Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny-Kaledonien - Ny-Kantianisme - Ny-Kastilien - Nykjøbing paa Falster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Caledonien« [Basel 1917]; Vallet, La colonisation
française en Nouvelle Calédonie [Paris 1920]).
M. V.
Ny-Kantianisme er en fælles Betegnelse
for de Retninger, væsentlig inden. for tysk
Filosofi, der mere ell. mindre har stillet sig i
Modsætning til den romantiske Filosofi, og som
hævder, at en sund Filosofi maa vende tilbage til
Kant, søge at forstaa ham fuldtud, og at bygge
videre i Overensstemmelse med hans
Synsmaader. Man har inddelt N. i 6 Retninger: 1) den
fysiologiske (Helmholtz, F. A. Lange), 2) den
metafysiske (Liebmann, Volkelt), 3) den
realistiske (Riehl, Külpe), 4) den logistiske
(Marburgerskolen, Cohen, Natorp, Cassirer), 5) den
værditeoretiske kritiske (Windelband Rickert)
6) den relativistiske (Simmel).
Edg. R.
Ny-Kastilien, se Kastilien.
Nykjøbing paa Falster, Købstad i
Maribo Amt, Falsters Sønder Herred, ligger meget
smukt under 54° 45,9′ n. Br. og under 0° 42,4′
v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirketaarnet) ved den
østlige Bred af
Guldborg Sund, der her er
over 600 m bredt, og
omgivet mod Ø. af et
næsten
sammenhængende
Skovkompleks.
Den ligger omtr. 17
km SV. f.
Stubbekøbing, 22 km Nord for
Gedser og i samme
Afstand S. f.
Orehoved. Købstaden, hvori
nu hele Landdistriktet
er indlemmet, har et Areal af 912 ha. og 1. Febr 1921
havde den 1987 Gaarde og Huse med 12970 Indb.
(1911: 11010, 1901: 7345, 1850: 2123, 1801: 1079).
Byen strækker sig fra Nord til S. langs Sundet
paa et Terrain, der skraaner jævnt ned til
Kysten; ved Kirken er der c. 7,5 m o. H. Mod
N. begrænses den gl. Del af Byen af en
Sænkning, som tidligere har været en Vig fra Sundet.
N. har i den senere Tid udvidet sig stærkt og
har nu 102 Gader og Stræder samt 2 Torve (Ang.
Udstrækning, Gadeplan og Beliggenhed af de
vigtigste Lokaliteter, se Kortet). Paa
Markjorderne ligger Gaardene Vestensborg og Ejegod
samt Skoven Bangsebro, og Byen Kraghave (med
180 Huse og 697 Indb.) i Tingsted Sogn danner
en Forstad. Husene er i det hele godt byggede
og for en Del i flere Etager. Af offentlige o. a.
Bygninger samt Institutioner skal nævnes:
Kirken, det tidl. Franciskanerklosters Kirke, der
1532 blev givet Byen til Sognekirke; den er opført
i got. Stil og har ved Nordsiden et 1766 opført
Taarn med Kuppelspir; dens største Prydelse er
den mecklenb. Stamtavle med Portrætter af
Frederik II’s Dronning Sofie’s Aner. Til Kirken
støder en gl Bygning, tidligere Klosterets Østfløj,
som før er benyttet til Raadhus, derpaa til
Latinskole, senere til Lokale for det Classen’ske
Provinsbibliotek og nu bl. a. som Ligkapel og
til Museum; Katolsk Kirke, opført 1916 (Arkitekt
C. J. Larsen), Baptistkirken »Bethania« (1914),
Missionshuset (1894), Menighedshuset (1901,
Arkitekt H. Glahn), Frelsens Hærs Bygning; Ting-
og Arresthuset, tidligere tillige Raadhus, opført
1873—74 (Ark. V. Tvede), nu Lokaler for
Retsvæsenet, Arrester o. l.; Raadhuset, opført
1919—20 (Arkitekt Morten Hansen) med Byraadssal,
Udvalgsværelser, Lokaler for Politimester, det
kommunale Politi og Statspolitiet, desuden
rummer det Centralbiblioteket;
Administrationsbygningen, en 1912 omdannet Skole med Kontorer
for Borgmester, Kæmner, Stads- og
Havneingeniør m. fl.; Katedralskolen, hvor den gl. 1786
opf. Bygning nu benyttes som Rektorbolig, til
Skolebiblioteket (c. 17000 Bd) m. m., medens
en ny Bygning 1906 er opført i Gaarden; det
kommunale Skolevæsen, som omfatter:
Betalingsskolen (Bygningen opført 1889, Arkitekt H.
Glahn, senere udvidet) og Borgerskolen
(Friskole) med 5 Skolebygninger; den private
Realskole (oprettet 1897), Teknisk Skole, oprettet
1853 af Haandværket og Industriforeningen (c.
270 Elever), Handelsskolen (tilhørende
Handelsforeningen), oprettet 1896; Centralbiblioteket for
Maribo Amt (c. 22000 Bd), hvori er indgaaet
den Classen’ske Bogsamling (c. 15000 Bd), er
installeret paa Raadhuset; Museet »Falsters
Minder«, oprettet 1913 i den gl. Klosterbygning ved
Kirken; Syge- og Epidemihuset, opført 1893
(Arkitekt H. Glahn), senere en kirurgisk
Afdeling og Epidemihuset (1914—15, Arkitekt C.
Andersen), i alt med 109 Senge og fælles for Amt
og By; Fattiggaarden, opført 1893 (Arkitekt H.
Glahn); Alderdomshjemmet, opført 1900 (samme
Arkitekt), Bolig for 8 Familier og 32
Enkeltpersoner, en Filial oprettet 1918 med 25 Pladser
samt 2 Sygestuer; N. Hospital, en stor og rig
Stiftelse, som kan optage 110 Lemmer (hvoraf
20 i Filialen i Nakskov), den giver fri Bolig o. a.
Ydelser og uddeler desuden
Pengeunderstøttelser til 72 Personer uden for Hospitalet;
Stiftelsen, som foruden det store Bygningskompleks
og Idestrup Kirke ejer henimod 2 Mill. Kr, har
udviklet sig af det i Middelalderen grundlagte
og efterhaanden stærkt doterede
»Helliggesthus«, et Hjemsted for Fattige og Syge. Andre
milde Stifteiser: Borgerstiftelsen, opført 1876,
fribolig for 16 Værdige og Trængende; Lærer
Rs. Petersen’s Fribotlig for 2 Lærerenker
(stiftet 1908); Asylet, oprettet 1839 af D. V.
Grandjean for c. 120 Børn, og Sømandsstiftelsen,
opført 1905 (Arkitekt H. Glahn), 6
Lejligheder til moderat Leje for gamle Sømænd
og deres Enker. Endvidere bemærkes af
statslige og kommunale Bygninger og
Anlæg: Banegaarden, opført 1872, og udvidet
1910—11; Posthuset (privat Bygning);
Telegrafstationen, opført 1920—21 (Arkitekt H. Wenck),
Toldkamret (1901); Gasværket, anlagt 1865,
Elektricitetsværket, anlagt 1907 (Ingeniør P. A.
Pedersen og Arkitekt H. Glahn); Vandværket,
anlagt 1890, nyt stort Vandtaarn 1908, det
offentlige Slagtehus, opført 1912; Bispegaarden og
Amtmandsboligen; af andre Bygninger:
Teaterbygningen, opført 1867 og ombygget 1904, ejes
af Haandværker- og Industriforeningen, som
her har Lokaler; Teatret har 550 Pladser;
Frimurerlogen »Dagmar«, opført 1908 i Palæstil
(Arkitekt H. Glahn) og Odd Fellow-Logen
»Humanitas«, opført 1921.
Af gamle Huse er de to ældste (Langgade Nr
18 og Slotsgade Nr 13), begge Bindingsværk fra
 |
| Nykjøbing F.’s Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
