- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nägeli, Karl Wilhelm - Nægelia - Nägelsbach, Karl Friedrich - nægte at vende - Nælde - Nældefamilien - Nældefeber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Former blev klarlagte, er Eksempler paa andre
Spørgsmaal af fundamental Bet., som N. med
sin skarpe Iagttagelsesevne og sin klare Logik
besvarede. 1844 opdagede han Sædlegemerne
paa Bregnernes Fordum, hvorved den Tydning
af dette Legeme som Kimblad, hvormed man
hidtil havde betegnet det, bortfaldt; 1846 fandt han,
at Mikrosporerne hos Pilularia ligeledes
frembragte Sædlegemer; dermed var Schleiden’s
Tydning af disse Sporer som Støvkorn
umuliggjort. Sammen med Schwendener skrev han
»Das Mikroskop« (1865—67, 2. Udg. 1877). I de
senere Aaringer af hans Liv, der for øvrigt ofte
blev ham svære formedelst et mindre godt
Helbred, kom han ind paa Spørgsmaal om Gæring
og Bakterier. N. udviklede selv en ny
Gæringsteori og studerede Bakteriernes
Ernæringsfysiologi (»Untersuchungen über niedere Pilze«,
1882). Omtr. paa samme Tid, som N.
offentliggjorde sine molekulær-teoretiske Arbejder,
fremkom Darwin’s berømte Skr, og man har
N.’s egne Ord for, at han ad anden Vej end
denne var ledet til Tanken om, at Arterne
fremgaar af hinanden. Hans morfologiske
Studier og Arbejderne over Arter og Bastarder i
visse, ovenn. Slægter har haft Bet. for ham
m. H. t. Udformningen af hans store Værk:
»Mechanisch-physioliogische Theorie der
Abstamnungslehre« (1883), i hvilken en
Udviklingsteori er fremsat; nogen stor og alm.
Tilslutning har denne dog ikke faaet. (Litt.:
Cramer, »Leben und Wirken von K. W. N.«
[Zürich 1896]).
(V. A. P.). A. M.

Nægelia, se Smithiantha.

Nägelsbach [’nægəlsbak], Karl Friedrich,
tysk Filolog, f. i Wöhrd ved Nürnberg 28.
Marts 1806, d. som Prof. i Erlangen 21. April
1859. Foruden ved sin »Lateinische Stilistik für
Deutsche« (1846 og oftere) er han kendt ved
sine to religionshistoriske Arbejder »Die
homerische Theologie« (1840, 3. Opl. 1884) og »Die
nachhomerisene Theologie« (1857).
H. H. R.

nægte at vende (Søv.) siges om et Sejlskib,
naar det under Forsøget paa at stagvende faar
Vinden for ind, men derefter — i St f. at gaa
gennem Vinden — af Søen ell. andre Aarsager
slaas tilbage. For et velsejlende Skib vil delte
sjældent hænde, hvis det begynder Manøvren
med god Fart, og Søen ikke er for høj ell. krap,
derimod vel, saafremt det forinden Vendingen
har ligget for nær Vinden og derved har
mistet Farten, ell. dersom Vinden — medens
Manøvren staar paa — springer saaledes, at
Skibet faar en længere Vej at luve op end
beregnet.
C. B-h.

Nælde, norsk Nesle (Urtica L.), Slægt af
Nældefamilien, enaarige ell. fleraarige Urter
med modsatte, tandede ell. lappede og
5—7-nervede Blade. En- ell. tvebo. Blomsterne
sidder i Nøgler. Hanblomsterne har 4 ægdannede
Blade, Hunblomsterne kun et mindre Bloster,
som under Frugtmodningen kommer til at
omslutte Frugten. C. 30 Arter, der alle bærer
Brændehaar. Tvebo-N., Hede-N., norsk
Stor-Nesle (N. dioeca L.) er fleraarig, med
underjordiske Udløbere, og bliver fra 30 cm til
1 m høj; Bladene er æg-hjertedannede, langt
tilspidsede og skarpt savtakkede. Tvebo.
Blomsternøglerne sidder i grenede Stande. Den er
meget alm. paa dyrket Jord i hele Norden og
blomstrer i Juni—Septbr. Fra gammel Tid af
har man benyttet Stænglens sejge Taver til
Spinding af fine Tøjer ell. Lærred, det saakaldte
»Netteldug«; men nu benyttes Planten næppe
nogetsteds mere i dette Øjemed; hvad der i
Handelen gaar under Navn af Netteldug, er
fabrikeret af andre Spindstoffer. Nogle Steder
anvendes de unge overjordiske Skud til
Gemyse, og meget ofte gives Planten til Føde for
Svin og Høns. Brænde-N., norsk
Brænde-Nesle (U. urens L.) er enaarig og 15—40 cm høj;
dens Blade er ovalt-elliptiske og dybt
savtakkede. Enbo. Blomsternøglerne sidder parvis i
Bladhjørnerne. Den er hyppig paa dyrket Jord
i Norden og blomstrer som ovenn. Dens
brændende Egenskaber er nok saa udprægede som
Hede-N.’s. Ogsaa af andre større Arter (som
Hede-N.) kan Taverne benyttes til Spinding, f.
Eks. af U. cannabina L., der lever i Sibirien
og Persien og bliver 1—2 m høj; og af mange
andre Arter spises de kogte, unge Blade som
Spinat. (Litt.: C. Olsen, »Undersøgelser
over den store N.’s [Urtica dioeca] Fordringer
til Voksestedet« [»Tidsskr. f. Skovvæsen«, XXX,
1918]; C. V. Prytz, »Nældedyrkning i
Skoven«, ibd.).
A. M.

Nældefamilien, norsk Neslefamilien
(Urticaceæ), tokimbladede og frikronede
Planter af Nældeordenen, mest enaarige ell.
fleraarige Urter, sjælden Buske ell. Træer. Meget
ofte har de lange Basttaver i Stænglen og
undertiden ejendommeligt byggede Brændehaar,
der da er fordelte næsten overalt. Bladene er
spredte ell. modsatte og har Akselblade. Oftest
er Blomsterne særkønnede og Planterne enbo
ell. tvebo; de er samlede i Kvaste. 4—5
Blosterblade; Støvdragerne, der findes i et
tilsvarende Tal, er i Knoplejet indbøjede og ved
Udspringningen elastisk opspringende.
Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp. Hyppig
svulmer Hunblomsternes Bloster ved
Frugtmodningen op. Frugten er en Nød ell. Stenfrugt.
Familien tæller c. 500 Arter, de fleste tropiske.
Nogle er nyttige som Tekstilplanter.
A. M.

Nældefeber (Urticaria) er en Affektion, der
viser sig ved, at der paa Huden fremkommer
de saakaldte Vabler eller Nælder, hvide eller
rødlige plateauformede, hurtigt svindende
Ophøjninger i Huden, som væsentlig skyldes en
lokal Vædskeansamling i Vævet. Disse kan
være en fysiologisk Reaktion over for visse
Gifte, der kommer i Berøring med Huden (de
afbrækkede Haar af Nælder, Urtica urens og
U. dioica), visse Gopler (Vandmænd),
Sommerfuglelarver o. s. v. De kan ogsaa fremkaldes
ved Bid af forsk. Insekter (Moskitoer, Bier,
Lopper, Væggetøj). I Modsætning til denne af
lokal ydre Giftvirkning fremkaldte Urticaria
staar den af indvendige Aarsager fremkaldte
Urticaria. Den hyppigste Aarsag er Virkningen
af artsfremmed Æggehvidestof, forsk. for de
forsk. Individer, men oftest konstant for hver
enkelt af disse. Dette kan dels indføres med
Føden, dels komme ind i Blodet ved de forsk.
Serum- og Vaecdneindsprøjtninger (f. Eks.
Difteri-Serum). Af Fødemidler, som kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free