- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1042

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Alm. Topografi - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkning, Kultur og Sprog ligner hinanden;
og den Tanke har ofte været fremsat, at
Kanada før eller senere maatte gaa op i U. S. A.
Udviklingen i de senere Aartier tyder dog
snarere paa, at den britiske Dominion vil bevare
og udvikle sin Selvstændighed under et fortsat
nabovenligt Forhold til U. S. A. Sydgrænsen,
der adskiller Folkeslag, som er udpræget forsk.
ved Oprindelse, Sprog og Kultur, vil maaske
snarere blive udsat for Forskydninger.

Aug. Naturforholdene henvises til Artiklen
Nordamerika.

Befolkningsforhold.

Befolkning. Den amer. Nation udviklede
sig i Løbet af den britiske Kolonialtid af et
forskelligartet Materiale. Demokratiske Puritanere
og aristokratiske Royalister fra England
dannede Koloniernes Overklasse; men der var ogsaa
en Mængde Fattigfolk fra Englands Gader og
Landeveje, Fattighuse og Fængsler, og dertil
skotske Irlændere og talrige Indvandrere fra
andre vesteuropæiske Folkeslag. Saaledes
havde Kolonien Pennsylvania mange tyske
Nybyggere, og i Kolonien New York var baade det
tyske og skandinaviske Element stærkt
repræsenterede. 1775 skal der i de 13 Kolonier, som Aaret
efter dannede U. S. A., have levet 225000 af
tysk Herkomst (1/10 af hele Befolkningen),
medens 376000 ell. 1/6 af Befolkningen var af
skotsk-irsk Herkomst. Et vigtigt Element var
ogsaa de fr. Hugenotter. »Hvad er
Amerikanerne?« spørger Crèvecoeur i sine Letters from
an American farmer
1782, og han svarer: »De
er en Blanding af Englændere, Skotter,
Irlændere, Franskmænd, Hollændere, Tyskere og
Svenskere«. Men fra første Beg. viste det
amerikanske Samfund en mærkelig Evne til optage,
fastholde og harmonisere forskelligartede
Elementer. De ikke-angelsachsiske Dele af
Befolkningen viste ganske vist kun i ringe Grad
Interesse for Landets politiske Liv — et Forhold,
der ogsaa senere har bidraget til at sikre en
rolig indre Udvikling. Under Frihedskrigen med
England forholdt saaledes over Halvdelen af
Befolkningen sig neutral og uinteresseret. Den
politiske aktive Del var væsentlig af britisk
Herkomst. Dengang, som nu, interesserede de
ikke-britiske Indvandrere sig mest kun for
deres Erhverv og gled derfor uden synderlig
Gnidningsmodstand ind i de politiske og sociale
Former, de forefandt. Det amer. Samfund blev
derfor bygget paa rent eng. Grundlag. Allerede
i Kolonialtiden fandt et udstrakt lokalt Selvstyre
Sted, væsentlig i Stil med gammeldags eng.
Bystyre. Det havde ikke fra først af et udpræget
demokratisk Tilsnit, var snarere aristokratisk;
men efterhaanden udviklede der sig i Amerika
en demokratisk Tankegang, der fandt heldig
Jordbund i Nybyggerlivet. Under Arbejdet med
at tilegne sig og nyttiggøre det uhyre Lands
Naturrigdomme kom Amerikaneren til at sætte
personlig Dygtighed højest af alle menneskelige
Værdier, og Amerikas politiske Ideal blev et
demokratisk Samfund med fri Bane for den
Dygtige.

I de første Aartier efter Uafhængighedserklæringen
var Indvandringen til U. S. A. ret
ringe. 1790—1810 var det gennemsnitlige
aarlige Antal af Immigranter næppe over 6000. I de
flg. Aar ophørte Indvandringen som Følge af
Krigen mellem, England og U. S. A. Fra 1815
tog den atter til; men først fra 1819 førtes en
nøjagtig Indvandringsstatistik. 1820—30
indvandrede i alt 150000 Mennesker, i det flg. Tiaar
henimod 650000, og 1840—50 1,7 Mill. Det var
omkr. 1840, at Indvandringen fra Europa rigtig
tog Fart. Over 4 Mill. kom 1841—60. Til Trods
for Borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne
indvandrede 2,3 Mill. i Tiaaret 1861—70, og
1871—80 kom 2,8 Mill. 1881—90 naaede
Indvandringen 5,2 Mill., sank i det flg. Tiaar til 3,7 Mill.,
men steg atter voldsomt og beløb sig 1901—10
til 8,8 Mill. Umiddelbart før Verdenskrigen var
Indvandringen til U. S. A. paa sit højeste;
i det Aar, der sluttede 30. Juni 1914, modtog
U. S. A. over 1,2 Mill. Immigranter.
Verdenskrigen medførte en stærk Nedgang. 1918 ankom
saaledes kun 110618 Immigranter. Siden er
Indvandringen atter tiltaget lidt, men hemmes ved
ny Indvandringslove, der fastsætter et
Maksimum for Indvandringen fra hvert enkelt Land.
Det formodes, at U. S. A. fra Unionens
Grundlæggelse til 1820 har modtaget 1/4 Mill.
Indvandrere. 1820—1920 ankom 33200000.

Denne uhyre Indvandringsstrøm har ikke fra
først til sidst været af samme Beskaffenhed.
Indtil henimod Slutn. af 19. Aarh. kom de fleste
Indvandrere fra det nordlige og vestlige Europa
(Storbritannien og Irland, Frankrig, Belgien,
Holland, Schweiz, Tyskland, Danmark, Norge
og Sverige). 1820—70 havde 90 % eller flere
hjemme i disse Lande, og endnu 1895 kom over
Halvdelen herfra. Men i 1880’erne begyndte
Indvandringen fra det sydlige og østlige Europa
at gøre sig gældende, og inden Aarh.’s Udgang
udgjorde den over 70 %.

Af de 27919000 Indvandrere, der i Tidsrummet
1820—1910 ankom til U. S. A., havde 27,8 %
hjemme i Storbritannien og Irland (deraf langt
over Halvdelen i Irland), 19,2 % i Tyskland,
11,4 % i Østerrig-Ungarn, 11,1 % i Italien, 8,5
% i Rusland, henved 7 % i de nordiske Riger
(deraf over Halvdelen i Sverige, 1/8 i Danmark),
1,7 % i Frankrig, 4,4 % i det britiske
Nordamerika.

Ved Folketællingen 1920 havde U. S. A. (uden
Alaska) 105710620 Indb. Deraf var 13712754 født
uden for U. S. A. Af disse: »fremmedfødte« var
28,3 % komne fra det vestlige og nordlige
Europa (5,9 % fra England, 1,9 % fra Skotland,
0,5 % fra Wales, 7,6 % fra Irland, 2,7 % fra
Norge, 4,6 % fra Sverige, 1,4 % fra Danmark,
1,0 % fra Nederlandene, 0,5 % fra Belgien, 0,1
% fra Luxembourg, 0,9 % fra Schweiz, 1,2 %
fra Frankrig med Alsace-Lorraine). 31,5 % var
fra Mellemeuropa (12,3 % fra Tyskland, 8,3 %
fra Polen, 2,6 % fra Tschekkoslovakiet, 4,2 % fra
Østerrig, 2,9 % fra Ungarn, 1,2 % fra
Jugoslavien). 13,1 % var fra Østeuropa (10,2 % fra
Rusland, 1,0 % fra Litauen, 1,3 % fra Finland,
0,7 % fra Rumænien, 0,1 % fra Bulgarien). 13,9
% var født i Sydeuropa (1,3 % fra Grækenland,
11,7 % fra Italien, 0,4 % fra Spanien, 0,5 % fra
Portugal). Kun 0,9 % af de Fremmede var født
i Asien (mest Syrere og Armeniere). 8,1 % var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free