Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørlund - Nørlund, Niels Erik - Nørlyng - Nørre-Aa - Nørre-Aaby - Nørre-Alslev - Nørrebros Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St f. det ældre, der maatte nedrives p. Gr. a.
Brøstfældighed. En Del af Hovedbygningens
opr. indre Udstyr (Døre, Kaminer m. m.) er
bevaret, se »Tegninger af ældre nordisk
Arkitektur«.
B. L.
Nørlund, Niels Erik, dansk Matematiker,
f. 26. Oktbr 1885. N. blev Student 1903 og
ansattes 1908 som Assistent ved det astronomiske
Observatorium; 1910 tog han
Magisterkonferensen og erhvervede s. A. Doktorgraden ved Afh.
»Bidrag til de lineære Differensligningers
Teori«. 1912 fulgte han en Kaldelse til Univ. i
Lund som Prof. i Matematik, men vendte 1919
tilbage til Danmark for at overtage et
nyoprettet Professorat i Matematik ved Kbhvn’s
Univ. Han er fra 1923 Medlem af
Kontrolkomiteen i Livsforsikringsselskabet »Hafnia«. 1916
blev N. Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab. S. A. hædredes ham to Gange fra
udenlandsk Side, nemlig ved en Prisbelønning fra
Académie des sciences i Paris og ved det sv.
Kungliga Fysiografiska Selskabs Guldmedaille.
Ved begge disse Udmærkelser henvistes til N.’s
Arbejder inden for Differensligningernes og
Fakultetsrækkernes Teori, og paa disse Felter
falder den største Del af hans omfattende og
meget vægtige Produktion. I Tilslutning til sine
Undersøgelser om Differensligninger har han
generaliseret og systematiseret de Beraoulli’ske
og Euler’ske Polynomiers Teori. Videre har han
beskæftiget sig med Spørgsmaalet om
Interpolationsrækkers Konvergens og med de ved
disse Rækker fremstillede Funktioner. Hans
Afh. findes i Videnskabernes Selskabs
Publikationer, »Mat. Tidsskr.«, Acta math., Comptes
rendus de l’académie des sciences og forsk.
andre Tidsskr og Kongresberetninger.
Chr. C.
Nørlyng, Herred i det midterste
Nørrejylland, Viborg Amt, grænser mod N. til Rinds
Herred, fra hvilket det skilles ved Skals Aa,
og til Hjarbæk Fjord, mod V. til Fjends
Herred, hvor Fiskbæk Aa mod N. danner Grænsen,
og mod S. og SØ. til Lysgaard, Middelsom og
Sønderlyng Herreder, fra hvilke Herredet til
Dels adskilles ved Hald Sø, Vedsø, Nørre Aa
samt Tjele Langsø og Tjele Aa; endelig berører
det mod NØ. Randers Amt (Nørhald og Onsild
Herreder). Dets største Udstrækning er fra SV.
til NØ., c. 37 km; medens det paa sit bredeste
Sted er c. 15 km og mod NØ. kun c. 4 km.
Bortset fra Købstaden Viborg, som ligger i
Herredet, er dettes hele Areal 287,0 km2, og 1.
Febr 1921 var der 1493 Gaarde og Huse med
7715 Indb. (1901: 6557, 1850: 4267, 1801: 2728),
ell. 27 pr km2; det hører saaledes til de
daarlig befolkede Egne i Jylland. Overfladen er for en
stort Del højtliggende og bakket, ganske særligt
i det sydlige Hjørne V. f. Hald Sø, hvor
Herredets højeste Punkt (86 m) findes. Jorderne
er overvejende sandede og sandmuldede, med
større Hedestrækninger i Midten og mod V.
Betydelige gamle Skove forekommer N. f. Tjele
Langsø og ved Hald, nyere Plantager mange
Steder, særlig i Viborgs Omegn. Foruden de
allerede nævnte Søer paa Grænserne skal
bemærkes Viborg Sønder- og Nørresø, Loldrup
Sø og Rødsø. Det hører til Amtets ufrugtbareste
Herreder, idet der i Gennemsnit gaar over 23
ha paa 1 Td. Hartkorn. Ikke desto mindre er
dog Egnen om Viborg stærkere kultiveret, end
man efter Jordbundens Beskaffenhed kunde
vente. Af hele Arealet var 1919 20374 ha Ager,
Eng, Have o. l., 178 ha Tørvemose, 3156 ha
Skov og Plantage, 3168 ha Hede og 1019 ha
Vandareal. Af Kreaturholdet var 1920 3115
Heste, 13436 Hornkvæg, 5287 Faar og 4871 Svin.
Herredet omfatter 15 Sogne, hvoraf de 12
under Rinds—N. Herreders Provsti og 3
(Asmild, Tapdrup og Viborg Graabrødre) under
Viborg Købstads Provsti, alt i Viborg Stift. I
verdslig Henseende hører det til 78. Retskreds
(Viborg Købstad med Fjends—N. og
Middelsom—Sønderlyng Herreder) og til 58.
Politikreds (samme Omraade undtagen Viborg
Købstad); Dommer og Politimester i Viborg.
Gennem Herredet gaar alle de fra Viborg
udgaaende Jernbaner, nemlig Statsbanerne til
Langaa, Herning, Skive og Løgstør; ligeledes
de fra Byen til alle Sider udstraalende 9
Landeveje. — Herredet, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Lyungæhæreth, hørte i
Middelalderen til Oammersyssel, senere til Hald Len og
fra 1660 til Hald Amt, indtil det 1794
indlemmedes i det da dannede Viborg Amt.
M. S.
Nørre-Aa, se Gudenaa.
Nørre-Aaby, se Aaby.
Nørre-Alslev, Sogn, Sogne- og Stationsby
i det nordlige Falster, Nørre Herred. Sognet
havde 1. Febr 1921 paa et Areal af 1391 ha
336 Gaarde og Huse og 1366 Indb. I dets
sydlige Del ligger Sognebyen (11 km V. f.
Stubbekøbing) med 86 Gaarde, 351 Indb., Kirke,
Præstebolig, Skole samt Mellem-, Kost- og
Realskole og 1 km østligere den med Sognebyen
nu omtr. sammenbyggede Stationsby. Denne
havde 1921 115 Gaarde og Huse med 439 Indb.,
og foruden Jernbanestationen paa den
falsterske Hovedbane er der her Postkontor,
Telegrafstation, Vandværk, Elektricitetsværk,
offentligt Slagtethus, Savværk, Dampmølle,
Andelsmejeri, Brugsforening, Gæstgiveri samt
mange Handlende og Haandværkere; endvidere
Filialer af Laadand-Falsters Industri- og
Landbrugsbank og af Nykøbing Laane- og
Diskontobank.
M. S.
Nørrebros Teater. Det første Teater paa
Nørrebro rejstes 1828 paa Ruinerne af det
tidligere »Blaagaard« med Facade mod
Peblingesøen. Tilskuersalen rummede 14—1500
Mennesker og havde 3 Etager med Kongeloge.
Philippo Pettoletti var Teatrets Stifter.
Forestillingerne bestod af Pantomimer, Marionetter ell.
Optræden af Artister og Beridere. Natten
mellem 14.—15. Apr. 1833 brændte Teatret, som
ikke i sin korte Levetid havde erhvervet nogen
fast Plads i Publikums Bevidsthed. (Litt.: E.
Nystrøm, »Offentlige Forlystelser i Frederik
VI’s Tid« [Kbhvn 1910]).
Det andet Teater paa Nørrebro aabnedes 26.
Decbr 1886 i Forlystelsesstedet »Store
Ravnsborg«’s Variétélokale. Det var et
Serveringsteater i Smag med Frederiksberg
Morskabsteater, og de bedste Pladser kostede een
Krone. Direktøren, Skuespiller Ferdinand
Schmidt, havde i Beg. kun Ret til at opføre
Smaastykker med faa Personer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
