- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1063

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Hær og Søværn - Nordamerikanske Fristater. Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derliggende Nordstatseskadre, medens dennes Kugler
prellede af mod »Merrimac«s Panser, men
allerede Dagen efter traf den sin jævnbyrdige
Modstander i John Ericsson’s »Monitor« (s. d.). Ved
Slutn. af Krigen bestod Nordstaternes Flaade af
c. 700 Skibe med 6400 Kanoner, men Skibene
var meget uensartede og for en Del
Hastværksarbejde, saa Flaaden forfaldt hurtigt, og baade
Orlogs- og Handelsflaaden sygnede hen efter
Borgerkrigens Ophør, og først langt ind i
1880’erne begyndte egl. Skabelsen af U. S. A.’s nu
saa anselige Søværn. Man lagde først Vægten
paa Krydsere, foretog derefter nogle mislykkede
Forsøg med ny Skibstyper (Dynamitkrydsere og
Vædderskibe) og slog endelig i Halvfemserne
ind paa Bygningen af Panserskibe, saa at
Amerika ved Udbruddet af Krigen med Spanien
(1898) besad en Flaade, bestaaende af 5
Panserskibe, 2 Panserkrydsere, 15 delvis pansrede
Krydsere, 6 Monitorer, 12 Torpedobaade, 17
Kanonbaade og 10 Hjælpekrydsere, en Styrke, der
hurtigt ved Indkøb, ny Konstruktioner og paa
andre Maader forøgedes, saa at den blev
Spaniens Sømagt afgjort overlegen. De betydelige
Resultater, den nordamerikanske Flaade
tilvejebragte i den 4 Maaneders Krig, skaffede den
hurtigt Befolkningens Sympati, og da
Regeringen derefter besluttede sig til at føre en mere
aktiv Udenrigspolitik end tidligere, fik
Sømagten straks efter Fredsslutningen en stærk
Udvidelse, der senere er bleven fortsat. Den
nordamerikanske Marine bestod ved Verdenskrigens
Udbrud (1914) af 31 Slagskibe, hvoraf 7 paa
20000 t, Resten paa 13—18000 t, endvidere 5
under Bygning paa c. 30000 t, 4
Kystforsvarsskibe, 14 Panserkrydsere paa 10—16000 t, 11
beskyttede Krydsere paa 4—5000 t, 12 lette
Krydsere (Kanonbaade), 50 Torpedobaadsjagere
(Destroyers) og 12 under Bygning, 22
Torpedobaade af 1. Kl., 32 Undervandsbaade og 18
under Bygning; endvidere Special- og Skoleskibe.

I Verdenskrigen 1914—18 stod N. paa
Ententens Side, men gik først med i Krigen, da
Tyskland i Beg. af 1917 erklærede den
uindskrænkede Undervandskrig. De tyske
Overfladeskibe var da jaget væk fra de store Have, men
til Gengæld truedes England stærkt af
Undervandsbaadene, der paa dette Tidspunkt
ødelagde mere Tonnage, end der kunde bygges, saa
Englands Tilførsler var stærkt truet. Amerikas
største Indsats i Søkrigen blev derfor at hjælpe
til Nedkæmpning af Undervandsbaadene, og det
stillede efterhaanden en stor Mængde
Undervandsbaadsjagere og Minemateriel til Raadighed
i Farvandene omkr. Storbritannien; bl. a.
udlagdes den kæmpemæssige Minespærring mellem
Skotland og Norge. 5 Dreadnoughter blev
indlemmet i den eng. »Storflaade«, men kom ikke
i Kamp. Endelig blev c. Halvdelen af de 2000000
amer. Tropper, der blev ført til Frankrig,
overført i amer. Skibe under Flaadens Ledelse og
Beskyttelse.

Efter Verdenskrigen arbejdede Amerika
energisk for at hindre Kaprustningerne til Søs,
hvilket førte til Washingtonkonferencen 1921, efter
hvilken de store Sømagter afsluttede
Overenskomster om den tilladte Størrelse af deres
Flaaders Kampskibe m. m. Efter denne maa den
nordamerikanske Flaade bestaa af Kampskibe
paa tilsammen 525000 t, hvoraf ingen paa over
35000 t, samt Hangarskibe paa tils. 135000 t.

Den nordamerikanske Flaade bestaar f. T.
(1923) af: 3 Slagskibe paa c. 33—34000 t, 21
Knobs Fart, otte 46,6 cm og fjorten 12,7 cm
Kanoner, 1500 Mands Besætning; 7 Slagskibe paa
c. 32000 t, 21 Knobs Fart, tolv 35,6 cm og
fjorten 12,7 cm Kanoner, 1365 Mands Besætning;
6 Slagskibe paa 27—28000 t, 21 Knobs Fart, ti
35 (ell. tolv 30) cm og tolv 12,7 ell. seksten
12,7) cm Kanoner, 13—1500 Mands Besætning;
2 Slagskibe paa c. 22000 t, 21 Knobs Fart, ti
30,5 cm og fjorten 16 til 12,7 cm Kanoner,
1300 Mands Besætning; 10 Panserkrydsere
under 20 Aar paa 11—16000 t, 22 Knobs Fart,
fire 20—25 cm, fire 15 cm og tolv 7,6 cm
Kanoner, 8—900 Mands Besætning; endvidere 20
lette Krydsere; en Del Kanonbaade; 310
Destroyers; 125 Undervandsbaade samt
Hjælpeskibe; Mineudlæggere og Minestrygere.
Den til Søværnet knyttede Luftflaade bestaar af
4 Hangarskibe, 86 Kampluftskibe og 250 andre
Luftskibe (Flyvebaade). Af Personel kræves:
8519 Officerer og 122290 Menige i Linien samt
7543 Officerer og 15418 Menige i Reserven, der
dog i den nærmeste Fremtid skal reduceres til
henh. 7600, 95000, 5389, 10966. Budgettet for
1922—24: c. 300 Millioner Dollars.

Søværnet bestaar af en Kampflaade og
Kystforsvaret. Kampflaaden dannes af Slagskibene
med Krydsere, Destroyere, Undervandsfartøjer,
Hangarskibe, Luftskibe og Hjælpeskibe. Den
største Del af Kampflaaden, nemlig 12 Slagskibe
med Tilbehør har f. T. Station i Stillehavet.
Kystforsvaret er delt i Distrikter og bestaar af
Destroyere, Torpedobaade, Undervandsbaade,
Undervandsbaads jagere, Luftfartøjer,
Mineudlæggere, Minestrygere m. m. Rundt
Nordamerikas Kyster, i Kanalzonen, paa Hawaji og
Filippinerne er der indrettet Flaadestationer og
Støttepunkter for Skibene, af hvilke mindst to
paa hver af Nordamerikas Kyst skal kunne
rumme hele den søgaaende Flaade.
C. B-h.

Litteratur.

De forenede Staters Litteratur er endnu knap
tre Hundrede Aar gl; men disse tre
Aarhundreders Historie ligger i fuldt Dagslys, den
begynder ikke i Sagnenes Verden, saaledes som de
store europæiske Litteraturers. Bag sig har den
hele den europæiske, særlig den engelske
Udvikling, og Forholdet til den engelske Litteratur
spiller, lige til den nyeste Tid, en betydelig
Rolle. Paa den anden Side vilde det dog være
en Vildfarelse at anse den amer. Litteratur for
en blot Gren af den engelske; ligesom de ny
Omgivelser og ændrede Samfundsforhold har
skabt een ell. fl. ny Typer, saaledes har ogsaa
Litteraturen, som den flg. Skildring vil vise,
faaet ny Baggrund og ny Emner, skildrede paa
original Maade. — Denne Litteraturs Historie
falder naturlig i tre Afsnit: Kolonilitteraturen
1607—1765, Revolutionens Litteratur 1765—1800,
det nittende Aarhundredes Litteratur og efter.

I. Kolonilitteraturen.

Den Del af Staterne, der lørst blev
koloniseret, var Virginia; men den bidrager paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free