Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New South Wales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foraarsager fordærvelige Oversvømmelser, medens
der til andre Tider indtræffer lange
Tørkeperioder. Det er Regnens store Ustadighed, som
i det Indre af N. S. W. gør Landet mindre
skikket til Agerbrug, end den gennemsnitlige
Nedbør lader formode. Vegetationen er frodigst
mod Ø. Paa Højlandets Østskraaning findes hist
og her smaa Pletter af subtropisk Regnskov
med talrige træagtige Bregner, og længst mod
Nord blander sig adskillige Former ind, som
minder om Tropezonens Nærhed. Den
almindelige Vegetationstype paa udyrket Land
er dog Savanneskov, aaben Skov, hvori
Arter af Eucalyptus spiller en Hovedrolle.
Under Træerne danner Græsserne et sluttet
Tæppe. Mange Steder har man ryddet Træerne
for at faa bedre Græs til Kvæget. Vest for
Højplateauet er Savanneskoven mere aaben og gaar
længere Vest paa over til Savanne med færre
Træer. Længere inde i Landet er Savannerne
endnu mere aabne. Paa Saltpletter afløses de
af Saltstepper med spredte Buske af
Salturtfamilien, og ved Statens Vestgrænse har denne
Vegetationstype o. a. Former af Busksteppe
(Scrub) Overhaand. Indbyggernes Antal er som
i de andre australske Stater i stærk Stigning.
1825 var Folketallet kun 33675, 1860 var det
trods Udskillelsen af Queensland og Victoria
steget til 348550, 1901 var det 1359133 og er nu
(1921) over 2 Mill., hvoraf 1071058 Mænd, 1028705
Kvinder. 1911 var 74,5 % født i N. S. W., 9,7 %
i andre australske Stater, 13,8 % i andre Dele
af det britiske Rige, 2 % i fremmede Lande,
deraf 0,5 % i Kina. Af Erhvervene levede (1911)
11 % af Agerbrug, 10 % af Kvægavl og
Mejeridrift, 5 % af Minedrift, 29 % af Industri, 15 %
af Handel, 9 % af Varetransport. 1921 fødtes
54634 Børn, hvoraf 2673 uægte. Der døde 20034.
Dødeligheden er saaledes meget ringe, og den
naturlige Tilvækst er stor. Omtr. Halvdelen af
Befolkningen hører til den anglikanske Kirke,
c. 20 % er Katolikker. Af Resten hører de
fleste til forsk. protestantiske Kirkesamfund.
1921 fandtes 3216 Statsskoler, hvoraf 27 højere
Skoler, og 677 private Skoler, hvoraf 455
katolske. Univ. i Sydney havde 39 Professorer, 148
Lektorer og 3317 Studenter; Den tekniske Skole
med Filialer havde 18974 Elever. I Aaret
1920—21 var 4467109 acres tilsaaet, af hvilke 2767
gav to Afgrøder. Heraf var 3,6 Mill. acres
tilsaaet med Hvede, hvoraf dog 0,5 Mill. acres
høstedes grøn. Havrehø avledes paa 260000
acres, Havre til Modenhed paa 78000 acres, Majs
paa 144000 acres. Desuden avles Lucerne,
Kartofler, Tobak. Frugtavlen er meget betydelig.
1921 avledes 1242283 bushels Oranger, 279023
bushels Citroner, 474283 bushels Mandariner,
891345 bushels Æbler, 789879 bushels Ferskener
og Nektariner. 211271 bushels Blommer, 335328
Kasser Bananer. Korn- og Frugtavlen trives
især i Kystlandet og i Egnene umiddelbart Vest
for Højplateauet. Her kan Kolonister endnu af
Staten erhverve ubenyttet Land til Eje ell. til
Leje. I disse Egne holdes ogsaa bet.
Mængder af Hornkvæg og Svin, og der produceredes
1921 38 Mill. kg Smør, 2,9 Mill. kg Ost og 7,3
Mill. kg Flæsk. Desuden holdes store Flokke af
Faar. Ude i det tørre Vesten er Faareavlen
Hovederhverv. Jorden lejes ud af Staten i store
Parceller til Kvægavl. I disse Egne er der
udført en Del Overrislingsanlæg. Paa den vandede
Mark dyrkes især Lucerne. I alt holdes i N. S. W.
(1921) 33851828 Faar, 3375267 Stkr
Hornkvæg, 663178 Heste, 306253 Svin. Der
produceredes 108 Mill. kg Uld. Statens Skove har en
Udstrækning af 5,2 Mill. acres. Produktionen af
Tømmer havde 1921 en Værdi af 2 Mill. £.
Bjergværksdriften er meget betydelig. Størst
Værdi har Kulproduktionen. 1921 var den steget
til 9 Mill. £., over 2/3 af Statens samlede
Mineralproduktion. I N. S. W. stammer kun nogle
enkelte smaa Kullejer fra Kulperioden. De
største Kullejer ligger ved Hunter River og dækker
et Areal paa lidt over 4000 km2. Kullene
opdagedes 1797 i Klinterne Nord for Newcastle,
som stadig er Kuldistriktets Udførselshavn.
Omtr. en Maaned tidligere havde man fundet
Kul ved Wallongong Syd for Sydney. Kullejerne
findes her paa et Areal af 1300 km2. Baade ved
Hunter River og ved Wallongong er Kullagene
dannet i Permperioden. Kullene er stærkt
bituminøse og indeholder 7—13 % Aske. I den
nordlige Del af Landet ved Clarence River
findes Kul fra Trias- og Juraperioden. De er næsten
fri for Svovl og giver meget lidt Røg. Tertiære
Brunkul findes fl. St., men brydes ikke. Guld
fandtes første Gang i N. S. W. 1823, men først
28 Aar senere, 30. Apr. 1851, fandtes det i
saadanne Mængder, at man kunde tænke paa
Udvinding. I Slutn. af Maj var allerede 1000 Mand
i Færd med Guldgravningen, og 1. Juli udskiltes
Victoria fra N. S. W. Guldet vandtes næsten
udelukkende fra sekundære Forekomster i
tertiære og kvartære Flodaflejringer, som enkelte
Steder var overlejrede af Basaltstrømme. Senere
er man ogsaa begyndt at udnytte guldførende
Gange i ældre Bjergarter. 1821 havde
Guldproduktionen en Værdi af 4 Mill. £. Sølvholdig
Blyglans opdagedes 1883 ved Broken Hill nær
ved Statens Vestgrænse. Malmen er indlejret i
kambriske Lag af Gnejs og Kvartsit, en Del af
den er iltet til Cerussit og gedigent Sølv, og i
de dybere Lag findes tillige Zinkblende.
Forekomsten ved Broken Hill er overordentlig rig.
En anden Forekomst af sølvholdig Blyglans
ved Yerranderie SV. f. Sydney giver ogsaa
betydeligt Udbytte. I alt vandtes 1921 i Staten
N. S. W. Bly og Sølv til en Værdi af 1,5 Mill.
£, Zink for 280000 £; Kobber findes mange
Steder og vandtes 1921 til et Beløb af 41000 £.
De vigtigste Gruber ligger ved Cobar ude i det
vestlige Sletteland. Sammen med Kobberet
findes mindre Mængder af Guld og Sølv. Tinsten
vindes ved Ardlethan, hvor det findes i
Kontaktzonen mellem Granit og Skifer.
Produktionen havde 1921 en Værdi af 1,1 Mill. £. Jern
forekommer mange Steder, men vindes kun i
ringe Mængde. Den samlede Værdi af
Bjergværksdriften var 1921 12,4 Mill. £. Industrien er
i stærk Vækst og er den Næringsvej, som
sysselsætter flest Mennesker. Størst i
Produktionsværdi er Fremstillingen af Næringsmidler og
gærede Drikke, dernæst kommer
Maskinindustrien og Tekstilindustrien. De til Industrien
anvendte Raastoffer og Brændselsmaterialer
havde 1920—21 en Værdi af 94,7 Mill. £, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
