- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Oda Laurenze Helmine - Nielsen, Oluf August - Nielsen, Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Store nordiske Telegrafselskab« havde medført
et langt Ophold i Frankrig, under hvilket hun
havde set megen Skuespilkunst, der sporedes i
hendes flg. Roller, f. Eks. som Dora. N. blev i
de kommende Aar Kbhvn’s mest fremmedartede
Skuespillerinde, paa engang Madame Judic og
Sarah Bernhardt i formindsket dansk Udgave,
og hun udfoldede i sit Spil efter fr. Forbilleder
baade vittigt Skælmeri og teatralsk Effekt. 1881
ansattes hun ved Nationalscenen og optraadte
første Gang som Anna i »Syvsoverdag«, men
allerede 1883 vendte hun tilbage til sin
Primadonnastilling i fr. Salonkomedier paa Casino og
fra 1884—86 paa Dagmarteatret, hvor den fr.
Verve i hendes Kunst kulminerede som Frk.
Nitouche, medens hun fik Brug for sit Talents
dybere Klange som Florizel i »Et Besøg«. 1884
var hun blevet gift med Skuespiller Martinius
N., og fra 1886 tilhørte hun atter det kgl. Teater,
hvor hun opnaaede kgl. Ansættelse 1891, men
ofte i lange Perioder indtog en tilbageskudt
Plads; 1902 brød hun af og stillede sig til
Raadighed for Casino, hvor hendes Mand var
Direktør til 1905. I de flg. Sæsoner optraadte N.
ofte som Gæst paa de kbhvn’ske Privatscener
og turnerede i Provinserne, Skandinavien og
1906 i Amerika; senest spillede hun paa Betty
Nansen-Teatret varmt og følt Fruen i
»Daglannet«, fejrede en folkelig Succes som
Grevinde Danner i »Hos Grevinden« og udførte
endnu 1924 en ny Rolle som Hertuginden i »Det
stærkeste Baand«. Stor Popularitet har N.
desuden vundet som Visesangerske og
Eventyrfortæller.

N.’s Repertoire omfattede Tragedien og
Lystspillet, Skuespillet og Vaudevillen, Farcen og
Operetten, ja selv et Operaparti som Papagena
i »Tryllefløjten«. Ud af denne brogede
Mangfoldighed træder to Figurer frem som særlig
typiske for hendes Kunst: Overgangsalderens
Pigebørn, som hun spillede med virtuosmæssig
beregnet Eftergøreise af den kvindelige
Lømmelalders Væsen, og den udviklede Kvinde,
som hun fremstillede i mange
Karaktermodsætninger. Yderpunkterne i hendes Kunst
repræsenteres af Frk. Nitouche og Rita Almers i »Lille
Eyolf«. N. var et Barn af sin nuancerede,
bevægede, hastigt levede Periode; derfor lykkedes for
hende i det klassiske Repertoire kun saadanne
Roller, som hun kunde omforme efter sit
moderne Behov (f. Eks. Leonore i »Kilderejsen«).
Hendes Replik kunde virke løs, næsten
flimrende, men den var fuld af Fantasi, Følelse og
spidst Lune. (Litt.: »Teatret« XIX [Kbhvn
1920]).
R. N.

Nielsen, Oluf August, dansk Historiker,
f. 24. Apr. 1838 paa Endrupholm ved Varde,
d. 5. Jan. 1896 i Kbhvn. N. blev Student 1857,
tog Magisterkonferensen i nordiske Sprog 1863
og ansattes s. A. som Assistent i Kongerigets
Arkiv. 1867 blev N. Dr. phil. (»Bidrag til
Oplysning af Sysselinddelingen i Danmark«), fra
1. Jan. 1869 til sin Død var han Arkivar ved
Kbhvn’s Raadstuearkiv, 1885 blev han tillige
Overbibliotekar for Kbhvn’s Folkebiblioteker. En
lang Række Værker skyldes hans flittige Pen.
Hans første og altid kæreste Interesse var
Studiet af Danmarks, særlig Jyllands, topografiske
Forhold. Allerede 1863 udkom hans »Hist.
Efterretninger om Skadst Herred«, som
efterfulgtes af en Række andre Herredsbeskrivelser, til
Dels udgivne i »Jydsk hist.-topogr. Selskabs
Samlinger«; i hans sidste Leveaar kom
»Skodborg og Vandfuld Herreder«« (1894) og »Hjerm
og Ginding Herreder« (1895). Ligeledes var han
en flittig Medarbejder ved 2. Udg. af Trap’s
»Danmark«. Ved at blive medvirkende ved det
store Register til Script. Rer. Danic. kom han
ind paa Udgivervirksomhed og udgav bl. a.
»Ribe Oldemoder« ɔ: Ribe Kapitels ældste
Brevbog (1869), »Dueholms Diplomatarium« (1872),
»Kong Valdemars Jordebog« (1873), Codex
Esromensis
ɔ: Esrom Klosters Brevbog (1880—81)
og »Gamle jydske Tingsvidner« (1881—82). I det
sidste Værk findes vigtige Bidrag til det danske
Skriftsprogs ældre Historie. Det udgaves af
»Universitetsjubilæets danske Samfund«, bl. hvis
Stiftere han var (1879). I dette Selskabs Skr
gav han (tillige fortjenstfulde Oplysninger om
»Danske Stednavne« og »Olddanske Personnavne«
(1883), der indtager første Plads bl.
Studierne paa dette Felt. Endvidere var han
Medudgiver og flittig Medarbejder ved de
betydningsfulde »Danske Samlinger for Historie,
Topografi, Personal- og Litteraturhistorie«
(1865—79). Hans Hovedværker blev imidlertid de store
Arbejder, som han udgav med Understøttelse af
Kbhvn’s Kommune, »Kjøbenhavns Diplomatarium«
i 8 Bd (til 1728, udkom 1872—87) og
»Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse« i 6 Bd
(til 1730, udg. 1877—92), der for lange Tider
vil hævde deres Plads som Hovedkilden til
Kbhvn’s ældre Historie. Mod N.’s Virksomhed
baade som Udgiver og Sproghistoriker er der
blevet rejst væsentlige Indvendinger, og den
ringe Vægt, han lagde paa Formen, bevirkede,
at hans Værker (undtagen den illustrerede
»Kjøbenhavn paa Holbergs Tid« 1884) kun fandt en
ringe Læsekreds. Hans grundige og flittige
Studium, varme Interesse for sit Arbejde og
sunde hist. Sans vil dog altid skaffe hans Værker
en fremtrædende Plads. (Litt.: Heise, »O.
A. N.« [»Saml. til jysk Historie og Topografi«,
3. Rk. I, S. 103 ff, Kbhvn 1896]).
(J. L.). C. A. T.

Nielsen, Peter, dansk landøkonomisk
Forsøgsleder, f. 28. Juli 1829 i Vonsbæk Sogn,
Haderslev Amt, d. i Tystofte ved Skelskør 30.
Septbr 1897. Som Husmandssøn udførte han
først Drengs og Karls Arbejde i Landbruget,
bestyrede senere en mindre Gaard ved
Haderslev og var i 2 1/2 Aar Soldat. Han kom derefter
paa Jellinge Seminarium, hvorfra han
dimitteredes 1857. Efter i et Par Aar at have været
Lærer paa Flakkebjerg, kaldtes han 1859 til
Lærer i Ørslev ved Skelskør; her virkede han
til 30. Juli 1886, da han overtog Ledelsen af
den af Staten paa Tystofte Mark oprettede
Forsøgsstation for Plantekultur. Som Lærer i
Ørslev kastede N. sig over floristiske Studier
og erhvervede sig efterhaanden et enestaaende
Kendskab baade til de forsk. Ukrudsplanter og
den bedste Maade at bekæmpe dem paa og til
Kulturplanternes, navnlig Græssernes og
Kløverens, Udvikling og Ydeevne.
Landhusholdningsselskabet skaffede ham 1877 Tilladelse til at
holde Hjælpelærer og bevilgede ham hertil aarlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free