- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
308

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrop, Camillus (kirurgisk Instrumentmager) - Nyrop, Camillus (Haandværks- og Industrihistoriker) - Nyrop, Jens Larsen - Nyrop, Kristoffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lemmer. Han har skrevet »Bandager og
Instrumenter« (3 Dele, 1864—77).
G. N.

Nyrop, Camillus, dansk Haandværks- og
Industrihistoriker, f. 31. Juli 1843 i Kbhvn, d.
6. Aug. 1918 smst., blev Student 1861, cand. jur.
1867 og var Sagførerfuldmægtig 1869—73. 1809
valgtes han til Medlem af den kbhvn’ske
Industriforenings Repræsentantskab og overtog
1876 Stillingen som denne Forenings Sekretær.
Allerede fra Hjemmet nøje knyttet til de Heste
af den nyere danske Industris Banebrydere og
nøje kendt med Industriens Stilling i det hele,
fik han igennem sidstnævnte Stilling Stødet til
en meget omfattende Forfattervirksomhed, der
har berørt alle Sider af det danske
Haandværks og den danske Industris Historie. 1876
udkom »Meddelelser fra Industriens Omraade«,
1878 »Strandmøllen«, 1885 »Meddelelser om
dansk Guldsmedekunst«, 1887 »Kjøbenhavns
Tømmerlav«, 1888 »Industriforeningen i
Kjøbenhavn 1838—88«, 1893 »Bidrag til dansk
Haamdværkerundervisnings Historie«, 1896 »Ny
Carlsberg, et Jubilæumsskrift«, s. A. »Niels
Lunde Reiersen«, en Udgave af »Danmarks
Lavs- og Gildeskraaer«, der er af uvurderlig
Bet. til Forstaaelse af den danske Borgerstands
Liv i Middelalderen og endelig 1903
»Haandværks Skik og Brug« en Udgave med
Kommentar af alt hvad der vedrører de »zunftige«
Overleveringer i Danmark. Ved Siden af disse større
Værker har N. skrevet en stor Mængde
Monografier, omhandlende forskellige industrielle
Spørgsmaal. Foruden sin Forfattervirksomhed
deltog N. som personlig virkende i saa godt
som alle Begivenheder af Bet. inden for dansk
Industri i den sidste Menneskealder. Her kan
saaledes nævnes Udstillingerne i Kbhvn 1872 og
1888, talrige udenlandske Udstillinger,
Oprettelsen af det tekniske Selskabs Skole i Kbhvn,
Stiftelsen af »Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk«, Oprettelsen af det
danske Kunstindustrimuseum og teknologisk
Institut. 1885—99 redigerede N. de af
Industriforeningen udgivne Tidsskrifter:
»Industriforeningens Tidsskrift« og »Tidsskrift for
Kunstindustri«, 1879—93 tillige de af
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk udgivne
Tidsskrifter. N., der 1896 nedlagde sin Post
som Sekretær i Industriforeningen, valgtes s. A.
til Formand for denne Forenings
Repræsentantskab og paatog sig i de flg. Aar at være
Formand for Industriforeningen (1906—1908), det
danske Kunstindustrimuseum (1906—1918) og
teknologisk Institut (1906—1918).
R. B.

Nyrop, Jens Larsen, dansk Operasanger,
f. 11. Apr. 1831 i Nærheden af Kalundborg af
Bønderfolk, d. i Kbhvn 4. Oktbr 1904; tidlig
brød hans musikalske Evner frem, han sang og
spillede til Dans ved Bondegilderne, samtidig
med, at han maatte arbejde i Marken for
Faderen. Men Lysten til større musikalsk
Virksomhed drev ham gentagne Gange til Kbhvn,
hvor han, efter at have aftjent sin Værnepligt
i Garden, til sidst havnede i Folketeatrets
Orkester. Her vaktes hans Lyst til Scenen; efter i
3 Aar at have faaet sin sjællandske Dialekt
afsleben hos Mantzius og Stemmen uddannet hos
Carl Helsted debuterede han 12. Febr 1862 paa
det kgl. Teater som Masaniello i »Den Stumme«.
Forventningerne var spændte til det yderste,
men blev snarest overtrufne; den plastisk
skønne, mandige Skikkelse, den klangfulde,
indsmigrende
Tenorstemme og et
umiddelbart
virkende
dramatisk Talent
vandt den unge
Sanger en
fuldstændig Sejr og
vakte en selv for
en Tenorsanger
ganske ualm.
Begejstring. I
sin næste Rolle,
Achilles i
»Ifigenia«,
fyldestgjorde han ikke
de vakte
Forventninger,
men tog saa
igen
Oprejsning med Arnold i »Wilhelm Tell«, Eleazar
i »Jødinden«, og først og fremmest med
Faust, dar i Decbr 1864 første Gang opførtes
paa den danske Scene. 1867 var N. i Paris for
at søge yderligere Uddannelse under Vartel,
uden dog at høste noget synderligt Udbytte
deraf, og da han allerede nu følte, at Stemmen
begyndte at svigte, søgte han at gøre sine
Evner gældende i Skuespillet — 1871 bl. a. som
Kong Haakon i »Kongsemnerne« og Axel i
»Axel og Valborg«; men han savnede det
fornødne Herredømme over sin Talestemme,
ligesom hans dram. Begavelse ikke her formaaede
at tilfredsstille rimelige Fordringer; 2. Juli 1882
optraadte han sidste Gang paa det kgl. Teater
og trak sig efter en enkelt Kunstrejse i
Provinserne tilbage til Privatlivet.
S. L.

J. L. Nyrop.
J. L. Nyrop.


Nyrop, Kristoffer, dansk Filolog, Søn af
ovenn. Camillus N. senior, f. i Kbhvn 11. Jan.
1858. Straks efter at have taget Artium 1875
begyndte han med Energi paa Studiet af de
romanske Sprog og Litteraturer; især
paavirkedes han under et Ophold i Paris 1877—78
stærkt af disse Studiers Mestre i denne Periode,
Gaston Paris og Paul Meyer. 1879 blev han
Magister, 1886 Dr. phil., 1888 Docent ved Kbhvn’s
Univ., 1894 Prof. efter Th. Sundby’s Død. Det
kgl. danske Videnskabernes Selskab valgte ham
til Medlem 1899. N. er som Universitetslærer
med Rette skattet for sin Dygtighed: han er
praktisk pædagogisk anlagt og har let ved at
udtrykke sig mundtlig, ikke mindst i det
franske Sprog. Trods en haardnakket Øjensygdom,
der 1907 tvang ham til bestandig at benytte
Sekretær ved sit Arbejde, har N. fortsat saavel
sin Universitetsvirksomhed som sit
videnskabelige Forfatterskab med forbavsende Energi og
Dygtighed. Paa Finansloven bevilges ham siden
1908 en aarlig Sum til stadig Medhjælp. Han
har under disse Forhold endog kunnet fortsætte
sine Studierejser til Udlandet og flere Gange
holdt Forelæsninger ved fremmede Univ., særlig
i Paris. Navnlig i Frankrig har man da ogsaa
i fuldt Maal ydet hans videnskabelige Arbejde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free