- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
995

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Njord - Njørva-Sund - Nkole, se Ankori - N'krân, se Akkra - N. N. - No (i Biblen) - Nô (jap. Skuespil) - Noah - Noailles - François de Noailles - Gilles de Noailles - Louis Antoine de Noailles - Adrien Maurice de Noailles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forskere har villet se en nærmere
Sammenhæng imellem Guddomsdyrkelsen og
Stamfadersagnet. (Litt.: A. Kock, i »Zeitsch. f.
deutsche Phil.« 28; M. Olsen, »Det gl. norske Ønavn
Njarðarlog« [»Kria Vid. Selsk. Forh.«, 1905];
samme, »Hærnavi« [smst., 1908];
Lundberg og Sperber, »Hærnavi« [Upsala
1912]).
(A. O.). G. K-n.

Njørva-Sund (ɔ: det smalle Sund), de gamle
Nordboeres Navn paa Strædet ved Gibraltar.

Nkole, se Ankori.

N’krân, se Akkra.

N. N., Forkortning for lat. nomen nescio (ɔ:
jeg ved ikke Navnet), bruges til at betegne en
Ubekendt eller som Tegn for hvilket som helst
Navn: Hr. N. N.
H. H. R.

No, i Biblen hos Profeterne Navn paa
Ægyptens Hovedstad, Gengivelse af det ægypt. Ord
for »By«,
illustration placeholder
, som man læser nat, na eller no.
I en Spaadom imod Ninive hos Nahum (3, 8)
forkyndes der Ninive en ødelæggelse ikke
mindre haard end den, der havde ramt No-Amon,
d. e. Amon’s Stad, Theben, som altsaa kort Tid
før maa være blevet ødelagt. Efter de assyriske
Indskrifter fandt Ødelæggelsen Sted 668. Hos
Hezechiel (30, 14) og Jeremias (46, 25) kunde
N. saavel betegne Theben som Memfis.
V. S.

, jap. Skuespil, er smaa,
højtideligt-alvorlige Dramer, der er fattige paa Personer og
Handling, og som i fl. Henseender minder om
gl. gr. Tragedier. Deres Stil er poetisk, mest
lyrisk og delvis rytmisk. Stoffet er taget fra
Myter, Sagn og Heltehistorier. Næsten altid
spiller en buddhistisk Præst en ledende Rolle i
Stykket, og dets Aand er helt igennem
buddhistisk, da Teksterne oftest forfattedes af
Bonzer. Scenen er dekorationsløs, aaben til tre
Sider. Korsange veksler som i det gr. Drama
med Monologer og Dialoger. Korsangerne
sidder paa den ene Side af Scenen, medens nogle
Musikanter med Trommer og Fløjter indtager
Baggrunden. Skuespillerne, klædt i prægtige
Dragter, oftest med typiske Masker for Ansigtet,
deklamerer langsomt, omhyggeligt skanderende,
med faa, højtidelige Gestus, saa at
Gennemsnitsvarigheden af et Stykke trods den korte Tekst
er noget over 1 Time. Ligesom der hos de gl.
Grækere fulgte et komisk Satyrspil efter den
tragiske Trilogi, saaledes bliver der ogsaa altid
efter det alvorlige N. spillet en Farce, kaldet
Nō Kiōgen. Forfattede i en bestemt
Tidsalders rent udtalte Sprog (15.—16. Aarh.) er
de korløse Farcer i deres Stofbehandling det
stik modsatte af N. Alt hvad der i disse synes
stort, ophøjet, ærefrygtindgydende, den hellige
Buddhapræst, de gyselige Dæmoner, Djævle og
Spøgelser, Heltene, bliver i Kiōgen til
latterlige Vrængebilleder. De komiske Skuespillere,
der ligesom N.-Spillerne er Medlemmer af
arvelige Skuespillerfamilier, optræder i disse
Stykker uden Maske og yder ofte fremragende
Kunst i den realistiske Gengivelse af deres
Roller.

Noah [hebr. ↱no.aк] (»Hvile«), Hovedpersonen
i Syndflodsfortællingen, den eneste retfærdige,
som reddedes fra Vandfloden, idet han gik ind
i Arken med sin Slægt og medtog Eksemplarer
af alle Jordens Dyrearter. Efter Vandflodens
Kaos genoprettes Verdensordenen gennem
Jahve’s Pagt med ham, idet han med sine Sønner
Sem, Cham og Jafet repræsenterer
Menneskeheden, og Regnbuen er Pagtstegnet, som
garanterer Pagtens Opretholdelse. Umiddelbart
til Redningen fra Kaos slutter sig Indstiftelsen
af de grundlæggende Livsvirksomheder:
Agerbrug og Vinavl. N. svarer til Ut-napishtim
(»Sjæle- eller Livsfinder«) i den babylonske
Myte, som den israelitiske er overtaget fra, og
som maa have haft sin Plads i Kulten, hvor
Verdensfornyelsen fandt Sted. Til Pagten med
N. er knyttet forsk. for jødisk Samfundsliv
grundlæggende Forordninger: Menneskets
Herskerstilling, Blodhævnen, Forbud mod at nyde
Blodet af Dyrene. Den senere jød. Teologi
opregnede paa dette Grundlag 7 »noachitiske
Bud«, som skulde gælde for hele
Menneskeheden (1. Mos. 6—9).
J. P.

Noailles [nwɑ.j], en gammel fransk
Adelsslægt, der allerede nævnes i 11. Aarh. 1592 blev
dens Gods ophøjet til et Grevskab Ayen (Dept
Corrèze), 1663 fik Slægtens Hoved
Hertugtitel, og 1747 fik en yngre Linie Titel: Hertug
af Mouchy. Ikke faa Medlemmer har, især i 18.
Aarh., spillet en Rolle i Frankrigs Historie.

1) François de N. (1519—85) blev 1555
Biskop i Dax og vandt et Navn som udmærket
Diplomat, 1556 i England, 1557—69 i Venedig
og 1571—75 i Konstantinopel.

2) Hans Broder Gilles de N. (1524—1600)
var 1562—97 hans Efterfølger som Biskop i
Dax og virkede 1572 for Prins Henrik’s (senere
Henrik III’s) Valg til Konge i Polen.

3) Louis Antoine de N. (1651—1729)
blev 1678 Biskop og 1695 Ærkebiskop i Paris,
samt 1700 Kardinal. Han gennemførte 1709
Opløsningen og Nedbrydelsen af Nonneklostret
Port Royal, men gjorde 1713—28 haardnakket
Modstand imod Pavens Bulle imod Jansenismen;
bøjede sig dog endelig for Regeringens Tryk.
(Litt.: Barthélemy, Le cardinal de N.
[Paris 1887]).

4) Adrien Maurice de N., f. 29. Septbr
1678, d. 24. Juni 1766, foreg.’s Brodersøn. Han
ægtede 1698 en Broderdatter af Mme de
Maintenon, hvad der i høj Grad fremmede hans
Løbebane, Han førte 1704—06 med Dygtighed
et Hærkorps i Spanien, arvede 1708
Hertugtitlen og blev 1715 Medlem af
Regentskabsraadet. Han styrede 1715—18 Finanserne og søgte
forgæves at hindre J. Law’s vilde Planer; blev
1722—23 fortrængt af Dubois. 1733—35 anførte
han Hæren først ved Rhinen og siden i Italien;
blev 1734 Marskal og 1743 efter Fleury’s Død
Statsminister indtil 1755. Han overtog desuden
Anførslen over Hæren, blev slaaet ved
Dettingen 1743, men medvirkede 1745 til Sejren ved
Fontenay, ligesom det nærmest skyldtes ham,
at Morits af Sachsen blev indkaldt som
Feltherre. Hans Memoirer (6 Bd, 1777) er vigtige
for Frankrigs Historie, ligeledes hans
Brevveksling med Ludvig XV (2 Bd, 1865). Begge
hans Sønner, Louis, Hertug af N. (1713—93),
og Filip, Hertug af Mouchy, (1715—94),
blev 1775 Marskaller; den sidste blev henrettet
under Rædselsperioden tillige med sin Hustru.

5) Louis Marie, Vicomte de N., f. 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free