Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nonotte, Donat - Nonpareil, se Skriftstørrelser - non plus ultra - non possumus - Nonresident - non scholæ sed vitæ discimus - Nonsens - Nontron - non troppo - nonum prematur in annum - Nonæ - Nooms, Reinier (Remigius), kaldet Zeeman - Noorden, Carl Harko von - Noordwijk - Noort, Johannes (Jan) - Noot, Hendrik van der - Nopalplante, se Opuntia - Nopalskjoldlus, se Skjoldlus - Nor (opdigtet Stamfader) - Nor (Vig) - Nora - Norangfjord, se Hjørundfjord - Norberg, Mattias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personligheder fra det fr. Hof. I Mus. i Besançon
Portr. af hans Hustru og Selvportræt, i
Orléans-Mus. bl. a. det fortrinlige Portr. af Desgriffes,
andre i Mus. i Lyon etc., to i Sthlm’ s
Nationalmus. N. forfattede en Biografi af Lemoine og
en udførlig Lærebog i Maleri.
A. Hk.
Nonpareil [nåŋpa↱ræ.j], se
Skriftstørrelser.
non plus ultra (lat.), »ikke længere«;
stammer vel egl. fra Job’s Bog 38, 11 (»hertil skal du
komme og ikke længere«), men bruges
sædvanlig substantivisk for at betegne den højst mulige
Grad af et eller andet: et N. p. u. af
Skarpsindighed o. s. v.
H. H. R.
non possumus (lat.), »vi kan ikke«, svarede
Pave Clemens VII Kong Henrik VIII, da han
forlangte Skilsmisse fra sin Dronning (jfr Apostl.
Gern. 4, 20); deraf alm. Udtryk for den kat.
Kirkes afvisende Holdning over for den
verdslige Magts Fordringer.
H. H. R.
Nonresident [nån↱rezident] (eng.) kaldes i
England den gejstlige, der ikke opholder sig
paa det Sted, hvor han har sit Embede, men
som lader det bestyre af en Vikar.
L. M.
non scholæ sed vitæ discimus [-↱sko-] (lat.),
»vi lærer ikke for Skolen, men for livet«.
Udtrykket stammer fra Seneca (Epist. 106, 12), som
rigtignok siger omvendt med beklagende
Betydning: non vitæ sed scholæ discimus.
H. H. R.
Nonsens (af eng. og fr. non-sens, nylat.:
non, ɔ: ikke og sens, ɔ: Forstand), meningsløs
Tale, Vaas.
Nontron [nǡ↱trǡ], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Dordogne, ved Bandiat og
Orléans-Banen, har talrige Savmøller, Knivfabrikker og
Postejbagerier og (1921) 3510 Indb.
(M. Kr.). E. St.
non troppo [non-↱tråp.o] (ital.), ikke for
meget.
nonum prematur in annum (lat.), Horats’s
(Ars poetica, 388) Formaning til den unge
Digter til ikke straks at offentliggøre, hvad han
har skrevet, men »gemme det til det niende
Aar«
H. H. R.
Nonæ kaldtes hos Romerne den 5. (i visse
Maaneder den 7.) Dag i Maaneden, den 8. (efter
antik Begnemaade den 9., hvoraf Navnet) Dag
før Idus.
H. H. R.
Nooms [↱no.ms], Reinier (Remigius),
kaldet Zeeman (hans Signatur), holl. Maler og
Raderer, f. c. 1623 i Amsterdam, d. c. 1668. Han
virkede en Tid i Berlin, Paris m. v., men
væsentlig i sin Fødeby. Værker af N., Søslag,
Søstykker, Byprospekter m. v., ses i adskillige
offentlige Mus., bl. a. i Sthlm. Talrige
Baderinger: Mariner m. v.
A. Hk.
Noorden [no.rdən], Carl Harko von,
tysk Læge, f. 13. Septbr 1858 i Bonn, blev Dr.
med. 1885 i Gieszen, 1803 Prof., Overlæge ved
Kommunehospitalet i Frankfurt am Main 1894,
og kaldtes til Prof. i klinisk Medicin i Wien
1906. Han er medicinsk Kliniker og tillige
Kemiker og har navnlig beskæftiget sig med
Stofskiftets Sygdomme og især med
Fordøjelsesorganernes Sygdomme. Han har bl. a. studeret
Saltsyrens Forhold i Maven ved Kræft i dette
Organ, Æggehvides Forekomst i Urinen, dels
hos sunde, dels hos syge (Nyrebetændelse,
Skrumpenyre), Afmagringskure, Sukkersyge
m. m. I Terapien lægger han mest Vægt paa
Diætetik og Almenbehandling. Han har skrevet en
stor Mængde Afhandlinger, hvoriblandt kan
fremhæves: »Beiträge zur Lehre vom
Stoffwechsel der gesunden und kranken Menschen«
(1892—1895), »Ueber den Stoffwechsel der
Magenkranken und seine Ansprüche an die
Therapie« (1893), »Lehrbuch der Pathologie des
Stoffwechsels« (1893). »Die Zuckerkrankheit und
ihre Behandlung« (1895, 3. Opl. 1901). I
Nothnagel’s »Specielle Pathologie und Therapie« har
han skrevet »Die Bleichsucht« (1897) og »Die
Fettsucht« (1900). Han udgiver »Kliniscbe
Abhandlungen über Pathologie und Therapie der
Stoffwechsel- und Ernährungsstörungen«
(Berlin, siden 1900) og »Centralblatt für
Stoffwechsel- und Verdauungskrankheiten« [Göttingen,
siden 1900).
(G. N.). J. S. J.
Noordwijk [↱no.rdvæ^ik], Flække i den
nederlandske Prov. Sydholland, 10 km NNV. f.
Leiden, med hvilken den er forbunden ved
elektrisk Sporvogn, bestaar af 2 Flækker, N. aan
Zee (ved Vesterhavet) og N.-Binnen, og har i
alt (1920) 7901 Indb.; Badested, Sildefiskeri,
Blomsterhandel.
(Joh. F.). G. G.
Noort [↱no.rt] (Noordt), Johannes (Jan),
holl. Maler fra 17. Aarh. I Gaunø-Saml. ses et
smukt Landskab med Ege (1653), af dekorativ
Karakter, samt »Maria med Kristus-Barnet«. I
Moltke’s Galeri i Kbhvn et Landskab med et
Springvand. Oplysningerne om N. er usikre, og
maaske skjuler Navnet to forsk. Malere.
A. Hk.
Noot [no.t], Hendrik van der, belgisk
Revolutionsmand (1735—1827), var Sagfører i
Bryssel og optraadte 1788 skarpt mod Josef II’s
vilkaarlige Reformer. Han maatte derfor flygte
til Udlandet og søgte her at fremkalde
fremmede Magters Indblanding, samt gav Stødet til
Opstanden 1789. Han vendte da hjem og vandt
stor Indflydelse, men kom i Strid med de andre
Førere, fordi han helt vilde vedligeholde de gl.
Retstilstande, medens de ønskede demokratiske
Fremskridt; han maatte derfor flygte paa ny
1790. Senere gjorde han Modstand mod de fr.
Magthavere og holdtes 1796—97 i Fængsel.
E. E.
Nopalplante, se Opuntia.
Nopalskjoldlus, se Skjoldlus.
Nopning, se Appretur.
Nor, en opdigtet Stamfader for
Nordmændene. Efter norsk-isl. Sagn regnede man
Brødrene N. og Gor for at være Stamfædre for de
indenlandske og de kystboende Beboere af
Norge. Efter danske Sagn var N., Dan og Østen
Stamfædre til de tre nordiske Folk.
(A. O.). G. K-n.
Nor, en Vig af Havet, som kun ved en smal
Aabning staar i Forbindelse med dette, f. Eks.
Korsør N., Skelskør N., Stege N. og Bøtø N.
Nora, Bjergværksby i det mellemste Sverige,
Ørebro Len, ligger 25 km Nord for Ørebro paa
Vestsiden af N.-Søen i en jernrig Egn. (1923)
2458 Indb. N. har Bjergværksdrift og Industri.
Den blev Købstad 1643.
G. G.
Norangfjord, se Hjørundfjord.
Norberg [↱nårbærj], Mattias, sv.
Orientalist (1747—1826), studerede gl. Sprog, bl. a.
Syrisk, i Upsala og blev her 1774 Docent i græsk
Sprog. Han opgav dog Posten 1777 for at rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
