- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyberg, Julia Kristina - Nyblaat - Nyblom, Carl Rupert - Nyblom, Helene Augusta - Nyblæus, Johan Axel - Nyboder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dahlgren, og 1842 udkom endelig et Bind »Nya
dikter«. Men Stemningen var i de Aar ikke for
Euphrosynes fosforistiske Digtninge, hun
lønnedes kun med Bifald fra gl. Venner, skønt
denne Samling indeholder det bedste af, hvad
hun har skrevet. I de 12 Aar hun endnu levede
udgav hun intet. N. er en betydelig
Repræsentant for »Nya skolan«; hendes Digtning er vel
undertiden præget af denne Skoles Fosforisme,
men den ejer tillige meget af den Fantasi og
Finhed, som er denne Retnings Styrke, og
enkelte af hendes Smaadigte: »Jungfrun i det
gröna«, »Liljan och spindelnätet«, »Trasten«,
»Tiggargossen« o. fl. har sit Særpræg i
Datidens sv. Digtning.
O. Th.

Nyblaat, d. s. s. Meldolas Blaat, se
Naftylenblaat.

Nyblom [’ny.blom], Carl Rupert, sv.
Æstetiker og Digter, f. 1832, d. 30. Maj 1907,
Student 1850, Dr. phil. 1857, Docent 1860, var
Professor i Æstetik, Litteratur- og Kunsthistorie
1867—97 og optoges 1879 blandt de »Aderton«.
N. udgav »Dikter« 1860 »Bilder från Italien«
(1864; ny Udg. 1883: »Et år i Södern«), »Nya
dikter« 1865 samt flere originale Digte- og
Prosasamlinger, har desuden oversat fra
Engelsk Th. Moore’s »Irländska melodien«, men
særlig skattet er hans
Shakespeare-Oversættelse af Sonetterne (1871). N. har tillige haft
Indflydelse ved sine kunst- og litteraturkritiske
Skr, samlede i »Estetiska Studier« (1873), »Ny
Samling« (I—II, 1884) og ved sine
Karakteristikker af Kunstnere og Digtere: Sergel,
Runeberg, Scholander, Wallin o. fl. En Tid lang var
N. et virksomt Medlem af Kommissionen for
Opførelse af Upsala ny Univ. og for
Restaurationen af Domkirken.
O. Th.

Nyblom [’ny.blom], Helene Augusta,
dansk-svensk Forfatterinde, Datter af Maleren
Jørgen Roed, f. 7. Decbr 1843; 1864 ægtede hun
ovenn. C. R. N. I Beg. af 1870’erne udgav hun
nogle Noveller som oversattes til Svensk. Hun
kaldte dem »Noveller af H.« (1875, 1876, 1879,
1881). Senere udgav hun tre Samlinger »Digte«
(1881, 1886 og 1894) og vedblev samtidig med
sin Novelleproduktion i Bøgerne:
»Qvinnonöden« (1888), »Dikt och verklighet« (1890),
»Fantasier« (1896) samt Eventyrsamlingen: »Det
var en gång« (I—II 1897—98), »Sju flickor«
(1915), »Gamla violinen« (1916), »En sagokrans«
(1918) o. fl. N.’s Digtninge og Noveller er
formsikre, men af en vis afglattet Harmoni, der
giver Læseren et lidt tamt Indtryk. Men
sammen med sin af mange højtskattede
Forfatterproduktion har N. tillige skrevet Afhandlinger
om De Amicis, Ibsen, Turgenjev o. fl. og
Opsatser om »Konst och lyx«, »Konst i
hantverket«, »Hantverk i konsten«, »Sanning paa
Scenen«, »Tendensdikt« o. m. a. Endvidere maa
nævnes »Sveriges skans, et ord om och till
Svenskerne« (1893), »Den svenska och danska
nationalkarakteren« (1900), og endelig hendes ogsaa
for Danske interesserede »Mina levnadsminnen
H843—1918« (2 Bd, Sthlm 1922).
O. Th.

Nyblæus, Johan Axel, sv. Filosof
(1821—99), var Prof. i Lund i Filosofi og vandt et anset
Navn baade som Lærer og som Forf., navnlig
paavirket af Boström, til hvis mest betydelige
Disciple han hører. Hans Studier samlede sig
navnlig om Retsfilosofi (»Statens straffrät«, 3.
Opl. 1879) og om Filosofiens Historie, hvor han
har skabt et i sv. videnskabelig Litteratur
klassisk Værk, som dog forblev ufuldendt: »Den
filosofiska Forskningen i Sverige från slutet af
adertonde århundradet« (1873—97).
W. N.

Nyboder kaldes en Bydel i den østlige Del af
Kbhvn, bestaaende af smaa sammenbyggede,
saa godt som udelukkende toetages Huse, der
rummer Boliger for Søværnets faste Mandskab
af alle Grader. N.’s Stiftelse skyldes Christian
IV. Allerede under Christian III var der til
Orlogsværftet paa Bremerholm, det senere
Gammelholm, knyttet Boliger til Mandskabet, der
dengang ikke var talrigere, end at det her
kunde have sit Logi paa selve Værftet; men
p. Gr. a. Flaadens stærke Udvikling tiltrængtes
efterhaanden fl. Boliger, da man fandt det
hensigtsmæssigt at have Mandskaberne boende
samlet og i Nærheden af deres Virksomhed, og
en Udvidelse af Boligernes Tal ved
Indlemmelsen af de saakaldte »Skipperboliger«, i Værftets
umiddelbare Nærhed, viste sig snart ganske
utilstrækkelig. Omkring 1630 begyndte Christian
IV derfor at opføre ny Huse til Værftets
Arbejdere og Funktionærer paa en Grund tæt
Nord for Kbhvn, og det lykkedes denne Konge
at faa opført Huse paa Arealet mellem St.
Kongensgade og Rigensgade, Klerkegade og
Elefantgade (nu Suensonsgade). Frederik V og
Christian VII fortsatte Virksomheden og
udvidede Bebyggelsen Nord paa saaledes, at N.
i sine Velmagtsdage dækkede et Areal af c. 13
ha Land. Christian IV’s Huse havde kun een
Etage, medens de senere Kongers havde to,
men alle var de efter Nutidens Begreber meget
mangelfulde. Den mindste N.’s Lejlighed bestod
og bestaar til Dels endnu i en Stue og et Kammer
samt et Køkken for hver to Lejligheder.
Køkkenet danner i Stuen tillige Gennemgangen fra
Gaden til Gaarden, og paa første Sal til Loftet
for samtlige Husets Beboere. Værelserne er smaa
og der er lavt til Loftet, og nyere
Bekvemmeligheder som Vaskehus, W. C. og Cyklestald
mangler. Ikke desto mindre er Lejlighederne
sunde og hyggelige, hvortil bidrager, at hvert
Hus højst indeholder 4 Lejligheder, mange kun
2 og 1, samt at Husene er lave, Gaderne og
Gaardene brede, saa der er rigelig Adgang for
Lys og Luft. Der er ogsaa gennem mange Aar
i Slutn. af forrige og i dette Aarh. gjort meget
for at forbedre Boligerne. I de fugtige Huse er
Murene bleven isolerede, saa at Grundvandet
ikke kan trænge op, og der er indlagt Gas, Vand
og Elektricitet. Hel Ombygning for de daarlige
Længer fandt Sted i Aarene 1886—93; der er nu
kun een af Chr. IV’s Længer tilbage, der
anvendes som Materialgaard. De ny Huse
byggedes som moderne Arbejderboliger og er
velindrettede og rummelige, men savner alle W. C.
og Vaskehus. Endvidere er en Del af de bedste
af de øvrige Huse grundforbedrede, hvorved bl.
a. Køkkenerne blev lagt ind i Lejligheden. En
Hindring for en rationel Ombygning ell.
Grundforbedring af N. har det i mange Tider været,
at saavel Lovgivningen som Administrationen
regnede med N.’s snarlige Nedlæggelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free