- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Intelligenssedler - Norske Jægerkorps - norske Kirkes Mission ved Schreuder - norske Kronregalier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bekendtgørelser, hvorpaa det som Landets første
Avis havde flaaet Hævd. Fra 1830 udkom det
alle Hverdage, men dets Abonnementtal var
stadig synkende (vel 400 1843 mod 12 à 1300
1815). Af Bladets Redaktører i den flg. Tid kan
nævnes Anton Schjøth (1834—omkr. 1857),
Siegw. Petersen (1861—1. Decbr 1878) og Hartv.
Lassen (1880—83). De to sidstnævnte var i
samme Tidsrum Redaktører af »Den norske
Rigstidende«. Ved L. af 1882 om Oprettelse af
»Norsk Kunngjørelsestidende« (s. d.) berøvedes
Bladet det økonomiske Grundlag, som hidtil
havde betrygget dets Bestaaen, og det gik fra
Beg. af 1883 over til et privat Interessentskab
og en ny Redaktion (Sceneinstruktør Olaf
Hansson, som dog snart afløstes af andre). Det
forsøgte nu særlig ved hurtige Dagsnyheder fra
Hovedstaden — det var saaledes den første
Kria-Avis med »Natredaktion« — at forøge den
yderst faatallige Ahonnentkreds, men vedblev
at føre en højst usikker Tilværelse, indtil det
fra 1. Juli 1890 overtoges af Hjalmar Løken
(s. d.) som Udgiver og Redaktør og gik over
til et politisk Organ. Under dennes energiske
Ledelse deltog N. I. som uafhængigt
Venstreblad med et stærkt demokratisk Tilsnit med
Vægt i den offentlige Diskussion og havde en
betydelig Fremgang. Løken redigerede Bladet
indtil 30. Juni 1918, de sidste Aar paa et
Aktieselskabs Vegne. Til Udgangen af 1918 stod
derpaa Bladets mangeaarige Medarbejdere,
Even Evenrud og Børre Gulliksen, som
Ansvarshavende. Fra Nytaar 1919 overtoges N. I.
af et nyt Selskab, der fortsatte Udgivelsen med
Kr. Aug. Retvedt som Redaktør; men allerede
19. Apr. 1920 ophørte Bladet at udkomme, idet
det blev sammensluttet med »Verdens Gang«
(s. d.), der igen 1923 gik op i »Tidens Tegn«
(s. d.).
(K. F.). Wt. K.

Norske Jægerkorps blev oprettet ved kgl.
Resol. af 22. Aug. 1788 som et Jæger- eller
Biøsseskytterkorps, der skulde bestaa af
Holstenske Jægerkorps, 100 Mand, Kongsvinger’ske
lette Infanterikompagni 150, Riffelskyttere fra
10 nationale Regimenter 480, et Kompagni
Dragoner fra 3. Dragonregiment 60. Tilsammen 790
Mand. Korpsets første Chef var Oberstløjtnant
Binzer. Styrken blev fordelt paa 6 Kompagnier
Infanteri og 1 Kompagni Dragoner. Under
Krigen med Sverige 1788 deltog N. J. i Træfningen
ved Kvistrum, hvor den sv. Styrke paa 16
Officerer og 786 Underofficerer og Menige overgav
sig 30. Septbr. 12. Decbr 1788 blev N. J.
reduceret til 4 Kompagnier. I Septbr 1789 blev det
forlagt til Fredrikstad. Nationale Underofficerer
blev her indbeordret til Oplæring i
Jægertjenesten i 2 Maaneder. Denne Skole var indtil 1804
den eneste Infanteriunderofficersskole i Norge.
Ved kgl. Resol. af 15. Jan. 1796 blev det
bestemt, at Korpset skulde forlægges til Kria.
Fra 1801—07 blev N. J. forlagt til Kongsvinger,
senere til Fredriksværn, Onsø og Fredrikshald.
Under Krigen mod Sverige 1808—09 deltog N. J.
med Udmærkelse i Kampene ved Høland,
Rødenes og ved Berby, ligesom den eng. Fregat
»Mary Ann« blev taget af Jægerløjtnant Kløcker
ved Larvik. For Deltagelsen i Krigen blev 13
Officerer Riddere af Dannebrog, medens 28
Underofficerer fik Dannebrogskorset. Under
Krigen mod Sverige 1814 havda N. J. først den
fremskudte Bevogtning paa Sydfronten, senere
dækkede det Tilbagetoget og standsede
Fjenden ved Sekkeland (5. Aug.). 1814, efter
Krigen, laa N. J. i Larvik, 1815 i Skien og
Porsgrund. Ved Hærplanen af 1817 fik N. J. Navn
af »Norske gevorbne Jægerkorps«, som
dannedes af N. J.’s Gevorbne, Akershus
Skarpskytterregiment og Oplandske Regiments Gevorbne.
Det var opsat med 4 Kompagnier og underlagt
2. Brigade, Standkvarteret var fra 20. Maj 1817
Kria, hvortil det altid senere har været
forlagt.

1817 deltog N. J. i Øvelser i Skaane. 1848
blev det atter beordret dertil som en Del af
den norske Feltbrigade. 1849—50 deltog to af
dets Kompagnier i det neutrale
Okkupationskorps i Nordslesvig. Ved kgl. Resol. af 6. Febr
1856 blev det bestemt, at et af N. J.’s
Kompagnier skulde danne livvagt for Kongen i
Sthlm, 1864 at N. J. skulde danne en fælles
Underbefalingsskole for hele Infanteriet. Det
skulde bestaa af 4 Kompagnier i Kria, 1 i Karl
Johans Værn og 1 i Sthlm. Ved kgl. Resol. af
13. Juli 1887 blev N. J. ophævet fra 31.
Decbr 1888. Gardekompagniet i Sthlm blev
trukket tilbage til Kria, hvor det sammen med
et af N. J.’s Kompagnier dannede Kongens
Garde. Fra 1. Oktbr 1902 blev N. J. oprettet
paa ny. Det bestod af 1 Linie-, 1 Landeværns-
og 1 Landstorms-Bataillon, hver paa 4
nationale Kompagnier direkte under Arméstyrelsen.
1905 laa N. J. atter paa Grænsevagt, Linien
ved Kongsvinger, Landeværnet ved
Fredrikshald og Ørje. Fra 1. Jan. 1918 blev N. J.
opsat under Navnet »Jægerkorpset,
Infanteriregiment Nr 18« paa 3 Linie- og 1
Landeværns-Bataillon. Det blev underlagt 1. Division. N. J.’s
Regimentsfane bestaar af 3 vertikale Striber,
nærmest Stangen sort, hvid Stribe i Midten med
den norske Løve i Guld, grønt yderst. Paa den
sorte Stribe staar i Guldbogstaver: Bohuslen
1789, Høland 1808, Rødenes 1808, Berby 1808,
Sekkeland 1814. Regimentets Standkvarter er
i Kria, hvorfra ogsaa Mandskaberne udskrives.
Dets Eksercerplads er Trandum ved
Gardermoen. (Litt.: V. Ødegaard, »N. J.’s
Historie 1788—1880«; C. O. Munthe, »Den
norske Hær indtil 1814«; H. J. Barstad,
»Bergenhusiske nationale Skarpskytterbataillons
Historie 1810—17«; H. Borchgrevink,
»Jægerkorpsets Historie«).
M. H.

norske Kirkes Mission ved Schreuder,
Den, blev stiftet af Missionæren Biskop H. I.
S. Schreuder efter at han, 30. Juni 1873 var
udtraadt af det Norske Missionsselskabs Tjeneste
for at begynde Missionsvirksomhed i Natal og
Zululandet. Denne opretholdes væsentlig af den
Norske Synode og norske Menigheder i de
Forenede Stater. Foreningen har 5 Stationer og
en Del Bistationer, et teologisk Seminarium og
51 Skoler.
K. V. Hammer.

norske Kronregalier. De n. K., der
opbevares i Finansdepartementet, og staar under
Tilsyn af Regaliekomtmissionen (Fylkesmanden
i Kria, Oslo Biskop og Skattefogden i Kria)
bestaar af Kongens Krone, Scepter og
Rigsæble, af Droningens noget mindre do., en
Fyrstekrone, et Salvingshorn, en Rigsorden og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free