- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre Herred (østlige Nørrejylland) - Nørre Herred (Maribo Amt) - Nørre Herred (Svendborg Amt) - Nørre Herred (Thisted Amt) - Nørre-Horne - Nørrekloster - Nørreris - Nørre Snede - Nørre-Sundby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod N., Høgebjerg, 74 m. I den østlige Del er
Jorderne gode, ler- og muldblandede
Sandjorder; mod V. mere magre, til Dels
skarptandede. Ved Kysten i Gerrild Klint og i
Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder
Kalkformationen frem. Der er en Del Skov, især mod
N., og Hedearealer forekommer pletvis i den
nordvestlige Del. Det hører til Amtets lavest
boniterede Herreder, idet der gennemsnitlig
gaar c. 12 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet
var 1919 25283 ha Ager, Eng, Have o. l., 350
ha Tørvemose, 3865 ha Skov og Plantage, 2916
ha Hede og 139 ha Vandareal. Af
Kreaturholdet var 1920 4435 Heste. 16154 Hornkvæg,
5931 Faar og 6510 Svin. Herredet omfatter 18
Sogne under Randers Sønder- og Nørre
Herreders Provsti (Aarhus Stift). I verdslig
Henseende hører det til 57. Retskreds (Grenaa
Købstad samt Nørre- og en Del af Sønder
Herred) og til 42. Politikreds (57. og 58.
Retskreds), Dommer og Politimester i Grenaa,
Gennem Herredet gaar i næsten hele sin Længde
Privatbanen) Ryomgaard—Gerrild—Grenaa. —
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Dyursæ Nørræhæreth, hørte i Middelalderen til
Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til
Kalø Amt, indtil det indlemmedes i det 1793
oprettede Randers Amt.
M. S.

Nørre Herred, Maribo Amt, se Falsters
N. Herred
og Laalands N. Herred.

Nørre Herred, Svendborg Amt, se
Langelands N. Herred.

Nørre Herred, Thisted Amt, se Mors N.
Herred
.

Nørre-Horne, Herred, se Horne.

Nørrekloster, se Glenstrup Kloster.

Nørreris (ell. Norring Ris Hovgaard), en
Hovedgaard (Adelsgaard), senere (fra 1647) 2
Fæstegaarde under Frijsenborg i Sabro Herred,
Folby Sogn. Efter et Sagn, der kan følges tilbage
til 16. Aarh., var N. Niels Ebbesen’s Gaard.
1842 brændte Gaardene og genopførtes som een
Ejendom i nogen Afstand fra det gamle N.
Af dette ses endnu Voldstedet, der ligger lige
i et Skovbryn og viser sig som to Banker med
en lille Rest af de omgivende Volde. I
Bankerne har man fundet Fundamenter af Kampesten
og forkullede Egeplanker. Paa den mindste
Banke vokser et stort Egetræ, »Niels Ebbesen’s
Eg«, der ved Roden maaler 8 1/2 m i Omfang.
B. L.

Nørre Snede, Landsby paa Heden c. 30 km
VNV. f. Horsens, bekendt ved Ritmester N.
Brock’s Overfald 9. Juni 1849 paa en
kurhessisk Eskadron. 6. Juni var 2. Eskadron af 2.
kurhessiske Husarre gliment, i alt 3 Officerer, 1
Læge og 75 Ryttere, afmarcherede fra Horsens
for at inddrive nogle udskrevne Naturalier fra
Sogne NV. f. denne By. Eskadronen, som var
blevet noget formindsket ved Detacheringen,
indtraf 7. Juni om Eftermiddagen i Brædstrup,
oig den fungerende Herredsfoged, Fuldmægtig
Mazanti, fik da Befaling til at hjælpe
Eskadronen den næste Dag med Inddrivningen af
Varerne i hans Jurisdiktion. Mazanti sluttede
af den modtagne Liste over Sognene, at
Fjenden den næste Aften vilde tage Kvarter i N.
S., og han fik Lejlighed til at sende Meddelelse
herom til Inspektør Bindesbøl i Silkeborg, som
sendte den videre til Løjtnant Bramhelft i
Hammel, som laa her med en Deling Fodfolk
til Støtte for 1. Eskadron af 3. Dragonregiment
(Ritmester Brock), der laa paa Frijsenborg.
Den næste Morgen Kl. 4 stod hele Kommandoet
(Fodfolket paa Vogne) færdigt til at afmarchere,
og om Aftenen naaedes en Lysning i
Palsgaards Plantage, efter at man i Vrads havde
faaet sikker Underretning om, at Fjenden
volde overnatte i N. S. Det var navnlig p. Gr. a.
Mazanti’s Paavirkning, at dette Kvarter var
blevet valgt, ligesom han ogsaa sendte
Herredskontoret i Brædstrup Underretning om
Indkvarteringen, der foretoges i 4 større Gaarde,
uden at Vagtposter udstilledes, ligesom ogsaa
Hestene af sadledes og Mandskabet søgte Hvile.
Den fjendtlige Ritmester og Mazanti havde
Kvarter paa Kroen, 2 Løjtnanter i
Præstegaarden, hvilke sidste dog søgte Ritmesteren for at
meddele ham, af Mazanti havde sendt Stafet til
Viborg for at advare de danske Tropper. Da
Mazanti benægtede dette, agtede Ritmesteren
ikke paa Advarslen, og hele Kommandoet gik
til Ro. Kl. 12 1/2 Nat rykkede Ritmester Brock’s
Dragoner ind i Byen; han selv blev holdende
med en Deling Nord for, medens en større
Patrouille sendtes til Observation mod Syd og
den øvrige Styrke, delt i 4 lige store Dele,
vendte sig mod hver sin Gaard. Saaledes
lykkedes det at fange de 3 Officerer, Lægen og 60
Menige samt 67 Heste; kun en Husar undslap.
Denne fortalte, ankommen til Horsens, at
Overfaldet kun var lykkedes, fordi Beboerne i N. S.
havde staaet i Ledtog med Fjenden, hvorfor 11.
Juni et større Kommando afmarcherede til
Byen for at straffe den, hvilket skete paa den
Maade, at de 4 Gaarde fuldstændig ødelagdes
og plyndredes. Den fjendtlige Ritmester Grau
blev efter Udvekslingen stillet for en Krigsret
og dømt til Kassation samt til at betale 25000
Kr i Erstatning.
P. Nw.

Nørre-Sundby, Købstad i det nordlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, Kær Herred, ligger
under 57° 3,7′ n. Br. og under 2° 39,6′ v. L. f.
Kbhvn (regnet for Kirken) ved den nordlige
Bred af Limfjorden lige over for Aalborg, med
hvilken den er forbunden ved den 1863—65
anlagte Pontonbro »Christian IX’s Bro«, og den
vestligere, 1879 byggede Jernbanebro.
Købstadens Areal er 204 ha, og 1. Febr 1921 havde
den 578 Gaarde og Huse og 6083 Indb. (1911:
4570, 1901: 3544, 1850: 950, 1801: 606), den er
saaledes meget stærkt voksende. Byen er lejret
paa Affaldet af den Nord f. liggende 51 m høje
Skansebanke, fra hvilken der er prægtig Udsigt
over den og Fjorden med Aalborg;
Hovedgaderne er Brogade, der gaar fra Pontonbroen
mod Nord til Torvet, og Vester- og Østergade,
der gaar fra V. til Ø. og mod Ø. fører ud til
Landevejen til Hjørring. Husene, hvoraf de
fleste er lave, er for en stor Del ny opførte
efter en Brand 1865. Af offentlige o. a.
Bygninger m. m. skal nævnes: Kirken, der opr. er
opført i romansk Tid (13. Aarh.), men er
undergaaet mange Ombygninger, sidst 1897—98
(Bygningsinspektør Kampmann), da der for at
skaffe Plads, efter at Byen var vokset saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free