- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
7

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omformet deres Levesæt efter den haarde
Natur. Paa denne Maade opstod de eskimoiske
Folkeslag, som bebor Asiens og Nordamerikas
Kyster. Hunden var deres trofaste Ledsager, og
et og andet Sted havde de tæmmet Rensdyret;
de opfandt Kajak og Konebaad og kunde nu
dristig færdes langs Ishavets Kyster. Medens
Grønland maaske allerede var blevet betraadt
af disse Folk, laa Færøerne og Island øde og
mennesketomme. I det nordligste Skandinavien
boede Lapperne, som Nordboerne kaldte
Finner. Først i 9. Aarh. omsejlede en Nordmand
Ottar fra Hålogaland Skandinaviens
Nordspids og naaede Hvidehavet (Gandviken). Han
er den første kendte Ishavsfarer.

Just denne Periode var en urolig Tid i
Europa. To Folkeslag gik i Spidsen for
Erobringer og Kultur, Araberne i S. og de nordiske
Vikinger i N. Vikingetogene tog deres Beg. til
Skotland og Irland fra Vestnorge kort før 800.
Færøerne opdagedes, men her var irske
Eneboere allerede komne dem i Forkøbet. Det
samme var Tilfældet paa Island, hvor Bebyggelsen
begyndte 874. Grønland opdagedes og
koloniseredes (985), og faa Aar efter (1000) opdagedes
Nordamerika (Vinland). Fra Øster- og
Vesterbygden, de to Kolonier i Grønland, gjorde
Nordboere lange Rejser mod N., saaledes besøgte
de allerede 1135 72° 55′ n. Br., hvor man har
fundet en lille Runesten til Minde herom, og
1266 udrustedes et Skib til Kroksfjardarheidi
(Kroksfjordisheden) paa Nordgrønlands Vestkyst.
Allerede ved Aar 1100 var grønlandske
Sæleller Hvalfangere stødte sammen med
Eskimoerne i Nordrsetur eller det nordlige Grønland.
Grønlands Østkyst til i Højde med Islands
nordlige Del var ogsaa kendt; her laa
Gunbjörnskærene, der meget tidlig var sete. Imidlertid
tabtes Forbindelsen med Grønland inden Beg.
af 15. Aarh. Nordbokolonien ødelagdes, og
Eskimoerne, der stadig var rykkede S. paa i dette
Land, ned langs Vestkysten (og mulig tillige N.
om Grønland ned langs Østkysten), blev en Tid
eneraadende. (Angaaende Grønlands senere
Genopdagelse og Kolonisation, se Grønland).
Det var saaledes Nordboerne, der havde aabnet
Døren til Polarlandene; men denne var atter
blevet lukket halvt i, da Forbindelsen med
Grønland tabtes. Forinden dette skete, havde
Kong Christian I udsendt en Polarekspedition
med Nordmanden Jon Skolp som Leder, og
som naaede Labrador 1476, altsaa forinden
Columbus opdagede Amerika. — Friser,
Portugisere og Basker havde fulgt efter Nordboerne
op i Havene mod N. for at drive Fiskeri og
Hvalfangst; men ved Slutningen af 15. Aarh.
hørte disse Farter en Tid op. I Columbus’
Opdagelse af Amerika (1492) laa Kimen til de
vestlige Indiefarter, men tillige Spiren til
de nordlige Polarfarter
. Columbus
ønskede at finde »Orienten gennem
Occidenten«, m. a. O. Asien i vestlig Retning.

I. Nordvestpassagen og det
nordamerikanske Ishavsomraade
. Da de
Opdagelsesrejsende ikke fandt Vej til Indien
paa sydlige Breddegrader af Amerika, vendte
de sig N. paa, og Problemet Nordvestpassagen
kom paa Dagsordenen. Giovanni
Cabotto
(John Cabot) satte i eng. Tjeneste Foden
paa Newfoundland (1497). Hans Søn
Sebastian Cabotto trængte næste Aar endnu
længere mod N. til Labrador. 1500—03 foretog
de portugisiske Brødre Cortoreale flere
Rejser mod NV., stadig for at finde en nordlig
Gennemfart til Kina. Flere andre portugisiske
Ekspeditioner forliste i disse Egne. Spanierne
sendte ligeledes adskillige Ekspeditioner mod
NV. i samme Anledning. Ogsaa Franskmændene
mødte op fra 1524. Cartier omsejlede
Newfoundland (1534) og trængte ind i
St.-Lawrence-Floden, hvor franske Nybyggere snart nedsatte
sig i Landet, der fik Navnet Kanada. Dia det
havde vist sig meget vanskeligt at finde den
søgte nordvestlige Gennemfart, prøvede man
Vejen N. om Asien, hvorved Spørgsmaalet
Nordøstpassagen kom op, navnlig efter Forslag
af Sebastian Cabotto (se i øvrigt ndf.).
Samtidig begyndte man atter at udnytte de
nordlige Haves Rigdomme paa Fisk og Hvaler.
Nordvestpassagens Banebrydere var Frobisher,
Davis, Hudson og Baffin. Det meste af, hvad
man til Beg. af 19. Aarh. vidste om det
nordlige Amerika, skyldtes dem. 1576 gik Martin
Frobisher
fra England med 3 Skibe mod
NV. for at føre Cabot’s Opdagelser videre, fandt
den efter ham benævnede Bugt og det saakaldte
Meta Incognita eller Landet N. f.
Hudson-Strædet. Han hjembragte nogle glinsende Sten, som
antoges for Guld, hvorfor han 1577 atter
sendtes samme Sted hen med 3 Skibe; han havde
dog kun Uheld paa Turen og sendtes paa ny
ud 1578 med 15 Skibe og en Mængde
Haandværkere for at anlægge en Koloni og hjemføre
Guld i Mængde. Det formodede Guld var
imidlertid kun Svovlkis og værdiløst, og Togterne
fik intet Udbytte. London-Købmændene brændte
dog af Begærlighed efter at finde
Nordvestpassagen. John Davis udsendtes 1585. Han
naaede Grønlands sydvestlige Kyst og kom i
Berøring med Eskimoerne, sejlede et Stykke
op i Davis-Strædet og vendte hjem. N. A.
udsendtes han paa ny og naaede ved 66° 40′
n. Br. Vestkysten af Baffins-Bugten og havde
ved Labrador Samkvem med Eskimoerne der;
endelig 1587 foretog han en sidste Rejse med
4 Skibe for at gøre Opdagelser og samtidig
drive Sæl- og Hvalfangst. Han naaede 72° 12′
n. Br., sejlede langs Baffins-Land og opdagede
forsk. Bugter, men stadig uden at finde
Hudson-Strædet. Interessen for Polarfarterne, der
hidtil havde været resultatløse, kølnedes. Davis’
Besøg i Grønland bevægede Christian IV til at
forny de Forsøg, der havde været gjort for at
finde de tabte Kolonier Øster- og
Vesterbygden. 1605 lykkedes det de Danske under den
eng. Lods James Hall’s Vejledning at
komme i Land paa Grønlands Vestkyst, hvor de
dog ikke fandt Spor af Nordboer. Samtidig var
Hudson-Strædet blevet udforsket af Georg
Waymouth
1602; Opdagelsen af den store
Hudson-Bugt var forbeholdt Henry
Hudson
, der 1607 havde gjort et Forsøg ved
Grønlands Østkyst paa at naa over Nordpolen til
Kina. Efter 1609 atter at have været paa Togt
i Nordishavet gav han sig i Kast med
Nordvestpassagen. 1610 sejlede han ud paa et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free