- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1056

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Handel, Industri m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handel. P. Gr. a. Landets store
Udstrækning og den indgaaende lokale Specialisering i
Produktionen er den indenrigske Handel
overmaade betydelig. U. S. A. er næsten paa
Størrelse med Europa, og der er lige saa stor
Forskel paa Maines og Kaliforniens
Frembringelser som paa Norges og Grækenlands. Har
Europa 4 Gange saa mange Indb. som U. S. A.,
saa er der til Gengæld ingen Toldskranker o. l.
til at hemme Handelen mellem Unionens forsk.
Stater. I U. S. A. frembringes en Vare der,
hvor naturlige Betingelser, Kapital og teknisk
Dygtighed mest begunstiger dens Produktion,
og spredes herfra gennem Handelen ud over
Landet til Forbrugerne — Bomuldsvarer fra
Ny England, Jern- og Staalvarer fra Pittsburg,
Hvedemel fra Minneapolis, Frugt fra
Kalifornien, Tømmer fra Staten Washington. Den
indenrigske Handel er langt større og har mere
Bet. for U. S. A. end den udenrigske; men
den belyses kun i ringe Grad igennem
Statistikken. En Sammenligning mellem Størrelsen af
U. S. A.’s og europ. Landes Udenrigshandel
vilde blive misvisende, idet Handelen mellem
europæiske Stater indbyrdes snarere burde
jævnføres med en Del af U. S. A.’s
Indenrigshandel. Naar U. S. A.’s Udenrigshandel i 19. Aarh.
gennemgaaende voksede langsommere end
Indbyggerantallet (1800 var den samlede Værdi af
Ind- og Udførsel pr Hoved 30,56 Doll., en
(Størrelse, der ikke naaedes igen før 1905), da beror
dette paa, at U. S. A.’s økonomiske Udvikling
i 19. Aarh. væsentlig var en Fordybelse i og
Udnyttelse af Landets egne Rigdomskilder.

I de første 3/4 af 19. Aarh. var Importens
Værdi for det meste større end Eksportens;
men fra 1876 voksede Udførselen stærkere end
Indførselen. I denne Udvikling afspejler sig den
rask voksende Produktion og tiltagende
Uafhængighed af europæisk Industri. I indeværende
Aarhundrede er Udenrigshandelen steget voldsomt,
et Vidnesbyrd om en, økonomisk
Ekspansionsevne, der nu søger sig ny Virkefelter i alle
Verdensdele. Verdenskrigen gav U. S. A. en
Chance, der blev lige saa stærkt udnyttet paa
Handelens som paa Søfartens Omraade. I
Aarene før Verdenskrigen var U. S. A. Nr 3 bl.
Verdens Lande i Henseende til Udenrigshandel
(Nr 1 Storbritannien med Irland. Nr 2
Tyskland). Under Verdenskrigen blev U. S. A.
Verdens førende Handelsmagt.
191019141921
Mill. Doll.Mill. Doll.Mill. Doll.
Indførsel155718942509
Udførsel174523654485


U. S. A. fik først Bet. i Verdenshandelen som
Raastof-Producent, og endnu hører til de
vigtigste Udførselsvarer Bomuld (26 % af
Eksporten 1910, 11,9 % 1921), Hvede og Hvedemel
(5,5 % 1910, 12,4 % 1921), Kød og Mejeriprodukter
(7,4 % 1910, 7,6 % 1921); Petroleum (5,4 %
1910, 8,6 % 1921), Raatobak (4,6 % 1921). Kobber
udføres i store Mængder siden 1890; og i de
senere Aar har Kuleksporten faaet Bet. (3,8 %
af Udførselsværdien 1921). Men Raastoffernes og
Fødevarernes Andel i Eksporten er aftagende,
den udgjorde 1880 84,8 %, 1900 63,5 %, 1910
54,7 %. 1921 bestod 22,47 % af Eksporten af
Raamaterialer til industrielt Brug, 15,81 % var
uforarbejdede Fødemidler og Dyr, 15,29 % var
forarbejdede Fødemidler, 9,12 % Halvfabrikata,
37,13 % færdige Industrivarer. Jern og Staal
samt Fabrikata heraf udgjorde 1910 10,3 % af
Eksporten, 1921 13,6 %; og dog var det først
1894, at Udførselen af Jern- og Staalvarer
begyndte at overgaa Indførselen. Agerbrugsmaskiner
var blandt de første Industrifrembringelser,
der fik Bet. for Eksporten; siden sluttede sig
hertil Symaskiner, Skrivemaskiner, Bogtrykkermaskiner,
elektriske Maskiner, Automobiler o. m. a.
Af Bomuldsvarer indførtes før
Verdenskrigen mere, end der udførtes, men Forholdet er
nu vendt om. Af Læder. Lædervarer og Fodtøj
samt Papir og Cigaretter udføres ogsaa for
meget store Beløb.

Af Importen 1921 udgjordes 34 % af
Raamaterialer til Brug i Industrien, 12,12 % af
uforarbejdede Fødevarer og Dyr, 14,70 % af
forarbejdede Fødevarer, 13,71 % af
Halvfabrikata, 24,67 af færdige Industrivarer. Fra
tropiske og subtropiske Egne maa U. S. A. indføre
adskillige Nærings- og Nydelsesmidler, som ikke
ell. kun i utilstrækkelig Mængde frembringes i
Landet selv. Herhen hører Kaffe (for 143 (Mill.
Doll. 1921), Kakao (23 Mill. Doll.), Te (14 Mill.),
Frugter og Nødder (81 Mill.). Krydderier (6
Mill.). Sukker indføres ogsaa i stor Mængde
(235 Mill.). Kemikalier, Medicin og Farvestoffer
hører til de vigtigste Importartikler (96 Mill.).
Den kemiske Industri kræver saa dybtgaaende
og speciel teknisk Viden, at U. S. A. endnu
ikke heri har kunnet gøre sig uafhængig af
Europa. Heller ikke kan U. S. A. endnu paa
langt nær maale sig med de gl. Kultur- og
Industrilande i Fremstillingen af de fineste
Kvaliteter af Tekstilvarer ell. i kunstindustrielle
Frembringelser. Af Raavarer til Industrien
indføres især Tin og Tinmalm (22 Mill.), Kautsjuk
og Guttaperka (76 Mill.), Huder og Skind (68
Mill.), Uld (60 Mill.), Raasilke (265 Mill.), Sisal,
Manilla Hamp, Jute og andre Fibre (34 Mill),
raa Bomuld, især den langfibrede ægyptiske (33
Mill.), Tobaksblade (54 Mill.). Træ og Trævarer
indførtes 1921 for 117 Mill., Kobbermalm og
Kobber for 46 Mill. Doll.

Det gamle Moderland, England, er endnu
U. S. A.’s vigtigste Handelsforbindelse, til
Storbritannien og Irland gik (1921) 21 % af
Eksporten, og 9,5 % af Importen kom derfra. For
Tyskland var de tilsvarende Tal 8,3 % og 3,2 %,
for Frankrig 5,0 % og 5,6 %, for Italien 4,8 %
og 2,5 %. Europas Andel af U. S. A.’s Eksport
var i det meste af 19. Aarh. og ved Beg. af 20.
Aarh. 3/4 ell. lidt mere, men begyndte derefter
langsomt at synke og var 1914 62,9 %, 1921 52,7
%. Europas Andel i Importen, der i 19. Aarh.
oftest laa mellem 50 og 60 %, var 1914 gaaet
ned til 47,3 %, 1921 30,5 %. Bortset fra
Verdenskrigen, hidrører den relative Nedgang i
Handelen mellem U. S. A. og Europa fra den
amer. Industris stærke Vækst. Idet U. S. A. gik
over til at blive Industristat, fik Landet selv
Brug for større Dele af sine Raavarer og
mindre Brug for europæiske Industrivarer. Paa
adskillige Omraader begynder de amer.
Industriprodukter endog at paaføre den europ. Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free