Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oliesukker - Oliesvamp - Oliesyre - Olietryk - Olietryk (Oliepigmenittryk) - Olietræ - Olietræfamilien - Olifant - Olifantfloden - Oligarki - Oligocæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oliesukker (Elæosáccharum) kaldes en
Blanding af æterisk Olie og hvidt Sukker. I
Farmacien benyttes i Alm. en Blanding af 1 Del
Olie og 49 Dele Sukker. O. finder Anvendelse
som Smagskorrigens til Medikamenter, særlig
til Pulvere.
(A. B.). E. K.
Oliesvamp, d. s. s. Olieskimmel.
Oliesyre, Oleïnsyre, Elainsyre, C17
H33.COOH, er en umættet Monokarbonsyre, der
forekommer som Glycerinæter (Oleïn) i de
fleste flydende og faste Fedtstoffer. Til Fremstilling
af O. forsæbes Mandelolie ell. Bomolie med
Kalilud; den herved dannede Sæbeopløsning
fældes med Blyacetat. De herved fældede Blysalte
tørres og udtrækkes med Æter, hvorved kun
Blyoleat gaar i Opløsning, da de andre
Fedtsyrers Blysalte er uopløselige i Æter. Den
æteriske Opløsning sønderdeles med Saltsyre,
hvorved Klorbly udfældes: Æteren afdampes
i Filtratet, som derpaa rektificeres i
luftfortyndet Rum, afkøles stærkt og presses. O. smelter
ved 14°, koger ved 232,5° under 15 mm Tryk
og har ved 14° Vægtfylden 0,898. Under alm.
Forhold er O. en farveløs, olieagtig Vædske; jo
mindre ren den er, desto hurtigere absorberer
den Ilt fra Luften. Ved Ophedning med
Jodbrinte og Fosfor gaar O. over til Stearinsyre,
C17H35 . COOH; ved Indvirkning af
Salpetersyrling giver den den isomere Forbindelse
Elaidinsyre, som er fast og smelter ved 45°.
De oliesure Salte, Oleater, kan til Dels
omkrystalliseres af Alkohol; Alkalisaltene er
opløselige i koldt Vand; ved Tilsætning af mere
Vand sønderdeles de i frit Alkali og sure
Oleater.
(O. C.). R. K.
Olietryk (tysk Oelfarbendruck, fr-eng.
Chromo), Betegnelse for en vis Slags
Farvelitografier, navnlig de næsten altid kunstforladte
litografiske Gengivelser af mere ell. mindre
berømte ældre og yngre Kunstneres Malerier, som
navnlig en rørig tysk »Kunstindustri« i sidste
Fjerdedel af 19. Aarh. oversvømmede Verden
med. O. er ganske alm. litografisk
Fabrikarbejde, der ved forsk. og oftest ukunstneriske
Midler under og efter Trykningen søger at
fremkalde en overfladisk Lighed med malede
Billeder. Maleriernes Lærred gengives saaledes
tit ved et tegnet og ætset Kanevasmønster paa
Stenen, undertiden endda med Originalernes
Penselstrøg efterlignede, og enkelte tykt
paalagte Farvepartier imiteres ved et svagt Relief,
som frembringes ved, at de færdige Farvetryk
presses mod en litografisk Sten eller en
Zinkplade, hvori tilsvarende Fordybninger er
indgraveret eller ætset. Endelig slaas Imitationerne
paa Blendramme, lakeres som virkelige
Oliemalerier og indrammes uden beskyttende Glas.
O.-Industrien er nu fortrængt af andre og mere
kunstnerisk forsvarlige Reproduktionsmetoder.
Se i øvrigt Farvetryk.
E. S-r.
Olietryk (Oliepigmenittryk), en fotografisk
Kopieringsmetode, der beror paa, at
Kromgelatine, der ikke har været udsat for Lysets
Paavirkning, kan indsuge Vand og derfor i
vaad Tilstand ikke fastholde fed Farve, medens
Kromgelatine, der har været paavirket af Lys,
garves, saa det ikke kan Indsuge Vand og
derfor villigt fastholder fed Farve. Processen
udføres paa følgende Maade: Papir overhældes
med Gelatine, sensibiliseres med en Opløsning
af et tvekromsurt Salt, tørres i Mørke og
kopieres under et Negativ. Kopien udvaskes,
og paa den fugtige, delvis opsvulmede
Overflade paadupper man fed Farve ved Hjælp af
en skraat afskaaret Ilderhaarspensel. Farven
vil da kun hæfte ved de Dele af Papiret, der
ved Kopieringen har befundet sig under de
gennemsdgtige Partier af Negativet. Metoden
er angivet af Rawlins 1905.
C. E. A.
Olietræ, se Olea.
Olietræfamilien (Oleaceæ), tokimbladede
og helkronede Planter af Ordenen Oleales,
Buske eller Træer med modsatte Blade uden
Akselblade. Blomsterstandene er oftest
ende- eller sidestillede og sammen satte Klaser.
Blomsterne er undersædige og tvekønnede,
sjælden særkønnede (tvebo ell. polygame);
Bæger og Krone er 4-tallige; Kronen er kantlagt i
Knoplejet. Der findes to Støvdragere, een til
hver Side, og en enkelt Støvvej med to Rum
i Frugtknuden og to Æg i hvert Rum. Frugten
kan være Bær, Stenfrugt, Kapsel eller Nød.
Blandt de noget over 200 Arter er flere vigtige
Nytte- og Prydplanter, saaledes Arter af Ask,
Olea, Syringa, Liguster og Forsythia.
A. M.
O. europæa dyrkes i Danmark kun i botaniske
Haver. Som Prydplanter i Koldhus kan
anvendes O. capensis (Kap) med hvide Blomster i
Juni og O. fragrans (Kina) med vellugtende,
gule Blomster i Juli. De formeres ved
Stiklinger eller ved Aflægning, overvintres ved 5—7°
og trives bedst i en porøs lerblandet Bladjord
med lidt Mosejord.
(L. H.). P. F.
Olifant (gammelfr.: Elefant), Rolands Horn,
de omvandrende Ridderes Jagthorn.
Olifantfloden, Elefantflod, 1) Flod i
Sydafrika, Kaplandet, udspringer paa
Winterhoek NØ. f. Kapstaden, løber mod Nord i en
snæver Dal mellem Rokkeveld og
Olifant-Bjergene, optager i højre Bred Bifloden Doorn, der
er større end Hovedfloden, og løber derpaa med
nordvestlig Retning til Atlanterhavet. 2) Flod
i Transvaal, Biflod til Limpopo, udspringer Ø.
f. Johannesburg ikke langt fra Vaals Kilder,
løber først mod N., senere mod Ø. gennem
Dragebjergene og falder i Limpopo paa portugisisk
Territorium ved Mavamba. Længde c. 700 km.
C. A.
Oligarki (gr.), Faavælde, en Regeringsform,
hvor kun faa, Personer eller Familier, sidder
inde med den højeste Magt. Oligárk,
Medlem af en saadan Regering. Oligárkisk,
hvad der fremmer faas Interesser; hvad der
hører til O.
H. H. R.
Oligocæn er den mellemste af
Tertiærformationens Afdelinger; hertil regnes altsaa
Dannelser, som er yngre end Eocæn, men ældre end
Miocæn. De herhenhørende Aflejringer bestaar
hyppigst af Ler og Mergel samt af bløde, til
Dels mergelholdige Sandstene med Bænke af
Konglomerater; andre Steder findes
kulstofholdigt, glimmerrigt, glaukonitisk, lerblandet Sand;
Kalkstene er derimod sjældne. Klimaet var i
Europa koldere end i Eocæntiden, hvilket
viser sig i Planteverdenens Præg; løvfældende
Træer spiller nu Hovedrollen. Af Pattedyr kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
