- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Eivind - Nielsen, Ejnar August - Nielsen, Fredrik Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1902 beskæftiget med Udførelsen af en Rk.
Billeder med Emner fra Eddaen. Han er
Overlærer ved den kgl Kunst- og Haandværksskole
i Kria.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Nielsen, Ejnar August, dansk Maler, f.
9. Juli 1872 i Kbhvn, Elev af Akademiet
1889—93. Udstillede første Gang 1893 (»Ved
Solnedgang i April«). Rejste 1895 til Udlandet, navnlig
Italien, hvor han blev til 1911, 1897 udstillede
han »den syge Pige«, malt Aaret forinden
(Kunstmuseet); 1898 »den Blinde«, en ung
Bondepige i et delvis stiliseret Landskab med
Anvendelse af Forgyldning i Luften og Vandet;
1899 »Krøblingen og Døden« (Thielska Galeriet,
Sthlm) og 1900 det meget store »Menneskene
lytter til Klokkerne, som ringer Dagen ned«,
hvori Indtrykket af Skumring i Dagtid som i
Sind støttedes af dybe, sortladne Farver.
Overhovedet var der indtil dette Tidspunkt et
ejendommeligt dumpt og bittert Tungsind i hans
Billeder, hvormed den maleriske Behandling var
stemt nøje sammen. Men med »Portrætgruppe«
(udstillet 1901), som fremstiller en yngre Mand
og Kvinde ved et Ateliervindue med Udsigt over
Paris i Graavejr, indtraadte hans Farvesyn i en
ny Udviklingsperiode; Helheden blev lysere, de
dybe Skygger forsvandt og klare graa Toner
fik Magt. De varme og rige Farver passer ikke
til hans Personlighed. Samtidig tog hans Sans
for monumental Enkelthed og Storhed i
Figurers Holdning og Billeders Komposition en
stærk og meget retliniet Udvikling, baaren af fin
og sikker Liniefølelse. Ved Siden af dette blev
han en ofte virtuosmæssigt dygtig Tegner,
navnlig i Hoveder, Hænder og Fødder, men
saaledes at han navnlig benytter Omridslinien til
at udtrykke Formens Karakter. Hovedværket
fra denne hans anden Periode er »den Svangre«
(Göteborgs Museum), udstillet i 1903.
Ejendommeligt for ham er, at han i dette Monument
over en vis Side af Kvindeligheden valgte en
noget ældre, af Livet haardt præget Model. Med
en Mesters Myndighed skyder han overhovedet
alt Hensyn til overfladiske og vanemæssige
Skønhedsværdier til Side; han synes at hade
alt sødt og indsmigrende. En barsk Strenghed
præger hans Værk og bliver ved sin indre
Sandhed klassisk. 1908 udstillede han »en
læsende Blind« (malt 1905), Portrættet af den
sv. Forfatterinde Ellen Key (Nationalmuseum,
Sthlm) og »Stenegelunden i Volterra«
(Kunstmuseet), begge disse med en mærkelig Finhed,
næsten Ømhed i Farven, trods dennes asketiske
Bleghed. 1912 kom endnu et Par Portrætter,
deriblandt et af den norske Kunsthistoriker Lor.
Dietrichson; 1913 »Min Moder« (Göteborgs
Museum), som forbinder Storladenhed i
Kompositionen og Strenghed i Form og Farve med en
egenartet Fylde i Lyset. 1914 »Job«, et meget
stort Billede. 1915 en Karton »Ragnarok«,
Forslag til Udsmykning af Kongetrappen paa
Christiansborg. 1919 Dobbeltbilledet »Mand og
Kvinde« (Kunstmuseet), to gamle udslidte
Menneskeskikkelser. E. N. er ikke nogen stærkt
produktiv Kunstner, han synes at arbejde med haard
Selvkritik og at forfølge sin Vej uden
Svinkeærinder, hensynsløs over for Vane og Vedtægt,
fjern fra alt »populært«. Akademiet tildelte ham
i Aarene 1908 og 1909 sit store Stipendium, 1908
Aarsmedaillen for »en læsende Blind«, 1913
Udstillingsmedaillen for Portrættet af Moderen.
1914 blev han Medlem af Akademiraadet og 1920
Professor ved Akademiet.
P. J.

Nielsen, Fredrik Christian, dansk
Kirkehistoriker og Biskop, f. 30. Oktbr 1846 i
Aalborg, d. 24. Marts 1907 i Aarhus. N. blev
Student 1863, teol. Kand. 1870 og levede derpaa
som Alumnus paa Borch’s Kollegium optagen af
kirkehistoriske Studier og Lærervirksomhed,
indtil han 1873 blev Kateket ved Frelserskirke
paa Christianshavn. Fra Aalborg var han paavirket
af Biskop P. Chr. Kierkegaard, paa
Christianshavn kom han i nøje Forhold til P. A.
Fenger, begge disse Mænd hørte til nogle af
Grundtvigs betydeligste Venner, og N. var kendt
som Grundtvigianer, da han 1877 blev Professor
i Teologi med Kirkehistorie som Hovedfag ved
Kbhvn’s Univ., i hvilken Stilling han stod til
1900, da han blev Biskop i Aalborg, 1905 blev
han Biskop i Aarhus, og som saadan døde han.
1873—82 var N. Medudgiver af »Dansk
Kirketidende«, og 1872—82 var han »Dagbladet«’s teol.
Medarbejder; som saadan viste han sig i
Besiddelse af betydelige journalistiske Evner. 1876
fik han, skønt uden akademisk Grad (han blev
Dr. theol., ved Univ.’s 400 Aars Fest 1879 for en
Afh. om »Tertullians Etik«), Lov til at holde
Forelæsninger paa Univ.; disse Forelæsn. udg.
han med Titlen »Romerkirken i det 19.
Hundredaar« (2. Udgave 1895—98), som er overs.
paa Tysk og Engelsk. Som Docent var N. i
Besiddelse af store Evner. Ved sin »Haandbog i
Kirkens Historie« I—II (1885—92, 2. Udg.
1893—98), sin »Ledetraad i Kirkens Historie« I—II
(5. Oplag 1905, overs. paa Madjarsk 1906) og sin
»Kirkehistorie« (1900 ff., udkom samtidig paa
Svensk og Finsk), som han ikke naaede at
fuldende, lagde han en solid Grund for det
kirkehistoriske Studium. Som Prof. deltog han meget
i det praktiske Kirkeliv baade som Prædikant
og Debattør, og ved sin Bog om »Frimureriet i
Norden« (1882) kom han i en livlig Kamp, der
mærkedes ud over Landets Grænser. 1886—96
udg. N. »Smaaskrifter til Oplysning for
Kristne« I—X, og 1896 begyndte han at udg.
»Kirkeleksikon for Norden«. N. var med i Arbejdet
for en ny Salmebog og for et nyt Ritual. Som
Biskop gjorde han et betydningsfuldt Arbejde,
og i »Det kirkelige Udvalg« (1904—07) var han
et af de betydeligste Medlemmer. Paa det
historisk-dogmatiske Omraade var han nærmest
Grundtvigs Discipel, men som Kirkepolitiker
var han konservativ og højkirkelig med sine

F. C. Nielsen.
F. C. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free