- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Statsforfatning og -forvaltning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Statsforfatning og -forvaltning.

I. Forfatning. 1) N.’s Statsforfatning er
bestemt ved Kongeriget N.’s Grundlov, som opr.
blev givet af Rigsforsamlingen paa Eidsvold 17.
Maj 1814. Grl. af 1814 hviler især paa
Folkesuverænitetsideen og Montesquieu’s
Magtfordelingslære (Ligevægtsprincip). Det
Forfatningsudkast, som især blev lagt til Grund ved den
endelige Udarbejdelse af Grl., fik efter sine to
Forfattere Navnet det Adler-Falsen’ske.
Dele af Stoffet er hentet fra den franske
monarkiske Forfatning af 3. Septbr 1791, den
nordamerikanske Unionsforfatning, den bataviske
Republiks Forfatning af 1798 og den sv.
Regeringsform af 1809. Men Grl. maa alligevel
betegnes som et originalt Arbejde, da den blev
helt forsk. fra enhver af de nævnte
Forfatninger. Efterhaanden har Forfatningen været
Genstand for ganske indgribende Forandringer.
Ved Ændringer i Grl. og endnu mere ved den
konstitutionelle Praksis har saaledes
Magtfordelingssystemet veget Pladsen for
Magtforeningsprincippet, idet Parlamentarismen er helt
gennemført.

2) Kongen. N.’s Regeringsform er
indskrænket og arvelig monarkisk (Grl.’s § 1). »Den
udøvende Magt er hos Kongen« (§ 3).
Arvefølgen er ret nedstigende i den mandlige Linie
alene (agnatisk). Dør Kongehuset ud, vælges ny
Konge af Stortinget. Kongen maa bekende sig
til den evangelisk-lutherske Lære, d. e. staa i
Statskirken. Han kan først overtage
Regeringen, naar han har opnaaet Myndighedsalderen,
som iflg. L. 13. Maj 1921 er det fyldte 21. Aar.
Uden Stortingets Samtykke maa Kongen ikke
opholde sig uden for Riget længere end 6
Maaneder ad Gangen og ikke modtage nogen
anden Krone ell. Regering. I Kongens
Sygdomsforfald ell. Fravær udenlands overtager den
myndige Tronarving Regeringen; er der ingen
saadan, skal Statsraadet, forestaa Rigets
Bestyrelse. Under Kongens Rejser inden Landet kan
han overdrage Styret til Statsraadet.

Kongens Raad, Statsraadet, bestaar af en
Statsminister og mindst 7 Statsraader — norske
Borgere, Mænd ell. Kvinder —, som ikke er
yngre end 30 Aar. Ægtefæller, Forældre og
Børn ell. to Søskende maa ikke samtidig være
Medlemmer af Statsraadet. Over Halvparten af
Statsraadets Medlemmer skal tilhøre
Statskirken. Saa snart Tronarvingen har fyldt 18 Aar,
er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet,
dog uden Stemme og Ansvar. Alle
Regeringshandlinger maa ske i samlet Statsraad; Kongen
maa altid fatte sine Beslutninger i et
Statsraadsmøde. Her føres Protokol over alle Sager,
som forhandles. Diplomatiske Sager kan
besluttes hemmeligholdt og indføres i saa Fald i en
særskilt Protokol. Det samme gælder om de
militære Kommandosager, som efter Kongens
Bestemmelse behandles i Statsraad. I
Statsraadsmøder skal enhver Sag foredrages af en
Statsraad. Alle Statsraader er forpligtet til med
Frimodighed at sige deres Mening om de
foredragne Sager og bærer det konstitutionelle
Ansvar for deres Raad. Kongen kan ikke undslaa
sig for at høre paa alle Raad, men — hedder
det i § 30 — det er ham forbeholdt at fatte
Beslutning efter sit eget Omdømme (om kgl.
Protokoltilførsel, Dictamen, er der ikke Tale
efter Parlamentarismens fuldstændige
Gennemførelse). Den Statsraad, som finder, at Kongens
Beslutning er »stridende mod Statsformen eller
Rigets Love ell. øjensynlig er skadelig for Riget«,
har til Pligt at gøre kraftige Forestillinger imod
den, samt diktere sin Mening til Protokollen.
Undlader han dette, bliver han konstitutionelt
ansvarlig, ligesom de, der er fuldt enige med
Kongen (se Ministeransvarlighed).
For at blive gyldig maa enhver kgl.
Beslutning kontrasigneres, — d. e. medundertegnes
— af Statsministeren.

Kongen har den højeste Befaling over
Krigsmagten; han har Ret til at begynde Krig til
Landets Forsvar og til at slutte Fred. Med
fremmede Magter kan han afslutte Traktater;
her medvirker dog gerne Stortinget. Han
sammenkalder overordentligt Storting, har Ret til
at foreslaa Love, udøver Sanktionsret lige over
for de af Stortinget vedtagne alm. Love, kan
give provisoriske Anordninger ang. Handel,
Told, Næringsveje og Politi. Han lader
indkræve de Skatter og Afgifter, som Stortinget
paalægger, bestyrer og forvalter Statens
Ejendomme, udnævner alle Embedsmænd og
afskediger dem efter de nærmere Regler, som Grl.
indeholder. Han er Statskirkens øverste Styrer
og kan uden Stortingets Medvirkning give Love
om Kirke- og Gudstjenesten. Desuden udøver
han Benaadningsret.

3) Stortinget. Antallet af
Stortingsrepræsentanter er siden 1919 150; deraf skal 2/3 være
fra Landet og 1/3 fra Byerne
(»Bondeparagraffen«). Riget er inddelt i 29 Valgdistrikter
med 3—8 Repræsentanter for hvert. Kria og
Bergen udgør egne Valgdistrikter med henh.
7 og 5 Repræsentanter; de øvrige Købstæder
danner tilsammen 9 Valgdistrikter, idet Byerne
i et, to ell. tre Fylker vælger sammen. Paa
Landet er der 18 Valgdistrikter, hvert
omfattende et Fylke. Stemmeberettiget er alle
norske Borgere, Mænd og Kvinder, som har fyldt
23 Aar, har været bosat i Landet i 5 Aar og
opholder sig der. Stemmeret suspenderes ved
offentlig Tiltale for bestemte strafbare
Handlinger og ved Umyndiggørelse. Den tabes ved
Domfældelse (som Tillægsstraf) for visse
Forbrydelser, ved at gaa i fremmed Magts Tjeneste
uden Regeringens Samtykke, ved at erhverve
Borgerret i en fremmed Stat og ved at
overbevises om at have købt Stemmer, solgt sin
egen Stemme ell. stemt paa fl. end eet
Valgting. Til Stortingsrepræsentant kan vælges
enhver Stemmeberettiget, som er 30 Aar gammel
og har opholdt sig i Riget i 10 Aar. Undtaget
fra Valgbarhed er dog alle Tjenestemænd ved
Regeringens Kontorer, samt Hoffets Betjente og
dets Pensionister. Som alm. Regel gælder det,
at en Repræsentant kun kan vælges fra det
Distrikt, hvor Vedk. er stemmeberettiget
(Bostedsbaandet). Dog kan de, som er ell. har
været Medlemmer af Regeringen, vælges til
Repræsentanter i hvilket som helst Valgdistrikt i
hele Landet. Statsraadets Medlemmer kan
imidlertid ikke møde paa Stortinget som
Repræsentanter, saa længe de har Sæde i Statsraadet;
Varamændene (Suppleanterne) maa da møde i
Ideres Sted. — Alle, der er valgt i deres eget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free