Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 34 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nord-Trøndelag - Nordtyske Forbund - Norðurland - Nord-Varanger - Nord-Vågsøy - Nordvestkap - Nordvestpassagen - Nordvestprovinserne - Nordvestterritorier - Nordvestterritoriet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Infanteriregiment Nr. 13 med Innherad, Fosen og Namdal
Batailloner. (Litt.: A. Helland, »Beskrivelse
over Nordre Trondhjems amt« I, II [Kria 1909]).
M. H.

Nordtyske Forbund grundlagdes 18. Aug.
1866 efter det tyske Forbunds Opløsning og
omfattede 21 Stater samt Dele af
Storhertugdømmet Hessen Nord for Main. Det fik 17. Apr. 1867
en Forfatning under den preuss. Konges Ledelse
med et Forbundsraad af 43 Medlemmer, valgte
af Regeringerne, og en Rigsdag af 296
Medlemmer, valgte af Folket i Enkeltmandskredse med
alm. Valgret. Med faa Ændringer overførtes
denne Ordning 1871 til det ny tyske Rige.
E. E.

Norðurland [’når.ðør’land], Nordland,
kaldes den nordlige Del af Island; det omfatter
fire Sysler, nemlig Húnavatnssyssel,
Skagafjordssyssel, Eyjafjordssyssel og Þingeyjarsyssel. N.
har samme Udstrækning som
Norðlendinigafjórðungur i Fristatstiden.
B. Th. M.

Nord-Varanger, Herred, Varanger
Sorenskriveri, Vadsø Politidistrikt, Finmark
Fylke, (1921) 1518 Indb. Svarer til Landdistriktet
af Vadsø Præstegæld og er beliggende paa den
nordre Side af Varangerfjorden; det omgives af
Herrederne Sør-Varanger, Nesseby, Tana og
Vardø. I Herredet ligger Købstaden Vadsø, der
(1920) har 1877 Indb. N. Herred bestaar for
den største Del af udstrakte, øde og ubeboede
Fjeldvidder, opfyldte af Ur og kun sparsomt
dækkede af Græs ell. Renmose. Langs
Herredets Nordgrænse strækker sig Kjøltinderne (548
m) med Grythaugen (497 m) som et
sammenhængende Højdedrag, kun afbrudt af det bratte
og dybe Bjørneskar, hvorigennem Komagelven
mod Øst løber ind i Vardø Herred. Syd for
denne Fjeldrække strækker sig store Vidder og
Dalfører, indtil Terrainet atter hæver sig mod det
vidtstrakte Falkefjeld (548 m) og Urfjeld (458 m)
og det Sydvest for samme liggende
Skjødhaugene (399 m). Af Herredets Elve er den største
Jakobselven, der for en Del danner Herredets
vestre Grænse mod Nesseby; i dens Dalføre
findes den eneste Skov (Birkeskov) af nogen
Udstrækning inden for Distriktet, hvor Tørv
danner det sædvanlige Brændsel. Myrstrækninger
findes i Kystens Nærhed, til Dels af betydelig
Udstrækning (Kibymyren i Nærheden af Vadsø).
Bl. de mange Indsøer er de største Vasavand,
Langsmedvand, Andersbyvand og Svanevand.
Fra Vadsø By fører Hovedvej mod Vest langs
Kysten og over til Tanas Dalføre; Øst over fører
den som Hovedvej til Vardø; foruden denne
findes ingen Veje af Bet. Bebyggelsen er bunden
til Kysten; af tættere bebyggede Handelssteder
og Fiskevær kan nævnes Jakobselven, Kariel,
Paddeby, Makkenes, Andersby, Kiby, Salttjernet,
St. Ekkerø, Krampenes og Skallelven; Husene
er i Alm. Tømmerbygninger, dog findes en Del
Jordgammer. Den norske Befolkning er her
saavel som i Vadsø stærkt opblandet med Finner
og Lapper. Hovednæringsvejen er overalt
Fiskerierne; flere Trankogerier findes, en
Hermetikfabrik og en Guanofabrik. Om Sommeren drives
Tusinder af Rensdyr af Lapperne gennem det
mellem Varangerfjordens Bund og Tanaelv
byggede Rengærde ind paa Varangerhalvøen, hvor
de tilbringer Sommeren; N. Herred byder dog,
som nævnt, kun magre Renbeiter. Klimaet er
særdeles vejrhaardt og tillader ikke Avling af
Korn, hvorimod Kartofler dyrkes. Kysten har
ingen Skærgaard, kun enkelte Øer findes, som
Lille Ekkerø, Store og Lille Vadsøen, Sandskær.
Herredets Areal er 1186,84 km², hvoraf 14 km²
Indsøer, 3,95 km² Ager og Eng, 19 km² Skov,
Resten Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921
var 1506536 Kr. og Indtægt 597370 Kr.
(N. S.). M. H.

Nord-Vågsøy, Herred, Nordfjord
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 1164
Indb., ligger straks S. for Stat. Herredet
svabrer til N.-V. Sogn af Selje Præstegæld og
omfatter den nordlige Del af Vaagsø ved Indløbet
til Nordfjord. Denne Ø er skovløs og falder
brat af mod Stathavet og er ikke dækket af
nogen Skærgaard. Fjeldene naar i Mehuken op
i 637 m. Den vigtigste Næringsvej er Fiskeri,
som i 1918 gav i Udbytte 618552 Kr., væsentlig
ved Skreifiske. Vaagsø er ved det trange
Ulvesund skilt fra Fastlandet. Antagen Formue 1920
var 1799000 Kr. og Indtægt 394000 Kr. Herredets
Areal er 41,48 km², heraf er 4,05 km² Ager og
Eng, 2,56 km² Ferskvand, Resten er Myr,
Udmark og Fjeld.
M. H.

Nordvestkap, Kap Vlaming, Forbjerg
paa Nordspidsen af Wittsland Vest for Exmouth
Bay i Vestaustralien.
M. V.

Nordvestpassagen [-pa’sa.sjen], se
Nordpolsekspeditioner.

Nordvestprovinserne, ældre Navn for
United Prov. of Agra and Oudh i Forindien ell.
kortere United Prov. (s. d.).
M. V.

Nordvestterritorier var tidligere Navnet
paa den Del af det britiske Nordamerika, der
strækker sig fra Klippebjergene til
Hudson-Bugten og fra U. S. A. til det nordlige Ishav.
1869 solgte Hudsonbay-Kompagniet sine
Rettigheder til den eng. Regering, der 1870
indlemmede N. i Dominion of Canada. De sydøstlige
og østlige Egne organiseredes som Provinsen
Manitoba, hvis Guvernør ogsaa styrede Resten
af N. 1882 organiseredes Territorierne
Assiniboia, Saskatchewan, Alberta og Athabasca,
1898 Territoriet Yukon. 1905 oprettedes
Staterne Alberta og Saskatchewan. Andre Dele af
N. indlemmedes i Prov. Manitoba og Ontario.
Betegnelsen North West Territories anvendes
dog endnu om uhyre Landstrækninger Nord for
60° n. Br. og Vest og Nord for Hudson-Bugten,
i alt 3,2 Mill. km², hvoraf 1,3 Mill. km² falder
paa det arktiske Arkipel (Franclin District).
De er næsten mennesketomme; (1911) 18481
Indb. Kystegnene og det arktiske Arkipel har
hidtil været Eskimoernes nogenlunde
uforstyrrede Jagtegne; og Syd herfor fører athapaskiske
Jægerstammer deres vandrende Liv, hvori
Hudsonbay-Kompagniets Handelsstationer og
franske katolske og engelske anglikanske
Missionærer har indført nogle Elementer fra
Civilisationen.
G. Ht.

Nordvestterritoriet kaldtes tidligere den
Del af U. S. A., der laa N. f. Ohio og Ø. f.
Mississippi, og som flere Stater, bl. hvilke
særlig Virginia, Massachusetts og Connecticut,
gjorde Fordring paa. Disse Fordringer overdroges
dog efterhaanden til U. S. A.’s Centralregering,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>