- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Caroline Louise Sophie Amalie, f. Walter - Nielsen, Carsten Tank - Nielsen, Clarin Amaldus - Nielsen, Eivind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Direktør G. Franck i Somren
1814 gav paa Hofteatret, fængslede hendes
ungdommelige Charme i saa høj Grad
Opmærksomheden, at hun blev antaget som Elev ved
det kgl. Teater, hvor hun 21. Septbr 1815
debuterede som Aline i Operaen af s. N. og i de
flg. Aar blev en yndet Fremstillerinde af
Elskerinder i Opera- og Syngespilrepertoiret, men da
hendes smukke, af Kunzen uddannede, Sopran
tabte sig, blev hendes tyske Dialekt kendeligere;
1833 afskedigedes hun. 1817 havde hun ægtet
Skuespiller Hans Rind, og efter hans Død var
hun 1823—31 Skuespiller N. P. Nielsens første
Hustru. (Litt.: Robert Neiiendam,
»Breve fra danske Skuespillere og Skuespillerinder«
II [Kbhvn 1912]).
R. N.

Nielsen, Carsten Tank, norsk
Telegrafdirektør, f. i Kria 18. Decbr 1818, d. smst. 1.
Aug. 1892, gennemgik 1832—38
Søkadetinstituttet i Fredriksværn og efter Udnævnelse til
Sekondløjtnant i Marinen 1839—42 den militære
Højskole, hvorefter han blev ansat som Assistent
hos Fyrdirektøren. I denne Stilling forestod han
i Aarene 1843—54 Opførelsen af en Række Fyr
langs Norges Sydkyst. Under Krigsudsigterne
1849 anstillede han Undersøgelser for Anlægget
af en optisk Telegraflinie mellem Kria og
Nevlunghavn; senere fik han af Departementet
Opfordring til at gøre sig bekendt med de svenske
optiske Telegrafer. Sin Opfattelse af
Telegrafvæsenet nedlagde han imidlertid i en ved
Udgangen af 1850 indgiven Forestilling om »Anlæg
af elektromagnetiske Telegrafer mellem de
vigtigste Steder for Rigets Forsvar«. Paa Grundlag
af denne og en Betænkning og Indstilling,
afgiven af en kongelig Kommission, gik Stortinget
1854 ind paa at bevilge de fornødne Midler til
Anlæg af den første norske Telegraflinie, mellem
Rigsgrænsen ved Fredrikshald og Mandal. Dette
Arbejde forestodes af N., der 1856 overtog
Telegrafdirektørembedet. I denne Stilling, som han
beklædte til sin Død, grundlagde og
organiserede han det indenlandske Telegrafnet og
fuldendte det i alle sine Hovedtræk;
Telegrafforbindelserne med Udlandet kom ligeledes i Stand
paa hans Initiativ, og han øvede megen
Indflydelse paa den internationale Ordning af hele
Verdens Telegrafvæsen. Ogsaa i andre offentlige
Hverv var N. en meget benyttet Mand; særlig
maa fremhæves hans fortjenstfulde Arbejde som
Formand i den 1877—80 nedsatte kongelige
Havnearbejdskommission. (Litt.: »Norsk
Telegraftid.« [1888]; »Folkebladet« [1892, Nr 20]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Nielsen, Clarin Amaldus, norsk
Landskabsmaler, f. 23. Maj 1838 i Mandal.
Ubemidlet, som han var, blev han trods sin
brændende Lyst til at male Landskaber nødt til at
tage Plads i en Butik. Senere kom han til Kbhvn
som Malerlærling, og trods det strenge Arbejde
her opnaaede han dog ved sin Prøvetegning
til Akademiet med een Gang at komme op i
første Frihaandsklasse med Overspringen af
Elementærklasserne. Efter udstaaet Læretid
beskæftigede han sig med at kopiere Malerier.
Ved et Tilfælde fik den norske Jernværksejer D.
Cappelen set nogle af disse og tilbød N. Hjælp
til et Ophold i Düsseldorf (1858). Hans Studier
vakte her megen Opmærksomhed ved deres
selvstændige Opfattelse og Motivvalg. Han
undervistes af Gude, men bevarede dog sin fulde
Uafhængighed lige over for denne, en
Uafhængighed, han stedse har bevaret. Da Gude 1862
forlod Düsseldorf, fulgte han denne til
Karlsruhe. Men hverken Düsseldorf- eller
Karlsruhe-Skolernes Kunst har han kunnet bringe i
Samklang med sine Studier ell. sin kunstneriske
Individualitet. 1859 udstillede han i Kria
Kunstforening nogle Malerier, som vel var malede i
Düsseldorf, men uden Gude’s Tilsyn (»Parti ved
Kinn«, »Skib i Brændinger ved Lindesnæs«). De
vakte megen Opmærksomhed og viste allerede
da de Egenskaber, der senere har hævet ham til
den ubestridte høje Rang bl. de første af
Norges ældre Landskabsmalere, nemlig hans
sjældne Evne til samtidig med en detailleret
Udførelse at give Motivet udpræget Lokalkarakter
og dog gribe Øjeblikkets Stemning. Fra 1869
bor N. i Kria. Han begyndte allerede efter sin
Deltagelse i Verdensudstillingen i London 1862
ogsaa at vække Opmærksomhed i Udlandet, men
hans Udvikling standsedes atter for en
Aarrække p. Gr. a. Sorger og Modgang. Først fra 1885
gik det atter fremad, og en Række betydelige
Værker fra denne Tid viser hans Kunsts Vækst.
Særlig er det Billederne med Motiver fra
Egnene om, hans Hjemsted Mandal og Jæderen,
som bærer Vidnesbyrd om hans dybe
Kærlighed til disse Egne med deres Holmer og Skær
og stille Viker med de fattige Huse. Og over al
denne Ringhed har hans Kunst ødslet sin hele
rige Farvepragt i Dagens og Aarstidens
skiftende Stemninger. Af Billeder fra disse og
senere Aar skal nævnes: »Fra Ænæs ved
Hardangerfjorden« (1886), »Aften ved Hvaløerne«
(1879), »Morgen ved Ny Hellesund« (1885), »Ved
Rækefjord« (1883) — alle i det norske
Nationalgaleri —, »Sent« og »Bris ved Jæderen«
(tilhørende Fabrikejer Schou, Kria), »Mellem
Holmer« (tilhørende Grosserer E. Egeberg, Kria),
de store Billeder »Skovinteriør fra Linadal« og
»Myrlandskab« samt de to Billeder fra hans
egen Gaard i Kria (1901). (Litt.: L[orenz]
D[ietrichson] i »Folkebladet« Nr 1 [1896];
A. Aubert, »Det ny Norges Malerkunst« [1904]
S. 38; J. Thiis, »Norske Malere og
Billedhuggere«, I [1904]; »Kunst og Kultur«, II [Bergen
1911—12], S. 175 ff.).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Nielsen, Eivind, norsk Maler, f. 18. Juni
1864 i Haugesund. Han har faaet sin
kunstneriske Uddannelse ved Bergsliens Malerskole i
Kria og senere i München i 3 Aar (1880—83).
Strehuber, Benczúr og Loefftz var her hans
Lærere. Senere har han været bosat i Norge og
har haft Statsstipendium til Rejser i Italien og
Frankrig (1899—1900). Han har jævnlig udstillet
ved Statens Udstillinger. Som kendte fra disse
kan nævnes »Mor og Barn« (1898) og »Et
Besøg« (1900). Til Dels sammen med Elling Holst
har han udgivet en Rk. yndede Børnebøger:
»Norsk Billedbog for Børn« (I—II, 1888—90),
»Henr. Wergelands Vinterblommer i
Barnekammeret« ved Elling Holst, illustreret af N.
(1892), »Billeder og Rim for Børn«, Tekst og
Tegninger af N. (1896). Ved de to Konkurrencer
til Loftsmalerier i Nationalteatret i Kria
1897—98 sejrede N. og tildeltes Udførelsen af Loftet i
Tilskuerrummet (færdig 1899). Kunstneren var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free