- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
996

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louis Marie, Vicomte de Noailles - Paul, Hertug af Noailles - Emanuel, Markis de Noailles - Antoine, Greve af Noailles - Nob - Nobader - Nobbe, Friedrich - nobel - Nobel - Nobel, Immanuel - Nobel, Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apr. 1756, d. 6. Juni 1804, Hertugen af
Mouchy’s yngre Søn, blev tidlig Oberst og ægtede
sit Søskendebarn, en Datter af Hertugen af N.
Tillige med sin Svoger Lafayette deltog han
1779—82 i den nordamerikanske Frihedskrig og
valgtes 1789 til Rigsstænderne. Han hørte til
det frisindede Mindretal af Adelen, sluttede sig
efter Bastillens Fald afgjort til Revolutionen og
stillede 4. Aug. Forslag om at ophæve de
privilegerede Stænders Skattefrihed og alle
feudale Rettigheder; arbejdede senere for Hærens
Omordning og for Jødernes Ligestilling, samt
foreslog Afskaffelse af Adelstitlerne. 1791 fik han
en Kommando i Nordfrankrig, men opgav den,
da han ikke kunde opnaa Mandstugt, og drog
1792 til England og n. A. til Nordamerika,
medens hans Moder, Hustru og Svigermoder
henrettedes i Rædselsperiodens sidste Tid. Han
hjemvendte under Konsulatet og blev
Brigadegeneral paa Toget til Haiti 1803; paa
Tilbagetoget blev han saaret i en Kamp mod et eng.
Skib og døde i Havana.

6) Paul, Hertug af N. (1802—85), sad 1827—48
i Pairskamret, men blev mest kendt som hist.
Forfatter: Saint Cyr, histoire de la maison
royale de St Louis
(1843, 2. Udg. 1856) og Hist.
de Mad. de Maintenon
(4 Bd, 1848—58), blev
1849 Medlem af det fr. Akademi.

7) Emanuel, Markis de N. (1830—1909),
foreg.’s yngre Søn, blev 1872 Sendemand i
Nordamerika og 1875 ved det ital. Hof;
forflyttedes 1882 til Konstantinopel (indtil 1886) og
var 1896—1902 Sendemand i Berlin. Han skrev
1863 La Pologne et ses frontières og 1867 Henri
de Valois et la Pologne
1572 (3 Bd).

8) Antoine, Greve af N., Hertug af
Mouchy (1841—1909), ægtede 1865 Prinsesse Anna
Murat, Datter af Lucien Murat, og valgtes 1869
til den lovgivende Forsamling, hvor han hørte
til det kejserlige Partis frisindede Fløj.
1874—75 var han Medlem af Nationalforsamlingen,
1876—77 og paa ny 1885—89 af
Deputeretkamret og hørte til Napoleonisterne.
E. E.

Nob, en Præstestad, hvis Indbyggere
dræbtes af Saul, fordi Achimelek havde bistaaet
David under hans Flugt. N. laa lidt Nord for
Jerusalem og søges i det nuv. sha’fat eller der
i Nærheden.
J. P.

Nobader, et afrikansk Oldtidsfolk, som
Diokletian bevægede til at vandre fra Oasen
El-Khargeh til Nubien, idet han haabede, at
de vilde danne en Modvægt mod de for
Romerriget farlige Blemmyer. De var delte i flere
smaa Riger. En Konge i et af disse, Silko, gik
i 6. Aarh. over til Kristendommen. I en græsk
Indskrift i Kalabshe i Nubien omtaler han sine
Sejre over Blemmyer og andre Folk i Nubien.
V. S.

Nobbe [↱nåbə], Friedrich, tysk
Plantefysiolog (1839—1922), 1868—1904 Forstander for
Forsøgsstationen i Tharand og Professor ved
Skovbrugshøjskolen der. Har udg. en i sin Tid
fortræffelig »Handbuch d. Saamenkunde« (1876)
o. a. Lærebøger og har stor Fortjeneste som
Stifteren af den første Frøkontrolstation. N.
redigerede i mange Aar »Die landwirtschaftlichen
Versuchsstationen« og har heri
offentliggjort en Række af sine og sine Medarbejderes
Undersøgelser over plantefysiologiske
Spørgsmaal. Hans enestaaende Frøsamling
erhvervedes ved hans Død af den danske
Statsfrøkontrol.
W. J.

nobel (fr.), ædel, adelig, højsindet.
Nobelgarde, Livvagt, bestaaende udelukkende af
Adelige. Nobilitere, adle. Noblesse,
Adel; Ædelmodighed, Højmodighed, Finhed i
Tankegang. — Den fine Portion. Noblesse
oblige
, Adel forpligter.

Nobel (eng. noble [noub£]), eng. Guldmønt
fra 1343 til 1550, svarende til Dukat (dobbelte,
enkelte og halve), efter Præget Skibsnobel,
Rosenobel. N. efterlignedes i Burgund og andre
Stater.
(N. J. B.). Th. O.

Nobel [no↱bæl], 1) Immanuel, svensk
Mekaniker, født 24. Marts 1801 i Gefle, død 3.
Septbr 1872 i Sthlm, blev, efter først at have
været Skomagerlærling, Sømands- og
Skibsbyggerelev, optaget paa Kunstakademiet i Sthlm
1819 for at blive uddannet til Arkitekt. Senere
blev han ansat som Lærer ved det teknologiske
Institut. Han forblev dog ikke i sit Fødeland,
men drog 1833 til Petrograd, hvor han
henledte Opmærksomheden paa sig ved
Konstruktionen af et hurtigskydende Gevær og ved
Opfindelsen af undersøiske Miner. Støttet af
Regeringen oprettede han her et stort Værksted,
men da Understøttelsen senere ophørte,
standsede dets Virksomhed. 1859 vendte N. tilbage til
Sverige, hvor han i flere Aar anstillede Forsøg
paa at fremstille et Sprængstof, som skulde
være kraftigere og mindre voluminøst end
Krudtet. Dette lykkedes først fuldkomment for
hans Søn

2) Alfred N., f. 1832, d. 10. Decbr 1896 i
San Remo, som anvendte det af Sobrero
opdagede Nitroglycerin til Fremstilling af
Dynamit. N. var en Autodidakt; han udarbejdede
1863 en Metode til Fremstilling af Nitroglycerin,
som var let at anvende, selv om det
drejede sig om store Mængder af dette
Sprængstof (se Nitroglycerin), og udtog Patent
paa sin »Sprængolie«; for at agitere for sin
Opfindelse berejste han de europ. Lande,
og den fandt til en Begyndelse Indgang;
men da der snart indtraf forskellige
store Ulykkestilfælde ved Sprængoliens
Fremstilling og Anvendelse, svandt den
gunstige Stemning for Sprængstoffet hurtig. N.
tabte dog ikke Modet; han viste, at Ulykkerne
for en stor Del skyldtes grov Uagtsomhed, og
han fortsatte sine Undersøgelser over
Sprængoliens hensigtsmæssige Opbevaring og
Anvendelse med ufortrøden Energi. Maalet naaede han,
da han viste, at Nitroglycerin et lod sig
indsuge i stor Mængde af Infusoriejord og dermed

A. Nobel.
A. Nobel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free