- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørrebros Teater - Nørregaard, Asta Elise Jakobine - Nørregaard, Benjamin Wegner - Nørregaard, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aabningforestillingen bestod bl. a. af Hostrup’s
Lystspil »Den gamle Elsker«, og blandt Personalet
var de kendte Visesangere Frederik og
Elisabeth Christensen. Det var navnlig som
Revyscene, at Teatret i stigende Grad samlede
Interessen, særlig i den flg. Direktørs, Vilh.
Petersen’s Periode (1893—1911), i hvis første Del
Frederik Jensen og William Gerner var
Hovedrollernes humørfyldte Bærere. Sammen med
Teatrets Husdigter, Anton Melbye, overtog
Frederik Jensen 1911—20 Direktionen; det
væsentlige Repertoire er stadig Sommerrevuen og
folkelige Lystspil, som f. Eks. »Ebberød Bank«,
hvori den populære Komiker endnu (1924) er
det samlende Midtpunkt, medens Anton Melbye
varetager Ledelsen.
R. N.

Nørregaard, Asta Elise Jakobine,
norsk Malerinde, f. 1853 i Kria. Hun fik den
første kunstneriske Undervisning af Knut
Bergslien; men da hun i 18 Aars Alderen blev
forældreløs, maatte hun foreløbig opgive Tanken
paa videre kunstnerisk Udvikling. Efter et Par
Aars Forløb forsøgte hun alligevel at bryde sig
Vej og rejste 1875 til München, hvor hun under
sit 3-aarige Ophold søgte privat Undervisning
og blev korrigeret af Eilif Peterssen. 1879 kom
hun til Paris, hvor hun opholdt sig 5 Vintre,
og studerede der 1879—80 i forsk. Atelierer,
hvor Lærere som Gérôme, Bonnat,
Bastien-Lepage, Dagnan-Bouveret o. fl. korrigerede. Her
malede hun sin første religiøse Komposition
L’attente de Christ — udstillet paa Salonen i
Paris. Efter i nogen Tid at have opholdt sig
dels i Norge, dels i Frankrig og Italien tog
hun 1890 fast Bopæl i Kria, hvor hun oprettede
en Malerskole, som hun fortsatte i 5 Aar. N. er
væsentlig kendt ved sine Portrætter, hvoraf
hun har malet et stort Antal, hovedsagelig i
Pastel, hvis Teknik hun har behersket med en
vis bestikkende Virtuositet (Portrætter af
Medlemmer af Familierne Wedel-Jarlsberg,
Løvenskiold, Cappelen, Ingier o. fl.). Et legemsstort
Portræt af Sangeren, Direktør for Operaen,
Anders Willman findes i den kgl. Opera i Sthlm
(1895). Et Portræt af Skuespillerinden Lucie
Wolf er Kunstnerindens Privatejendom. I sine
tidligere Portrætter viser hun en betydelig
saavel malerisk som karakteriserende Evne
(saaledes i Portr. af Professorerne Caspary og
Johnson paa Univ. i Kria). Efterhaanden er
hun kommet paa Afveje som Modemalerinde.
(Litt.: »A. N.’s Portrætter« [Kria 1914], illustr.
Pragtværk).
(F. O.). C. W. Sch.

Nørregaard, Benjamin Wegner,
norsik Militær og Publicist, f. i Kristiansand 3
Oktbr 1861. Han tog Officereksamen 1881,
gennemgik den militære Højskole 1883—86 og blev
1888 Artilleriofficer, 1892 forlod han Norge og
rejste til Kina, hvor han fik en Ingeniørstilling i
ved det kinesiske Jernbanevæsen. Under
Boxeroprøret 1900 maatte han for at redde livet
flygte fra sin Station. Han traadte nu i
Forbindelse med den provisoriske militære Regering,
etableret af de allierede Magter til Europæernes
Beskyttelse i Tientsin, og var et Par Aar en
Slags Arbejdsminister for denne. En Rk.
interessante Iagttagelser og Interiører fra
Boxerkrigen har han leveret i sin Bog »Krig« (1908).
1903 vendte N. tilbage til Europa, men rejste
næste Aar igen til Østasien som
Krigskorrespondent for Daily Mail, opholdt sig de første
Maaneder af den japansk-russiske Krig i Kosla, var
senere i Japan, men opnaaede i Aug. s. A.
Adgang til at slutte sig til General Nogi’s Armé
foran Port Arthur, hvor han forblev indtil
Fæstningens Overgivelse. Sine Oplevelser og
Indtryk herfra har han samlet i The Great Siege
(London 1906; overs. til Tysk og Russisk), i
noget forkortet norsk Udg. under Titelen »Port
Arthurs Belejring« (1905). Efter Krigen vedblev
han at være knyttet til Daily Mail som dets
Korrespondent i Norge under Begivenhederne
1905, fra Marts 1906 indtil Novbr 1908 som
Bladets faste Medarbejder i Petrograd. Herfra
sendte han Breve ogsaa til »Morgenbladet« i
Kria og »Vort Land« i Kbhvn. 1909—11 boede
N. i Berlin og Paris, og 1911 indtraadte han
igen i »Morgenbladet«s Redaktion. Under
Balkankrigen var N. 1912 Daily Mail’s Korrespondent
ved den serb. Armé, og ved Verdenskrigens
Beg. i 3 Maaneder samme Blads Korrespondent
i Petrograd. De Kroniker, N. senere gennem
Krigsaarene leverede til »Morgenbladet« og til
det sv. »Dagens Nyheter«, blev anset som meget
værdifulde Bidrag til Tidens Krigshistorie.
(K. V. H.). Wt. K.

Nørregaard, Jens, dansk
Folkehøjskoleforstander, f. 13. Novbr 1838 i Kbhvn, d. 8. Apr.
1913 i Holte. N. blev Student 1856, cand. theol.
1861. Som cand. theol., var han Lærer ved Frk.
N. Zahle’s Skole og paa Blaagaard Seminarium,
drev teol. Studier og levede et rigt aandeligt
Liv, der samledes i Kærligheden til det danske
Folk og den danske Kirke. 1864 gik han som
Frivillig med i Krigen og tjente sig op til
Løjtnant (blev 1882 Kaptajn i Forstærkningen).
1866 oprettede han sammen med sin Ven og
Svoger, cand. theol. C. Bågø, Folkehøjskolen i
Testrup ved Aarhus, der under deres Ledelse
blev en af Dammarks største og
ejendommeligste Højskoler, præget af en mandig kristelig
og fædrelandsk Aand. I de for Folkehøjskolen
vanskelige politiske Stridsaar stod N.
urokkelig paa sin Overbevisning, det øjeblikkelige Tab
i Folkeyndest vandt han snart fuldere tilbage.
N. arbejdede i Tale og Skrift for
Virkeliggørelsen af Grundtvig’s Tanke om »Højskolen
i Sorø« og for de Grundtvig’ske Tanker baade
i Kirke og Skole; han var en af de Ledende
inden for »Menighedskomventet« og var
folkevalgt Medlem af »det kirkelige Udvalg«
(1904—07). Skyttebevægelsen havde i N. en varm
Ven lige fra dens første Beg., han sad i de
danske Skytteforeningers Hovedbestyrelse. Af
de danske Højskolemænd har N. været den,
der har haft de største Evner til at fængsle
de Dannede, dels p. Gr. a. hans omfattende
Dannelse, dels p. Gr. a. hans fængslende
Veltalenhed. Efter at han 1886 havde taget den
filos. Doktorgrad for en Afh. om »Ingemann’s
Digterstilling og Digterværd«, holdt han
1886—90 Forelæsninger paa Univ. Som N. vilde
bygge Bro mellem Univ. og Folkehøjskolen,
søgte han i det hele at bygge Bro mellem de
forsk. Samfundskredse uden at slaa af paa sit
eget, idet alt det forskelligartede og modsatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free