- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1103

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Filologi - Nordisk Lom, se Lom - nordisk Mytologi, se Mytologi - nordisk Ret - Nordisk Samfund, se Nationalforening - Nordisk Tid(s)skrift for Filologi - Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed - Nordisk Missions-Tidsskrift - Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri - Nordisk Universitets Tidskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Danmark, og i nyeste Tid bar man ivrigt
undersøgt især de norske Stednavne (Magnus
Olsen
) for ved Hjælp af dem at finde
Kultminder i Nutiden.

Retshistorien har for Nordens Vedk.
spillet en stor Rolle i Filologiens Udvikling, ikke
alene p. Gr. a. Retsforholdenes store
Indflydelse paa Aandslivet, men ogsaa fordi mange
af Nordens ældste Sprogmindesmærker er
Optegnelser af gamle Retsvedtægter. Faste
Grundlag for Studiet af den ældste nordiske
Lovgivning er skabte ved Schlyter’s Udgave af
Sveriges, Vilh. Finsen’s af Islands og
Keyser’s, Munch’s m. fl.’s af Norges gamle Love;
en ny Udg. af de gl. danske Landskabslove ved
Brøndum-Nielsen er nylig begyndt at
udkomme. Videnskabelige Fremstillinger af den
gl. nordiske Retshistorie er især givne af
Tyskeren Konrad Maurer, som har stiftet en
Skole af nordiske Retshistorikere især i
Tyskland, og som ligeledes har behandlet mange
andre Emner vedrørende Nordens ældre
Kulturudvikling. N. Beckman har behandlet
nordiske, særlig de vestgotske Loves Tilblivelse,
og Poul Joh. Jørgensen har udgivet 1.
Del af en dansk Retshistorie. Sammenhængende
Skildringer af Kulturlivet er givne af Keyser,
Rosenberg, Kr. Kaalund, Valtýr
Guðmundsson
og Hj. Falk; den franske
Sprogforsker M. Cahen har filologisk
behandlet Minderne om ældre Tiders religiøse Liv i
Norden. Men i øvrigt har Kulturhistorien mest
været behandlet af Arkæologer og Historikere,
idet den fra et filologisk Synspunkt maa
betragtes som en Hjælpevidenskab ligesom den
politiske Historie, Kirkehistorien o. s. v.
V. D.

Nordisk Lom (Colymbus septentrionalis), se
Lom.

nordisk Mytologi, se Mytologi.

nordisk Ret omfattede i Middelalderen den
i Danmark, Sverige, Norge og paa Island
gældende Ret (se Art. om de enkelte Lande), men
inden for disse Retsomraader var der, afset fra
Island, opr. ingen Retsenhed, idet hvert Riges
Ret atter faldt i forsk. mindre Retsomraader.
Efter at imidlertid Retsenhed var tilvejebragt
inden for hvert af de 3 Riger, efter at Islands
særlige Ret for største Delen var gaaet tabt,
og efter at endelig den danske og norske Ret
ved Christian, V’s danske og norske Lov
var bragt i nøjeste Overensstemmelse, var der
i lang Tid egl. kun Tale om to Retssystemer
inden for n. R., nemlig den dansk-norske og
den svenske Ret; men da Norge 1814 skiltes
fra Danmark, gik norsk Ret paa mange
Omraader sine egne Veje, saa at der nu atter blev
3 Retssystemer, eet for hvert Rige; dog staar
dansk og norsk Ret paa Privatrettens Omraade
stadig hinanden nærmere, end nogen af dem
staar svensk Ret. Den islandske Retsudvikling
har i nyere Tid sluttet sig nær til den danske.
Om n. R. er man for saa vidt berettiget til at
tale, som de forsk. Retssystemer inden for
denne, trods al Forskel i Enkelthederne, dog
bestandig har bevaret saadanne fælles Træk, at
n. R., i det mindste hvad Privatretten angaar,
danner en bestemt udpræget Gruppe inden for
de europ. Retssamfund; men Benævnelsen n.
R. har i den nyere Tid faaet særlig Berettigelse
paa specielle Grene af Retten i de 3 Riger, idet
der er begyndt en Bestræbelse for at
tilvejebringe Retsenhed mellem Rigerne, se nærmere
nordisk Civillovgivning.
(Ludv. H.). P. J. J.

Nordisk Samfund, se
Nationalforening.

Nordisk Tid(s)skrift for Filologi, opr.
benævnt »Tidsskrift for Philologi og Pædagogik«,
udg. i Kjøbenhavn under Medvirkning af
nordiske Videnskabsmænd. 1. Rk. (I—X, 1860—73;
og ny (2.) Rækkes to første Bind (1874—76)
redigeredes af Carl Berg, de otte flg. Bd
(1877—91) af Vilh. Thomsen, 3. Række (I—XX,
1892—1911) af Karl Hude, 4. Rk. (I—X, 1912—22) af
Hans Ræder. Tidsskriftet var ikke snævert
filologisk; i 2. Rækkes Bd V—VII offentliggjordes
f. Eks. kunsthistoriske Afhandlinger af Julius
Lange.
K. H.

Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed,
arkæologisk Tidsskrift, 3 Bd, udgaves 1832—36 af
det kgl. nordiske Oldskriftselskab; det afløstes
af »Annaler f. nord. Oldkyndighed«. Et Register
findes i Bd III.
H. A. K.

Nordisk Missions-Tidsskrift begyndte at
udkomme 1890, redigeret af Provst Jens
Vahl
. Efter hans Død (1898) overtog
Præsterne Vilh. Sørensen og Ferd. Munck
Redaktionen, og efter Vilh. Sørensen’s Død
(1911) blev Munck Eneredaktør. N. M.-T. er
ikke Organ for et enkelt Missionsselskab, men
søger paa videnskabeligt Grundlag, i en for
enhver dannet Læser tilgængelig Form, at give
hist. Oplysning om Missionen i Fortid og
Nutid og at drøfte Principperne for Missionens
Arbejde. I de 34 Aar, i hvilke det er
udkommet, har det bragt en Mængde Afh. af blivende
Værdi. Som Navnet angiver, har det ikke blot
haft Medarbejdere og Læsere i Danmark, men
ogsaa i Norge og Sverige. Da Svenskerne 1913
begyndte Udgivelsen af et tilsvarende Tidsskrift
(»Svensk Missionstidskrift«, redigeret af Prof.
A. Kolmodin), ophørte de sv. Art. i N. M.-T.
(Litt.: »N. M. T.« [1923], S. 274—286
indeholder en Oversigt over Indholdet af Tidsskriftets
25 sidste Aargange, 1899—1923).
L. B-n.

Nordisk tidskrift för vetenskap, konst
och industri
, utgifven af Letterstedtska
föreningen
, begyndte at udkomme
1878 under (Redaktion af Cl. Annerstedt — fra
1880 under Redaktion af O. Montelius (Sthlm)
med Bistand af C. M. Guldberg (Kria) og Jul.
Lange (Kbhvn) samt efter den sidstnævntes Død
1896 af H. Olrik. Tidsskriftet (i daglig Tale
ofte benævnt: »Det Letterstedtske Tidsskrift«)
indeholder Afh. og Anmeldelser af sv., norske
og danske Forf., dog ikke i religiøse eller
politiske Emner.
O. Th.

Nordisk Universitets Tidskrift 1) udgaves
1855—64 med det Formaal at befæste Baandet
mellem Nordens fire Univ. Disse udgav hver
sit aarlige Hæfte med Meddelelser fra vedk.
Univ., og i alle 40 Hæfter optoges nordiske
Lærdes Afh. ell. Bogrecensioner i Originalsproget.
1866 udgav Kbhvn’s Univ. et Tillægshæfte,
dermed ophørte Tidsskriftet at udkomme; det
afløstes af »Nordisk tidskrift för politik, ekonomi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free