Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 268 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nummerermaskiner - Nummerpenge - Nummulitformation - Nummulitkalk - Nummulitter - nummus - Numsen - Nun (Kap) - Nun (Floder) - Nun (Landskab) - Nunatak - Nunciant - nuncupatio - nundinæ - Nuneaton - Nuñez de Arce, Gaspar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sættes i Virksomhed, hver Gang der trykkes
med Maskinen, drejes først Enernes Typehjul
en Type frem, hvorpaa Tiernes Hjul bliver
staaende, til Enernes Hjul har gjort en hel
Omdrejning o. s. v.
K. M.

Nummerpenge kaldes i Skovbruget den
lille Sum, som Køberen af Skoveffekter ofte
maa udrede til Skovenes Underbetjente ud over
den egl. Købesum; N. fastsættes forud af
Distriktsbestyreren og regnes for hver særskilt
nummereret Effektenhed; opr. var det et
Vederlag for Skovfogedens Arbejde med at paavise
og udlevere de solgte Effekter.
C. V. P.

Nummulitformation, se Nummulitter.

Nummulitkalk, se Nummulitter.

Nummulitter er Foraminiferer, hvis
Kalkskal er linse- ell. skiveformet (»Linsestene«) og
bestaar af talrige, spiralformede, kamrede
Vindinger; i Skillevæggene ses et stærkt grenet
Kanalsystem. De største N. naar et Gennemsnit
af 60 mm. Ægte N. er karakteristiske for
eocæne Aflejringer,
Nummulitformationen, i Sydeuropa, Nordafrika, Asien og
Centralamerika. Deres Skaller danner ofte mægtige
Lag af Kalksten, Nummulitkalk.
J. P. R.

Nummulitter. A Fladesnit. B Tværsnit.

nummus (lat.), Mønt; særlig betegner det
den Mønt, som kaldes en Sestertius.

Numsen, uddød dansk Slægt, der føres
tilbage til Materialforvalter ved Holmen Hans
N. (1613—52), hvis Søn, Præses i
Generalkommissariatet, Generalmajor, Geheimeraad og
Hvid Ridder Mathias N. til Fuglebjerggaard
og Saltø (1648—1731), allerede som Oberst
erhvervede et Vaabenbrev, udstedt 24. Maj 1688.
Han var Fader til Feltmarskalk, Blaa Ridder
Michael N. (1686—1757), der blev Løvenørn’s
Efterfølger som Overkrigssekretær, og som en
Tid var Kommandant i Kbhvn, og til
Generalløjtnant og Hvid Ridder Christian
Vilhelm N. (1689—1756). Feltmarskalkens ældre
Søn, Generalløjtnant, Kammerherre og Hvid
Ridder Frederik N. (1737—1802),
udmærkede sig i russ. Tjeneste i Slaget ved Anjala.
En yngre Søn, Overhofmarskalk, 1. Direktør
for de kgl. Teatre og Direktør for Mønt- og
Medaillekabinettet, Gehejmekonferensraad og
Blaa Ridder Christian Frederik N.
(1741—1811), der havde beklædt en lang Række
høje Stillinger, døde som Slægtens sidste Mand.
P. B. G.

Nun, Kap N. (Los Morretes), Forbjerg paa
Vestkysten af Marokko, under 28° 47′ n. Br.,
ved Mundingen af Vadi Draa og lige over for
de Canariske Øer. Navnet er egl. en Forkortelse
af Non plus ultra, idet det i lange Tider
dannede en Skranke for Portugisernes
Fremtrængen langs Afrikas Vestkyst.
C. A.

Nun, 1) (Assaka), Flod i det sydlige Marokko,
N. f. Vadi Draa, udspringer under 29° 40′ n. Br.
i Antiatlas og udmunder under 28° 59′ n. Br.
i Atlanterhavet. — 2) En af Nigers
Mundingsarme.
C. A.

Nun (Oued Noun), Landskab i det
sydvestligste Marokko, ved Atlanterhavet, N. f. Vadi
Draa, 24 km langt, 6 km bredt og 144 km² stort,
gennemstrømmes af Floden N., ved hvis
nordlige Bred Byen Gou1imin (Glimim) ligger.
Den har c. 5000 Indb., der driver betydelig
Handel med Slaver saavel som med Heste, Muldyr
og Faar.
C. A.

Nunatak er det grønlandske Navn paa en
isfri Fjeldtop, Fjeldryg ell. Fjeldstrækning, som
rager frem af den sammenhængende
Indlandsis. N. forekommer ogsaa som Navn paa et isfrit
Stykke Land, der er begrænset dels af
Indlandsisen, dels af Havet ell. af en Fjord ell. Sø.
Ordet er dannet af nuna, der betyder »Land«,
og Nominalaffikset tak, der betyder »hørende
til«.
G. F. H.

Nunciant (Nuntiant) (lat.), Angiver.

nuncupatio (lat.), Indsættelse af en Arving.

nundinæ (lat.) betød hos Romerne egl. et
Tidsrum af 9 Dage, deraf, da der sædvanlig
hver 9. (ell. 8.) Dag holdtes Marked, ogsaa
»Markedsdag« ell. »Marked«.
H. H. R.

Nuneaton [’nani.t_ən ell. n_a’ni.t_ən], eng. By
25 km Ø. f. Birmingham, tilvirker Jern- og
Tekstilvarer, Hatte, Mursten m. m., har Kul- og
Jernminer og vokser stærkt (1901: 24996 Indb.,
1921: 41894 Indb.).
G. G.

Nuñez de Arce [’nun_jæþ-ð_æ-’arþ_æ], Gaspar,
sp. Digter, f. 4. Aug. 1834 i Valladolid, d. 19.
Juni 1903 i Madrid. Begyndte i en meget ung
Alder at digte, medens han virkede som
Journalist; Korrespondent i den afrikanske Krig;
fra 1865 Deputeret; efter Revolutionen 1868 i
forskellige Embeder, deriblandt Guvernør
i Barcelona. Moderat liberal (progresista),
sluttede sig til Alfons XII og blev 1883
Koloniminister. En Tid var N. den mest
læste og beundrede moderne Digter i
Spanien; hans Vers er klangfulde, hans Emner
alvorlige, og der er højt Sving i hans
Digtning. Gritos de combate (1875), politisk
Digtsamling, udtrykker Sørgmodighed og ædel Harme
over Landets Tilstand; siden en Række korte,
halvt episke Digte, udkomne i mange Oplag:
Un idilio y una elegia (1878), La último,
lamentación de Lord Byron (s. A.), La Selva Oscura
(1879), El vértigo (s. A.), Raimundo Lulio, La
visión de Fray Martin (1880), La pesca (1884)
og senest, efter Spaniens Nederlag, Sursum
corda (1900). Tillige Dramatiker (Obras
dramáticas escogidas [1879]); navnlig det fortrinlige
hist. Skuespil El haz de leña. (Litt.:
Menéndez y Pelayo, Estudios de critica literaria,
I; E. Lidforss, »G. N. de A.« i »Nordisk
tidskrift« 1905, S. 510 ff.).
E. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>