- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oncken, August - Oncken, Wilhelm - Ondarrabia - ondartet i Lægekunsten - ondartet Katarralfeber - ondartet Klovsyge hos Faaret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

redigerede, bindstærke »Hand- u. Lehrbuch der
Staatswassenschaften« (1893 ff.). Dette Værk har
stillet alle tidligere Fremstillinger af de
økonomiske Ideers historiske Udvikling i Skygge.
Mindre væsentligt er her udrenset, medens
alt, hvad Særforskning i den sidste
Menneskealder har ydet paa dette Omraade, er
sammenfattet med sikker Haand og fin Kritik.
Hovedstrømningerne inden for økonomisk
Tænkning i tidligere Tider er her karakteriserede
og udredede i deres Sammenhæng med andre
Kulturfænomener. Et ypperligt Resultat af O.’s
social-historisk-kritiske Virksomhed danner
ogsaa en af ham istandbragt Udgave af Fr.
Quesnay’s samlede økonomiske og filos. Skr (1888),
hvortil slutter sig en Række Essays over
Fysiokratismens Stifter.
(K. V. H.). Sv. N.

Oncken [’åŋkən], Wilhelm, tysk Historiker,
f. i Heidelberg 19. Decbr 1838, d. i Giessen 11.
Aug. 1905. Fra 1870 var han Prof. i Giessen.
Han har skrevet »Athen und Hellas« (2 Bd,
1865—66), »Die Staatslehre des Aristoteles« (2
Bd, 1870—75), »Österreich und Preussen im
Befreiungskriege« (2 Bd, 1876—79). Han har
endelig udg. den store Samling »Allgemeine
Geschichte in Einzeldarstellungen«, hvori han
selv har skrevet Afsnittene «Das Zeitalter
Friedrichs des Grossen« (2 Bd, 1881—82), »Das
Zeitalter der Revolution, des Kaiserreichs und
der Befreiungskriege« (2 Bd., 1884—86) og »Das
Zeitalter des Kaisers Wilhelm« (2 Bd,
1890—92).
H. H. R.

Ondarrabia, se Fuenterrabia.

ondartet, i Lægekunsten d. s. s. malign.

ondartet Katarralfeber er en, for Kvæget
ejendommelig, muligvis i visse Tilfælde
smitsom Sygdom, som i Reglen kun optræder med
enkelte Tilfælde (sporadisk) i den paagældende
Besætning, men dog af og til kan antage en
mere ondartet Karakter og brede sig stærkere.
Lidelsen holder sig mærkelig lokal, bunden til
visse Egne og bestemte Stalde. Foreløbig er
det ikke lykkedes at isolere selve Smitstoffet,
men det synes, som om Kolibaciller spiller en
vis Rolle. Symptomerne er ret karakteristiske.
Uden Forløbere udvikler der sig heftige
Forstyrrelser i Dyrenes Almenbefindende, høj
Temperatur (40—42°), Sløvhed og mere ell. mindre
fremtrædende Betændelsesprocesser paa een ell.
fl. af Legemets Slimhinder. Næseslimhinden er
hyppigst angrebet, rød, pletvis dækket af
gulgraa, løst siddende (croupøse) ell. fastere
hæftende (difteritiske) Belægninger; rigeligt, ofte
blodblandet Næseflaad, som tørres ind og
danner Skorper omkr. Næseborene. Fra
Næseslimhinden kan Betændelsen efterhaanden
brede sig gennem Luftrørshovedet ned i Luftrøret
og dets Delingsgrene og give Anledning til
Hoste, Aandedrætsbesvær ell. endogsaa
Kvælningstilfælde. Men Lidelsen kan ogsaa gribe
over paa Næsens Bihuler (Kind- og
Pandehulerne) og derfra gaa videre op i Hornsteglen,
hvis Hornskede undertiden løsnes. Der
udvikler sig dernæst i Reglen Øjenlidelser, med
Lysskyhed, Taareflaad, Hævelse i Øjenlaagene,
forhøjet Rødme af Øjets Slimhinde
(Bindehudsbetændelse, Conjunctivitis) og som oftest tillige
Hornhindebetændelse (Keratitis), der viser sig
ved, at Øjeæblets klare Forflade bliver
uigennemsigtig, mælket. Slimhinden i
Fordøjelseskanalen kan ogsaa blive draget med i Lidelsen.
Ædelysten og Drøvtygningen ophører, Dyrene
savler, der indfinder sig Forstoppelse, og denne
afløses gerne af Diarré. Endelig ses undertiden
Tegn til Hjernebetændelse i Form af Uro,
Raseritilfælde ell. Krampe i forsk. Legemsdele.
Sygdommen forløber i Reglen akut, idet Døden
indfinder sig i Løbet af faa Dage i 50—90 %
af Tilfældene. Sjældnere udstrækkes Forløbet
over 2—3 Uger. Hvor Lidelsen er stationær,
kan den foraarsage ret betydelige Tab, og den
er derfor i Danmark optaget mellem de i L. af
14. Apr. 1920 § 10 nævnte »mildere smitsomme
Sygdomme«, i Norge i L. af 14. Juli 1894.
(G. S.). F. N.

ondartet Klovsyge hos Faaret er en for
dette Dyr ejendommelig, smitsom Sygdom, som
ogsaa jævnlig gaar under Navn af den
spanske Klovsyge, fordi man mener, at den er
indført fra Spanien til det øvrige Europa,
dengang man her (i Slutn. af 18. og i den første
Halvdel af 19. Aarh.) begyndte at lægge sig
efter de finuldede, sp. (Merinos-) Faar. Mellem
Veterinærerne gøres der ret forsk. Anskuelser
gældende m. H. t. Lidelsens egl. Natur, og
Uenigheden er ikke blevet mindre derved, at
Sygdommen i de senere Aar er blevet mere
og mere sjælden, selv saadanne Steder, hvor
den tidligere forekom meget udbredt. Nogle
Veterinærforfattere gaar endog saa vidt, at de
helt benægter den ondartede Klovsyges
Eksistens som selvstændig, specifik Faaresygdom.
Den blandes uden videre sammen med eller
sættes i Forbindelse med Mund- og Klovsyge,
ell. opfattes som en simpel Saarinfektion i
Lighed med Klovbrandbyld hos Kvæget. Skønt
Smitstoffet endnu fremdeles ikke er nærmere
kendt, er der imidlertid ingen Tvivl om, at
der hos Faaret virkelig forekommer en
ejendommelig, kronisk forløbende, smitsom
Klovlidelse, bestaaende i en ejendommelig
Betændelsesproces, som fra Huden umiddelbart oven
for Klovene og især fra Klovspalten breder sig
til selve Klovenes Læderhud. Derved fremkaldes
en mere ell. mindre udbredt Løsning af
Hornet og yppig Vækst af den syge Læderhuds
Papiller og Blade, hvis Spidser og fri Rande
kun dækkes af et uregelmæssigt, ufuldstændigt
Hornlag saaledes, at Klovene ofte bliver
ganske uformelige med flossede og trævlede
Saaler. Det kan naturligvis ikke undgaas, at
Forraadnelseskim i store Mængder faar Adgang
til og vokser livlig i Afsondringen fra de syge
Læderhudspartier, og i Klovenes talløse,
kløftlignende Fordybninger og Spalter ophobes
derfor en stinkende Materie. Processen minder i
mange Henseender om den saakaldte
»Hovkræft« (Hov-Papillom) hos Hesten. Hvor den
raadagtige Materie ikke kan finde Afløb, eller
hvor den blottede Læderhud paa anden Maade
udsættes for Infektion med mere heftig
virkende, betændelsesvækkende Kim, kan der,
ligesom ved den hos Kvæget saa hyppig
forekommende Klovbrandbyld, udvikle sig
dybtgaaende brandage Betændelsesprocesser, som
griber over paa Sener, Led og Knogler og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free