontos (Havet) og Gaia (Jorden). I Ægteskab
med Okeaniden Doris havde han mange
Døtre, Nereiderne. Sin Bolig havde han i
en prægtig, hvidt skinnende Grotte i det
ægæiske Hav, mellem Samotrake og Imbros. Som
fl. a. gr. Havguder (Proteus, Glaukos) havde
han Evne til at forudsige Fremtiden og til at
forvandle sig. Da Paris drog bort med Helene,
standsede N. ved Vindstille hans Skib og
varslede ham de kommende Ulykker. Paa Vejen
for at søge Hesperidernes Æbler søgte Herakles
Underretning om Vejen hos N. Denne søgte at
fri sig ved at forvandle sig til Vand og Ild,
men blev tvunget til at lyde. I Kunsten
fremstilles N. som en ældre, skægget Mand med
et mildt Ansigtsudtryk og med Søplanter i Haar
og Skæg.
H. A. K.

Nergal, babylonsk-assyrisk Gud, som bl. a.
fortrinsvis dyrkedes i Kutha. Da Indbyggerne
herfra førtes til Samaria som Nybyggere efter
720 f. Kr., vedblev de her at dyrke N. (se 2.
Kong. 17, 30). N. var en Krigsgud. I Astrologien
ansaas N. for en ond Magt; man
sammenstillede ham med Planeten Mars, og hos
Mandæerne er N. Navn paa Mars. Det stemmer godt
hermed, at N. ogsaa var Pestens Gud. Et
Vidnesbyrd om den Anseelse, N. nød, er, at hans
Navn er Bestanddel af fl. Personnavne.
V. S.

Neri, Filippo, Stifter af Oratorianernes
Kongregation (1515—95). Fra Barndommen af
udmærkede han sig ved stor Fromhed, og i
Aarenes Løb fik hans Religiøsitet en mærkelig
Tilsætning af aandsfrisk Humor, der gør ham
til en af de ejendommeligste Skikkelser inden
for de katolske Ordensstiftere. Han forstod
baade at formane og at opmuntre og udøvede stor
Indflydelse. 1551 blev han præsteviet i Rom, og
han samlede snart derefter i denne By en Skare
om sig til Bøn, Studium og Samtale, hvilket
senere gav Anledning til Stiftelsen af
Oratorianerne. Ordenen fik pavelig Sanktion
1575. Allerede 1622 blev N. gjort til Helgen.
(Litt.: P. Guérin, Vie de St. Ph. N. [1852]).
A. Th. J.

Nerike, se Närke.

Nerine Herb., Slægt af Narcisfam.,
Løgvægster med store, smukke Blomster, i hvilke
Blostrets Afsnit er smalle og bølgede i Randen;
Støvdragerne er oftest sammenvoksede
indbyrdes og opsvulmede ved Grunden. 10 Arter i
Kaplandet; flere dyrkes som Prydplanter,
saaledes N. sarniensis (L.) Herb. med næsten
regelmæssige og dybt røde Blomster, N. flexuosa
(Jacq.) Herb. med rosafarvede Blomster og
N. undulata (L.) Herb. med stærkt krusede og
blegrøde Blosterblade. Hos begge de sidst
nævnte Arter er Blostret stærkt uregelmæssigt.
A. M.

Bladene og Blomsterne viser sig først om
Efteraaret, og Planterne holdes derfor i Vækst
Vinteren over ved 5—8°. I Juni mindsker man
med Vandingen, og efter at Bladene i Juli er
begyndt at visne, anbringes Planterne paa en
Baghylde i Koldhuset, hvor de forbliver, indtil
Blomsterskaftet paa ny viser sig. Hvert 2. ell. 3.
Aar i August omplantes de i lige Dele Bladjord,
Græstørvjord, Lyngjord og Sand. De formeres
ved Sideløg.
(L. H.). P. F.

Nerinea, uddød Snegleslægt, hvis Arter
havde en taarnformet, med Skulptur prydet
Skal; under Sømmen fandtes et smalt
Slidsbaand; Skalstøtten og Læberne i Reglen med
kraftige Folder, hvorved det indre Rum
undertiden indsnævredes ganske betydelig. N. havde
en vid Udbredelse i Jura- og Kridtperioderne.
J. P. R.

Néris(-les-Bains) [ne↱ri(s)-le-↱bǣ], bekendt
fr. Badested i Dept Allier, 8 km SØ. f.
Montluçon, 260 m o. H. Der findes 6 svagt
saltholdige, alkaliske hede Kilder (49—55°). Vandet
benyttes kun lidt til Drikkekure, mest til Bade,
og i den store Badeanstalt findes foruden
talrige Enkeltbade 2 Pisciner for hvert Køn, en
med varmere og en med koldere Vand. N. søges
især for Nervelidelser, Lamheder af reumatisk
eller hysterisk Natur, Ischias, Reumatisme samt
for kronisk Betændelse i Livmoderen. Sæsonen
varer fra 15. Maj—1. Oktbr. Ved N. findes en
Del Ruiner fra Romertiden, saaledes et stort
Amfiteater.
(Lp. M.). E. F.

Neritina, Slægt af prosobranche Snegle, hvis
Skal kun har faa, i Størrelse hurtig tiltagende
Vindinger. Skallen er oval ell. halvkugleformet,
idet Spiret er meget lidt fremtrædende, og
dens Underside ved Spindelen er flad.
Skallaaget er kalkagtigt og lukker fuldstændig
for Mundingen; det er kort spiralsnoet og bærer
paa Indersiden 1—2 fremspringende Tappe,
hvortil Fodens Muskulatur hefter sig. Man
kender omtr. 150 Arter, der især træffes i de
tropiske Egne, navnlig paa Øerne i det indiske
og det stille Hav. Største Delen af disse lever
i Floderne, nogle i Brakvand ell. i Havet, et
lille Antal paa Landjorden; hos disse sidste er
Gællen reduceret og erstattet af et paa dens
Plads optrædende respiratorisk Karnet. I
Skandinavien træffes en Art (N. fluviatilis L.) ikke
sjældent i de større Aaer og Søer; dens Skal
naar et Tværmaal af 12 mm og er paa lys Bund
prydet med en netagtig Tegning af gul, brun
ell. sortagtig Farve. I Brakvand, f. Eks. i uhyre
Antal ved Østersøens Kyster, træffes en Form
af meget afvigende Udseende; den er meget
mindre, ofte kun 5—6 mm, og af Farve ensartet
sort; Tilstedeværelsen af alle mulige Overgange
gør dog, at man kun kan anse den for en
Varietet. Det er ret træge Dyr, der navnlig
holder til paa stenet Bund: her findes ogsaa
deres 1 mm store, halvkugleformede,
pergamentagtige Æggekapsler fasthæftede til alle
Haande Genstande; hver Kapsel indeslutter et
stort Antal Æg, af hvilke dog kun eet
udvikles; Ungen gennemgaar vel et fimrende Stadie,
men forlader først i sin endelige Skikkelse
Kapselen. (Litt.: F. Blochmann, Ȇber die
Entwicklung der Nerit. fluviat.« i »Zeitschr. f. wiss.
Zool.« [36. Bd, 1882]; Ed. v. Martens, »Die
Gattung N.« i Martini-Chemnitz,
»Conchylien-Cabinet« [2. Bd, 10. Abt., 1879]).
(R. H. S.). C. M. S.

Nerium L., Slægt af Singrønfam.,
stedsegrønne Buske eller smaa Træer med
kransstillede, lancetdannede og læderagtige Blade og
store, smukke Blomster i endestillede
Halvskærme. Blomsternes Krone er tragtformet og i
Svælget besat med en takket eller fliget
Bikrone; Støvdragerne har Forlængelser oven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free