Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neumer - Neumühlen-Dietrichsdorf - Neumünster - Neunkirchen - Neupert, Edmund Carl Fredrik - Neuquen - Neuralgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l’armonie au moyen-âge</i> [1852];
Lambillotte, Antiphonaise de St Grégoire [1851]; A.
Schubiger, »Die Sängerschule St Gallens«
[1858]; Paléographie musicale, udg. af
Benediktinerne i Solesmes, I—XI; O. Fleischer,
»Neumenstudien«, I—III [1895—1904];
Houdard, Le chant dit Grégorien d’aprés la
notation neumatique [1897]; A. Dechevrens,
Études de science musicale [I—III, 1898—99];
Peter Wagner, »Neumenkunde« [2. Udg.
1912]; Johs. Wolf, »Handbuch der
Notationskunde« [1913]).
A. H.
Neumühlen-Dietrichsdorf [nå^y↱my.lən-↱di.treкsdårf],
Landkommune i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein ved Udløbet af Schwentine i
Kiel-Fjord lige overfor Kiel, med (1910) 7024 Indb.;
Skibsbyggeri og Maskinfabriikation.
(Joh. F.). O. K.
Neumünster [nå^y↱mønstər], By i preussisk
Prov. Schleswig-Holstein ved Stör og
Knudepunkt for Jernbanelinierne Hamburg—Kiel,
N.—Vamdrup o. fl. a., har (1919) 36173 Indb.
Garnison, Filial af Rigsbanken, Klæde- og
Uldfabrikation, Garveri, Papir-, Maskin- og
Jernfabrikation. Opr. laa paa N.’s Sted Flækken
Wipenthorp i det saakaldte Gau Faldera.
(Joh. F.). O. K.
Neunkirchen [↱nå^ynkerкən], Flække i preuss.
Rhin-Provinsen, i det af Folkenes Forbund
styrede Saardistrikt, ved Saars Biflod Blies og
Jernbanelinien Saarbrücken—Bingerbrück, har
(1919) 38514 Indb. Jernværk, Savskærerier, i
Nærheden store Stenkulsgruber.
(Joh. F.). O. K.
Neupert [nøjpərt], Edmund Carl Fredrik,
norsk Pianist og Komponist, f. i Kria 1. Apr.
1842, d. i New York 22. Juni 1888, fik sin første
Musikundervisning af Faderen, der var en
dygtig Klaverlærer, og gjorde saa hurtige
Fremskridt, at han allerede i 7 Aars Alderen vakte
Opmærksomhed ved Faderens Elevopvisninger.
1858 kom han til Berlin, hvor han studerede
under Professorerne Kullak og Kiel. 22 Aar gl
optraadte han her i »Singakademie« og vakte
saa stor Opmærksomhed, at han nævnedes
sammen med Liszt, Rubinstein og Tausig. Efter
denne Succes koncerterede han med Held i fl.
tyske Byer, indtil han 1866 ansattes som Lærer
ved det Stern’ske Konservatorium. Efter 2 Aars
Forløb tog han Afsked herfra for at begive sig
paa Koncertrejser. Herunder besøgte han ogsaa
Kbhvn, hvor N. W. Gade blev saa begejstret
over hans Spil, at han bevægede ham til at
overtage første Lærerpost ved Konservatoriet.
1868 flyttede han saa til Kbhvn og forblev her
en Række af Aar til stort Gavn for Musiklivet.
Samtidig koncerterede han hyppig i Norge,
Sverige og Tyskland og vakte overalt den
største Beundring for sit glimrende Klaverspil. 1880
modtog han Anton og Nicolaus Rubinstein’s
smigrende Tilbud om at overtage Professoratet
ved Konservatoriet i Moskva, hvor han nød den
største Anseelse baade som Eksekutor og Lærer.
Længselen efter Fædrelandet gav ham
imidlertid ingen Ro, og allerede 1881 opgav N. den i
enhver Henseende udmærkede Stilling i Moskva
for at slaa sig ned i Kria. Forholdene her var
ikke store, og navnlig virkede det trykkende paa
ham, at han næppe fuldt ud nød den
Anerkendelse, han som en af sin Tids første
Klaverspillere, som ypperlig Lærer og fremragende
Musiker med fuld Ret kunde gøre Fordring paa.
Mismodig forlod han Kria og drog til Boston, hvor
han forbavsede saavel Publikum som Kritik. Han
virkede her og i New York som højt anset
Klaverpædagog og Eksekutor til sin Død. Hans
Lig førtes hjem til Norge. N. var en glimrende
Pianist, hans Teknik overlegen og hans
Opfattelse den ægte Musikers, for hvem det at gaa
op i Kompositionens Aand altid kom i første
Række. Hans talrige Kompositioner for Klaver
er prægede af mandig, frisk Opfindelse,
interessant Harmonigivning og klar Form.
I. H.
Neuquen [næ^u↱kæn], 1) Flod i Argentina,
kommer fra Cordillererne, bliver sejlbar ved
Chosmalal og forener sig til sidst med Rio
Limay, som derefter faar Navnet Rio Negro.
2) Territorium i Argentina, 104200 km2 med
(1921) 33574 Indb., begrænses mod V. af
Cordillererne, mod Ø. af Rio Colorado og Rio
Limay. Klimaet er subtropisk med en ringe
Nedbør, som væsentlig falder om Sommeren.
Største Delen af Landet er en fattig Busksteppe,
som kun egner sig til Agerbrug langs Floderne,
hvor der er Vand til Overrisling. Ellers lever
Befolkningen af Kvægavl. Indianerne er
forlængst fordrevne. Hovedstad er Chosmalal.
M. V.
Neuralgi [næ^u-] (gr.), Nervesmerte (ogsaa
kaldet Nervegigt) er Betegnelsen for forsk.
Lidelser, der viser sig ved Smerter, som
Straaler ud langs en Nerves Forløb. Grænserne
mellem N. og Neuritis, Nervebetændelse, er ikke
altid lette at drage, idet der ofte ved
Nervebetændelse findes Smerter, som har Karakteren
af en N. Som Regel vil man dog ved N. kun
forstaa de Tilfælde af Nervesmerter, hvor der
ikke optræder Følelsesløshed eller Lammelser
som Tegn paa, at Nerven er betændt. Derimod
finder man ved N. ofte Ømhed for Tryk paa
vedk. Nerve. De fleste Tilfælde af N. betegner
man som reumatiske, d. v. s., at de har en
forholdsvis godartet Karakter, ikke gaar over til
sværere Betændelsestilstande, at de er stærkt
paavirkelige af Temperaturen (bedres i
Varme, forværres i Kulde) og paavirkes gunstigt
af Salicylpræparater. Disse N. synes i mange
Tilfælde at udgaa fra tilsvarende
(»reumatiske«) Muskellidelser, de saakaldte Myalgier. En
af de hyppigst forekommende N. er
Trigeminus-N., Ansigtssmerten. Det er en N., der
svarer til Ansigtets Følenerve, N. trigeminus; hvis
Smerten udbreder sig til den Gren, der sidder
over Øjet, taler man om en Supraorbital-N.;
svarer den til Grenen under Øjet, en
Infraorbital-N. Hos yngre Mennesker er
Trigeminus-N. sædvanlig reumatisk; hos ældre
Mennesker har den ofte en særegen Karakter,
idet der ikke er stadige Smerter; men ved den
mindste Bevægelse som Tygning eller Tale
udløses der et stærkt smertefuldt Jag, ofte saa
voldsomt, at Ansigtet trækker sig sammen i
Smerte (tic convulsif). N. i Armene,
Brachialis-N., kommer ikke sjældent i Tilslutning til
Myalgier i Nakkemusklerne. Svarende til de
Nerver, der forløber mellem Ribbenene,
optræder de saakaldte Intercostal-N. Ischias opfattes
af mange som en N. i Benets største Nerve,
Ischiasnerven; i den senere Tid er der dog
mere Tilbøjelighed til den Antagelse, at Ischias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
