- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Haandværk o. Industri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for udenlandsk Arbejde hos de mere bemidlede.
Interessen for og Forstaaelsen af nationalt
præget Haandværksarbejde var endnu ukendt. Det
norske Haandværk stod dengang endnu paa et
lavt Standpunkt, og dette vedblev at være
Tilfældet indtil nogle Decennier ind i 19. Aarh. De
større Byer besad vistnok i visse Grene, som
Guldsmedefaget og Snedkerfaget, fremragende
Mestere, men til Gengæld var der ogsaa Byer
(f. Eks. Kristiansand), hvor omtr. alt bedre
Haandværksarbejde indførtes. Først i 1830’erne
hævede Haandværket sig, og i den Byggeperiode,
som da oprandt, skabtes saa godt som fra nyt
et Bygningshaandværk i N. Haandværksstanden,
som 1825 i hele Riget med Svende og Mestere
kun udgjorde 15967, var ved Folketællingen 1845
stegen til et Antal af 24694. I Aarh.’s sidste
Halvdel udviklede Forholdene sig p. Gr. a.
Byernes stærke Fremvækst endnu raskere, og 1910
var Antallet af Rigets Haandværkere steget til
omkr. 83500. Men endnu stærkere var
Produktionen og Behovet forøget, ikke mindst ved
Arbejderstandens forbedrede Vilkaar og voksende
Krav til Livet. Haandværket har ogsaa i
Henseende til teknisk Dygtighed gjort betydelige
Fremskridt. Hertil har Staten bidraget paa
forsk. Maade, først ved Oprettelsen af den 1818
stiftede Tegneskole i Kria, der 1884 gik over til
at blive den betydelig udvidede Kunst- og
Haandværksskole, dernæst ved at oprette
elementære tekniske Undervisningsanstalter og
Fagskoler i de fleste af Landets Købstæder og
ved aarlig (siden 1854) at bevilge
Rejsestipendier. Endelig har den 1886 stiftede
Fællesforening for Haandværk og Industri bidraget
særdeles meget til at hæve N.’s Haandværk. I den
sidste Menneskealder er fabriksmæssige
Maskiner, maskinelt Værktøj o. a. mekaniske
Hjælpemidler komne til stadig større Anvendelse i
Haandværket. Der er samtidig i mange Fag
indtraadt en Specialisering, der bidrager til, at
Grænserne mellem Haandværk og Industri mere
og mere er blevet udviskede.

I Henseende til Haandværkslovgivningen kan
det siges, at allerede N.’s Grundlov af 1814 i sin
§ 101 baner Vej for en friere Næringsdrift. Men
først Haandværksloven af 15. Juli 1839 brød i
Princippet med den nedarvede Ordning, idet
den forbød Oprettelse af ny Lav, hvoraf igen
fulgte, at de gl. Lav lidt efter lidt af sig selv
gik ind og definitivt ophævedes. Dog medførte
de ny Bestemmelser i Loven af 1839 ikke fuld
Næringsfrihed, idet den krævede Garanti for
Fagkyndighed. Derimod indførte L. af 14. Apr.
1866 mod Haandværkernes eget Ønske
fuldstændig og ubunden Næringsfrihed. Reaktionen mod
denne lidet betænkte Rasering af enhver
Fagorganisation lod imidlertid ikke længe vente paa
sig. Der blev efter et Haandværksmøde i
Drammen 1873 nedsat en Komité for at udarbejde
Forslag til Forandringer i denne
Haandværkslov. Resultatet blev Indførelse af frivillige
Svendeprøver og en ny Lærlingelov af 15. Juni
1881. Hermed var Haandværksstanden
imidlertid ikke tilfredsstillet, idet den satte sig som
Maal at faa Svendeprøven til at blive en
Betingelse for Haandværksborgerskab, hvilket
ogsaa blev opnaaet ved Lov af 29. Juni 1894, hvis
vigtigste Resultat var at indføre som fast Regel:
Uden aflagt Fagprøve — intet Næringsbrev. Men
Haandværket havde alligevel ikke opnaaet den
Betryggelse for sin Udvikling og den sociale
Stilling, det mente at kunne have Krav paa. Det
Maal, man havde sat sig at opnaa, var en hel
ny Lovordning af Haandværkets Vilkaar. Efter
Initiativ af Den norske Fællesforening for
Haandværk og Industri allerede 1896 blev der
nedsat en Komité til en fuldstændig Revision af
Haandværkslovgivningen. Efter et langvarig
forberedende Arbejde kunde Fællesforeningen 1904
oversende Handels- og Industridepartementet et
helt nyt udarbejdet og omhyggelig begrundet
Forslag til ny Haandværkslov. Først 1913 blev
denne behandlet og vedtaget af Stortinget. Ved
denne Lov blev der givet Adgang til ved kgl.
Resol. at gøre dens Bestemmelser gældende
ogsaa lige over for adskillige Virksomheder, som
indtil da ikke var denne Lov underkastet. Loven
har imidlertid ikke tilfredsstillet Haandværkets
Mænd.

N.’s vigtigste Læreanstalt for Haandværkets
Rekrutter er Kunst- og
Haandvænksskolen
, siden 1911 officielt kaldet
Haandverks- og Kunstindustriskolen i
Kristiania
. Den blev grundlagt 1818 og
kaldtes opr. »Den kgl. Norske Tegne- og
Kunstskole«, der organiseredes som et Akademi i 5
Klasser. I mere end en Menneskealder var
denne Skole Midtpunktet for Landets Kunstliv,
og Ledelsen af Nationalgaleriets Udvikling var
1837—68 overdraget til dens Direktion. 1869 blev
Skolen omdannet til en elementær Tegneskole
for Haandværkere under Navn af »Den kgl.
Tegneskole«. 1884—1911 virkede den i et noget
højere Plan som »Den kgl. Kunst- og
Haandværksskole«. Siden 1911 bestaar Skolen af flg.
Afdelinger: 1) En treaarig teknisk Aftenskole;
2) En toaarig Haandværks Dagskole; 3) En
et-aarig Kunstindustri(dag)skole; 4) Kursus til
Uddannelse af Tegnelærere. Skolen bestyres af en
Direktør i Forening med et Forstanderskab paa
4 Medlemmer. Kria Kommune bidrager til
Skolens Udgifter med 4/9 af Driftsunderskuddet.
(Litt.: A. Krogvig, »Fra den gamle
Tegneskole« [Festskrift, Kria 1918]).

Industri. For en fabrikmæssig
Massetilvirkning af Varer var der i N. med dets
faatallige og spredte Befolkning indtil langt ned i
18. Aarh. ingen Betingelser til Stede. De
Kornmøller, som fandtes paa mange Steder i
forbausende stort Antal, var ganske smaa og blev
drevet fuldstændig haandværksmæssig. Paa
samme Maade forholdt det sig med
Savværkerne. Saadanne blev fra 16. Aarh.’s Beg. anlagt
af Bønderne selv til Forædling af den Trælast,
de direkte solgte til de nederlandske Skippere.
Først fra Slutn. af 17. Aarh., efter at Cromwell’s
Navigationsakt havde gjort sin Virkning,
indtraadte der en Forandring i det gl. Forhold,
idet Trælasthandelen og Sawærksdriften kom
over paa Byboernes Hænder. Fra dette
Tidspunkt kan man tale om en begyndende, om end
meget ringe Industri. Der var allerede i 17.
Aarh. grundlagt et Par Bjergværker, omk. Aar
1700 faar Landet sin første Papirfabrik og den
første Oliemølle. Vallø Saltværk blev anlagt 1739.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free