- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen, Andreas Schram og Rolf - Ólsen, Bjørn Magnússon - Olsen, Carsten Erik - Olsen, Frederik Christian - Olsen, Fritz Johannes Jacob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstakademi, udgav 1814 og 1816 nogle
Digtsamlinger og ydede jævnlig skønlitterære
Bidrag til Pressen. 2) Rolf, foreg.’s Søn, født i
Bergen 13. Febr 1818, død i Trondhjem 7. Juni
1864, blev Student 1836, cand. jur. 1842, og døde
som Sorenskriver i Guldalen. Han
repræsenterede Risør paa alle Storting 1854—64.
Allerede som ung Student aabnede han en meget
produktiv Virksomhed som lyrisk og dramatisk
Forf.: han udgav bl. a. Tragedien »Den sidste
Viking« (1840), Skuespillet »Anna
Kolbjørnsdatter« (1853) og Vaudevillerne »Salonen eller
Intrigen i Kræmmerhuset« (1848) og
»Kontrolløren eller Eventyr paa Landet« (1849). En
betydeligere Rolle spillede han som Publicist. Han
var 1843—46 Medarbejder i »Den norske
Rigstidende« og 1846—51 i Morgenbladet, hvis
Redaktør han var en Tid 1848, samt redigerede
1852 »Nationalbladet« i 5 Maaneder af dets
halvaarlige Tilværelse.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Ólsen [’o^u.lsæn], Bjørn Magnússon, isl.
Filolog, f. 14. Juli 1850, d. 16. Jan. 1919, Student
fra Reykjavik 1869, filologisk Kandidat 1877;
han blev 1879 ansat som Adjunkt ved Reykjavik
Skole og 1895 som Rektor ved samme Skole.
Denne Stilling opgav han 1904 og levede som
Privatmand til 1911, da han blev Professor i
islandsk Filologi ved det nystiftede Univ. i
Reykjavik. Dette Embede beklædte han til sin Død.
Kongevalgt Medlem af Altinget var han
1905—08. O. har udfoldet en stor videnskabelig
Virksomhed paa den gamle Litteraturs Omraade.
Efter at have skrevet et Par Afh. af kronologisk
antikvarisk Indhold disputerede han for
Doktorgraden med en Afh. om »Runerne i den
oldislandske Litteratur« (1883). Senere har han
offentliggjort forsk. litteraturhistoriske Afh.,
som den om Are frode i »Timarit hins isl.
Bókmentafjel.« X, samt i »Aarbøger f. nord. Oldkh.«
1885 og 1893, hvoraf især den sidste er vigtig.
Hans betydeligste Skrift er en udførlig kritisk
Afhandling (trykt i »Safn til sögu Islands« III)
om Samlingsværket »Sturlunga« (»Um
Sturlungu«); han viser her klart og paa de fleste
Punkter rigtig Forholdet mellem de enkelte
Bestanddele og deres Beskaffenhed. Afhandlingen
er af grundlæggende Betydning. O. har i øvrigt
udfoldet en rig litterærhistorisk Virksomhed;
det er især Forholdet mellem Landnámabók og
de islandske Slægtsagaer, han har gjort til
Genstand for en indgaaende Undersøgelse, alt med
det Formaal nærmere at kunne bestemme Are
frodes Forfatterskab. Resultaterne er
offentliggjorte i Aarh. f. nord. Oldkyndighed og
Historie 1904, 1905, 1908, 1910 og 1920, men
Undersøgelserne blev ikke afsluttede. Desuden har
han affattet et Par historiske Afhandlinger om
Begivenhederne paa Island 1262 ff. og den
»gamle Traktat« med Hakon den gamle: »Um
upphaf konungsvaldis á Islandi« (1908) og »Enn
um upphaf o. s. v.« (1909), den sidste især i
Anledning af Dr. K. Berlin’s store Skrift om
samme Emne. Til Minde om Kristendommens
900-aarige Bestaaen skrev han (1900) et Skrift
om Kristendommens Indførelse: »Um
kristnitökuna«, der er velskrevet og let læst, men de
vundne Resultater er paa mange Punkter stærkt
omtvistelige. Endelig har O. udgivet »Den 3. og
4. grammatiske Afhandling i Snorre’s Edda«
ledsaget af en udførlig fortræffelig Indledning
og Versforklaring (Kbhvn 1884); han har
lejlighedsvis ogsaa givet gode Bidrag til
Fortolkningen af de gl. Eddadigte og Skjaldekvad. I en
Rk. af Aar berejste han Island for at studere
Nutidssproget. Ø. blev 1902 valgt til Medlem af
Videnskabernes Selskab i Kria og 1910 af det
danske Videnskabernes Selskab. Han var i
mange Aar Formand for det isl. litterære
Selskab.
F. J.

Olsen, Carsten Erik, dansk Botaniker,
f. 1. Marts 1891 i Kbhvn, blev Student 1910 og
tog Magisterkonferens i Botanik 1916. For en
Afhandling om de danske Egeskoves og
Egekrats Vegetation belønnedes han i 1918 med
Univ.’s Guldmedaille. O., der siden 1919 har
været ansat som Assistent ved Carlsberg
Laboratoriet, forsvarede 1921 Doktorgraden med
Afhandlingen: »Studier over Jordbundens
Brintionkoncentration og dens Bet. for Vegetationen,
særlig Plantefordeliingen i Naturen«. Ligesom
dette Arbejde omhandler ogsaa de af O.
tidligere offentliggjorte Publikationer økologiske og
plantegeografiske Emner, saaledes
»Vegetationen i nordsjællandske Sphagnummoser«,
»Studier over Epifyt-Mossernes Indvandringsfølge
paa Barken af vore forsk. Træer« (begge i
»Bot. Tidsskr.«, henh. 1914 og 1917) og
»Undersøgelser over den store Nældes (Urtica dioeca)
Fordringer til Voksestedet« (»Tidsskr. f.
Skovvæsen«, 1918).
A. M.

Olsen, Frederik Christian, dansk
Skolemand og Litteraturhistoriker, f. i Kbhvn
23. Apr. 1802, d. smst. 24. Oktbr 1874. Efter 17
Aar gl at være bleven Student kastede O. sig
over Filologien, i hvilket Fag han 3 Aar senere
vandt Univ.’s Guldmedaille. 1827 tog han
filologisk Embedseksamen og traadte Aaret efter i
Statsskolens Tjeneste, hvor ham med Ansættelse
i Kbhvn, Helsingør og Viborg regelmæssig
avancerede fra Adjunkt til Rektor (1844), hvilken
Stilling ham beklædte indtil 1866, da han af
Helbredshensyn trak sig tilbage. — O. var
næppe nogen betydelig Pædagog, men en meget
litterært interesseret Mand, hvorom bl. a. hans
Afh. om »Digteren, Johs. Ewald’« Liv og
Forholde« (1835) og hans fortræffelige Biografi af
Ungdomsvennen Poul Møller (i 3. Bd af
»Efterladte Skrifter« 1843, ogsaa optrykt i de flg.
Udgaver) bærer Vidne. 1838 blev O. Formand
for Trykkefrihedsselskabet, og 1839—41 var han
Redaktør af »Dansk Folketidende«.
J. Cl.

Olsen, Fritz Johannes Jacob, dansk
Postembedsmand, f. i Kbhvn 20. Septbr 1854.
1869 kom han i Postvæsenets Tjeneste, blev
Assistent i Generaldirektoratet for Postvæsenet
1873, Postekspedient 1874, Postkontrolør i
Kjøbenhavn 1889, Postmester i Thisted 1902 og
Overpostkontrolør i Kjøbenhavn 1905. Han har
udgivet »Det danske Postvæsen, indtil dets
Overtagelse af Staten 1711« (1889), »Postvæsenet i
Danmark som Statsinstitution indtil Christian
VII’s Død (1711—1808)« (1903), »Postvæsenet i
Danmark under Frederik VI og Christian VIII
(1808—48)« (1908), »Det kjøbenhavnske
Postvæsen 1624—1912« (1912) og »Postvæsenet
i Danmark 1848—73« (1924), Arbejder, der paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free