- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
452

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldenburg (Fristat) - Oldenburg (Hovedstad i Fristan Oldenburg) - Oldenburg (By i preuss. Prov. Schleswig-Holstein) - Oldenburg, Frederik - Oldenburg, Valdemar - Oldendorp, Johann - Oldendækker - Oldengæld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videre paa den 1849 indslaaede Bane. Hvad
Forholdtet til de andre tyske Stater angaar,
sluttede O. sig efter 1850 afgjort til Preussen,
stillede 1866 straks sine Tropper til Kong
Vilhelm’s Raadighed under Kampen mod
Forbundsdagen og Østerrig og afstod 1867, efter
1863 at have protesteret mod Kong Christian
IX’s Succession i Slesvig og Holsten, sine
Fordringer paa disse Hertugdømmer til Preussen mod
en Grænseregulering og en Pengeerstatning.
Storhertug Peter døde 13. Juni 1900; hans Søn
Frederik August, f. 1852, gav 10. Nov. 1918
Afkald paa Tronen, hvorefter O. blev Fristat.
(Litt.: Halem, »Gesch. des Herzogtums O.«
[O. 1794—96, I—III]; Runde, »Oldenburgische
Chronik« [3. Udg. smst. 1863]; Niemann,
»Das oldenburgische Münsterland« [smst. 1890];
Rüthning, »Oldenburgische Geschichte«,
I—II [Bremen 1911]; Pleitner, »Oldenburg im
19. Jarhundert«, I—II [Oldenburg 1899—1900]).
(C. F.). C. A. T.

Oldenburg [’åldənbork], Hovedstad i
Fristaten O., ligger ved den til Weser
strømmende sejlbare Hunte, der
gennemstrømmer en Del af Byen, danner en Havn og
tillige gennem den 3 km S. f. O. begyndende
Ems-Hunte-Kanal staar i Forbindelse med Ems;
endvidere danner O. et Knudepunkt for
Jernbanelinierne til Wilhelmshafen, Bremen,
Osnabrück og Leer. Med Forstaden Osternburg
(indlemmet 1924) har O. 44471 Indb., O. bestaar
af en forholdsvis mindre indre Kerne, uden
omkring hvilken de ny Kvarterer breder sig, rige
paa Haver og smukke Promenader. O. har to
Kirker, en Synagoge, et tidligere storhertugeligt
Slot og er Sæde for Fristatens
Landsøvrigheder, en Overlandsret, en Landret, en
Jernbane-, en Post- og en Tolddirektion samt fl.
Militærkommandoer; der findes et Gymnasium,
en Overrealskole, et Skolelærerseminarium, en
Industri- og Handelsskole samt et Bibliotek
(132000 Bd). Industrien er ubetydelig: Øl- og
Brændevinsfabrikation, Jernstøberier,
Kvægmarkeder. O. blev allerede befæstet 1155, fik
Stadsret 1345 og var 1777—1918 Residensstad for
Hertugerne, senere Storhertugerne af O.
(Joh. F.). O. K.

Oldenburg [’åldenbork], By i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, ligger 49 km Ø. f. Kiel og
50 km NNØ. f. Lübeck, (1910) 2551 Indb.;
Maskinfabrikation. O. eller Aldenburg var i
den tidlige Middelalder Obotritternes,
Hovedstad. I O. stiftede Kejser Otto I 952 et
Bispesæde, der imidlertid 1163 flyttedes til Lübeck.
(H. P. S.). O. K.

Oldenburg, Frederik, dansk Forstmand
og politisk Forfatter, f. 14. Marts 1828, d. 25.
Septbr 1890. Han blev 1846 Student og 1852
Forstkandidat, efter at have været frivillig
Herregaardsskytte under Krigen 1848, og var
1853—60 ansat ved Forstvæsenet i Nordslesvig.
1860—63 rettede han nogle skarpe Angreb paa
Statsskovenes Bestyrelse, samt foreslog paa
Landmandsforsamlingerne 1862 og 1863
Ophævelsen af Skovtvang. 1868 købte han et Par
Herregaarde i Skaane, men levede siden 1880 mest
i Kbhvn. 1881 aabnede han sin politiske
Forfattervirksomhed med et Skrift »Strategi og
Politik« under Mærket C. v. Haller og udtalte
aabent, at Danmark ved sin Beliggenhed kun
kunde sikre sin Fremtid ved at forbinde sig
med Tyskland og befæste Kbhvn i dette
Øjemed. Skriftet vakte stærkt Røre og megen
Forargelse. Til Svar paa de mange Indsigelser
skrev han endnu 1881 3 Smaaskrifter, deriblandt
»Aanden i Folket«, og kom nu ogsaa ind paa
Danmarks indre politiske Forhold. Endelig
behandlede han disse 1884—88 i aarlige Oversigter
under særskilte Navne, som tilstrækkelig
antyder Tankegangen (saaledes »Forlig eller
Revolution«, »Vor Opløsning fortsat«,
»Estrupiatet og Demoralisationen«), og fældede her
med skarp kritisk Sans og uforfærdet Djærvhed
samt med stor stilistisk Dygtighed de
haardeste Domme baade over Venstres Ledere og over
Ministeriet Estrup’s Styrelse.
E. E.

Oldenburg, Valdemar, dansk juridisk
Embedsmand, f. 1. Decbr 1834 i Sorterup
Præstegaard ved Slagelse, d. 6. Juni 1918 i
Kbhvn, Student 1853, Cand. jur. 1859, ansat i
det slesvigske Ministerium, slesvigsk juridisk
Eksamen 1861, 1863 Auditør, 1871
Vicepolitidirektør i Kbhvn, 1877 Byfoged i Odense, 1888
Birkedommer i Kbhvn’s Amts nordre Birk,
1900—10 Overpræsident i Kbhvn, 1910
Gehejmekonferensraad. Myndig, repræsentativ,
arbejdsivrig, fyldte O. i en sjælden Grad de
Embedsstillinger, han efterhaanden beklædte, og
paatrykte dem sit Præg. Han bestred samtidig
talrige andre offentlige og private Hverv, navnlig
af social og human Karakter — Formand for
Nationalbankens Repræsentanftskab, for
Bibelselskabet for Danmark o. a. Særlig Interesse
nærede han for Tuberkulosesagen, 1901—15
virkede han som en nidkær Formand for
Nationalforeningen til Tuberkuloisens Bekæmpelse.
Fz. D.

Oldendorp [’åldəndårp], Johann, tysk
Jurist og Politiker, f. c. 1480 i Hamhurg, d. 3.
Juni 1567, 1515 licentiat i Bologna, 1516 Prof.
i Greifswald, 1518 Dr. jur. 1520—21, Prof. i
Frankfurt a. d. O., derefter i Greifswald, 1526
Syndikus og Prof. i Rostock, 1534—36 Syndikus i
Lübeck, derefter Prof. i Frankfurt a. d. O., Köln og
Marburg. Ved sin Energi og Klogskab var O.
Wullenwever en god Støtte, forhandlede med
Hertug Albrecht af Mecklenburg og Christian
III (Freden af 18. November 1534), men droges
dog ikke med i Wullenwever’s Fald. Ved sit
Skrift Εισαγωγή juris naturalis (1539) regnes
O. af nogle som Forløber for Grotius. Hans
øvrige klare og didaktiske
Forfattervirksomhed — Opera (1559) — gør ham til sin Tids
største tyske Jurist. I C. Paludan-Müller’s
»Aktstykker til Nordens Historie i Grevefejdens
Tid«, I (1852) findes aftrykt forsk. Breve fra O.
til Hertug Albrecht.
Fz. D.

Oldendækker kaldes et Redskab, som er
sammensat af en Harve og en Tromle, og som
trækkes hen over Skovbunden, efter at Oldenen
er falden ned fra Træerne. (Se »Tidsskr. for
Skovbrug«, Bd XI, Tavle IV).
C. V. P.

Oldengæld vair den Afgift, som Skovejeren
moditog af de Svineejere, hvis Dyr fik Adgang
til at søge deres Næring i Skoven. Indtil omtr.
Slutn. af 18. Aarh. var O. mange Steder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free