- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - norske Flag og Rigsfane (Vaaben) - norske geografiske Selskab - Norske Hav - norske Husflidsforening - Norske Intelligenssedler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Resol. af 15. Febr og 21. Marts 1906). (Litt.:
Keyser, »Saml. Afhandlinger« [1868]; G.
Storm
, »Norges gl Vaaben, Farver og Flag«
[1894]; L. Aubert, »Om det norske
Handelsflag« (1879); O. Storm, »Om Flaget« [1893]).
(G. St.). Edv. B.

Flag, Standere etc. (se Planchen). Det
ved L. af 10. Decbr 1898 bestemte
Koffardiflag skal være et højrødt, med et mørkeblaat og
af en hvid Kant indfattet Kors, i fire retvinklede
Firkanter afdelt Flag, hvis Bredde skal forholde
sig til dets Længde som 16 til 22. De tvende,
Flagstangen ell. Gaffelen, naar Flaget hejses fra
Mesanen, nærmeste Firkanter skal være
Kvadrater og hver af dem indtage 6/10 af Flagets
Bredde og 6/22 af dets Længde, hvorimod de
tvende yderste Firkanter ved en lige Bredde
skal indtage 12/22 af Flagets Længde. Bredden
af det blaa Kors skal udgøre 2/16 af Flagets
Bredde eller 2/22 af dets Længde og Bredden af
den hvide Kant 1/16 af Flagets Bredde ell. 1/22
af dets Længde. — Paa Statens
offentlige Bygninger
, Post- og
Toldfartøjer
benyttes iflg. L. af 10. Decbr 1898
Koffardiflaget med Split og Tunge, dog saaledes,
at i Postflagets og Toldflagets Midte anbringes
et hvidt Felt, hvori Ordene »Post« ell. »Told«
med Krone over. — Iflg. kgl. Resol. af 24. Febr
1900 skal Lodsbaade føre et Flag, som er
1—1,5 m langt, 70—100 cm bredt og delt i to lige
store, horisontale Striber, hvoraf den nederste
er rød og den øverste hvid. Som Signaler fra et
Fartøj for Tilkaldelse af Lods benyttes foruden
de i det internationale Signalsystem vedtagne
Lodssignaler Nationalflaget hejst paa Fortoppen.
Fyrvæsenet benytter nu det for Statens
offentlige Bygninger bestemte Flag (Skriv. fra
Forsvarsdepartementet 16. Septbr 1899). —
Kria Havnepolitis Baade har iflg. kgl.
Resol. af 19. Juni 1875 Tilladelse til at »føre
Flag med Split og Tunge ligt det norske
Orlogsflag, dog saaledes at der i Flagets Midte paa
hvid Bund skal anbringes Ordet »Politi« med
Krone over«. Nu føres det for Statens offentlige
Bygninger bestemte Flag med »Politi« i Flagets
Midte. — Norges geografiske
Opmaalings Hydrograferingsfartøjer

fører trekantet Stander med hvid Bund og blaat
»Boe-Tegn« (ɔ: det konventionelle Korttegn for
»Boe i Vandfladen«, et blaat Kors med fire blaa
Prikker). — Karantæneflaget er iflg.
kgl. Resol. af 10. Febr 1849 grønt.
(K. F.). Edv. B.

norske geografiske Selskab, Det,
stiftedes i Kria 1889 med Formaal at bidrage til
Udvikling af geografisk Viden ved Foredrag,
Referater og Diskussioner, ved at udgive en
Aarbog og ved efter Evne at understøtte
geografiske Undersøgelser. Selskabet ledes af en
Bestyrelse paa 7 Medlemmer og et Raad paa
24. Der afholdes aarlig c. 6 Møder.
Medlemstal (1924) 1381.
(K. F.). Wt. K.

Norske Hav kaldes den Del af Atlanterhavet
(se Atlantiske Ocean) og
Nordishavet (se Nordlige Ishav, som ligger
mellem Stat, Shetlandsøerne, Færøerne, Island, Jan
Mayen, Spitsbergen, Nordkap
herfra til Stat. Navnet er første Gang anvendt
af den norske Nordhavseksppdition (1876—78).
(P. N.). M. H.

norske Husflidsforening, Den, stiftet i
Kria 29. Septbr 1891, har til Formaal at fremme
norsk Husflid ved at virke til dennes
Forædling, vække Interesse for Husflidsarbejde og
skaffe lønnende Afsætning for dettes
Produkter. Ved dens Kursus tages der i første Række
Sigte paa den egl. Nytte-Husflid for at lære
Befolkningen op til selv at forarbejde Brugs-
og andre Nyttegenstande, men ogsaa til at faa
Smag for »Kunst-Husflid« til Fremstilling af
alle Slags Prydformaal. N. H. har udgivet
manige Lærebøger og Mønster samlinger, flere
af dem med Bidrag af Selskabet for Norges
Vel; dens Virksomhed har haft Støtte i den
Kvindelige Industriskole i Kria, Vestlandske
Kunstindustrimuseum i Bergen og
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondhjem. 1910
stiftedes Norges Husflidsforbund, en
Sammenslutning af samtlige norske statsunderstøttede
Husflidsforeninger, Kunstindustrimuseer og
Industriskoler, med Formaal navnlig at virke for
en mest mulig ensartet Undervisning paa dette
Omraade, at udsende Lærere i Husflidsfag,
udgive Skrifter og Tegninger og organisere lokale
Foreninger.
K. V. Hammer.

Norske Intelligenssedler, Norges ældste
Avis, udkom med sit første Nummer 25. Maj
1763 i Kria. Bladet grundlagdes, efter
Tilskyndelse af den kendte Bogven,
Magistratspræsident Nicolai Feddersen, af Samuel Conrad
Schwach, en fra Stettin indvandret
Bogtrykkersvend (Farfader til Digteren C. N. Schwach),
som var kommet i Besiddelse af Kria’s
dengang eneste Bogtrykkeri. Bladet udkom een
Gang ugentlig med fire smaa, tospaltede
Kvartsider, dels med belærende og underholdende
Indhold (landøkonomiske Afh., moralske
Stykker, Lejlighedsdigte), dels med
Avertissementer. Bladet var ud em nogen som helst politisk
ell. anden Tendens, og Redaktionen besørgedes
iaf Ejeren. Prisen var to Skilling pr Nummer.
Skønt Avertissementerne efterhaanden indtog
en større og større Del af Bladets Spalterum,
ja til sine Tider udgjorde dets eneste Indhold,
har N. I. dog som den eneste i Kria i 18.
Aarh. udkommende Avis adskillig Interesse for
Samtidens Historie, navnlig dens
Personalhistorie. I de bevægede Aar omkr. 1814 optoges
jævnlig indsendte Artikler, hvori Dagens
politiske Begivenheder omhandledes. Men Bladet
manglede ganske planmæssig Ledelse, og efter
at ny, journalistisk redigerede Aviser var
opstaaede, blev de offentlige Bekendtgørelser dets
væsentligste, for ikke at sige eneste
Eksistensberettigelse. N. I. — ell. »Christiania
Intelligenssedler«, som det hed fra 1. Jan. 1807 (til
1. Jan. 1893) — solgtes 1815 til Kria
Opfostringshus (»Waisenhuset«) og blev fra 2. Apr. 1816
til Udgangen af 1882 trykt i dettes
Bogtrykkeri. Ved kgl. Resol. af 13. Febr 1816 fik
nemlig Opfostringshusets Administration Tilladelse
til at udgive »offentlige Tidender . . ., imod at
den skal være pligtig til at indrykke i disse
Blade uden Betaling det, som Øvrigheden paa
det Offentliges Vegne forlanger«. De
Avertissementer, som Bladet saaledes maatte indrykke
gratis, var dog kun saadanne, som kunde
antages at vedkomme Kria By, og det vedblev at
have en god Indtægt af andre offentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:27:30 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free