Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 506 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Onomatomani - Onomatopoietikon - Onomatopoii - Onon - Ononin - Ononis - Onopordon - Onosandros - on revient toujours à ses premières amours - Onsager, Søren - Onsdag - Onse Vig - on side - Onsild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Onomatomani [’o-] (gr.), sygelig Trang til
at lede efter Ord, som man ikke kan komme
paa. Findes ved visse Former af
Tvangstankesygdom.
(A. F.). K. H. K.

Onomatopoietikon [’o–påj-] (gr.»Lydord«,
»Klangord«, »Ekkoord«) kaldes et Ord, der er
opstaaet ved Efterligning af en Naturlyd. Et
O. kan for det første betegne selve Lyden, f.
Eks. plaske, boble, risle, snorke, gurgle, ell. den
Bevægelse, der frembringer Lyden, f. Eks.
plumpe, dumpe, skvulpe, sjokke, traske;
dernæst det Dyr, der frembringer Lyden, som
Krage, eng.: cuckoo (Gøg), jysk: Kok (Hane),
Vibe (eng.: peeweet, tysk: kibitz). Det maa
mærkes, at den samme Lyd kan opfattes og
gengives paa forsk. Maade, og at meget er
konventionelt, saaledes er dansk: hviske, oldn.:
kvisa, eng.: whisper, tysk: flüstern, fr.:
chuchoter, sp.: susurar lige saa mange Gengivelser
af samme Art Lyd. Om den Rolle, O. har
spillet ved Sprogets Oprindelse og ved senere
Orddannelser, har der hersket og hersker der
meget forsk. Anskuelser. De fleste Etymologer er
sikkert for tilbøjelige til at afvise O., de vil
f. Eks. hellere antage Laan fra ukendte
»iberiske« Sprog for at forklare lat.: plumbum (Bly)
end tro, at det først betød det Plump, der
fremkommer naar (Bly)loddet kastes i Vandet,
og siden blev overført paa Loddet selv og
Metallet. (Litt.: Otto Jespersen, Language
[London 1922], især Kap. XX).
O. Jsp.

Onomatopoii [’o–påj] (gr.) kaldes den Side
af den etymol. Videnskab, der søger at forklare
Ords og Navnes Opstaaen ved Efterligning af
Naturlyd. Se Onomatopoietikon.
O. Jsp.

Onon, Flod i Østasien, udspringer i det kin.
Mongoli paa Kentei-Bjergene, træder efter et
220 km langt Løb ind i den russ.-sibiriske Prov.
Transbaikalien og forener sig med Ingoda til
Schilka. Den er fiskerig og paa russ. Omraade
ved Højvande sejlbar.
M. V.

Ononin, C₃₀H₃₄O₁₃, et Glukosid, der findes i
Rødderne af Ononis spinosa. Det danner
naaleformede ell. bladede Krystaller, er uopløseligt
i koldt Vand og i Æter, langsomt opløseligt i
Alkohol og hydrolyseres ved Indvirkning af
fortyndede Syrer til Sukker og Formonetin,
C₂₄H₂₀O₆.
(O. C.). R. K.

Ononis, se Krageklo.

Onopordon, se Æselfoder.

Onosandros, gr. Filosof og
krigsvidenskabelig Forf., levede paa Kejser Nero’s Tid. Han
har efterladt os et krigsvidenskabeligt Værk,
Strategikos, hvori han giver Regler for en
Feltherres Virksomhed. Det er udgivet af Köchly
(Leipzig 1860).
H. H. R.

on revient toujours à ses premières
amours [å-r’v_iæ-tu’зu.r-a-se-pr_ö’m_iæ.rz-a’mu.r],
ɔ: »man Tender altid tilbage til sin første
Kærlighed«, Citat af Étienne’s Tekst til Operaen
»Joconde«.

Onsager, Søren, norsk Maler, f. i
Holmestrand 6. Oktbr 1878. Sin første kunstneriske
Undervisning fik han paa en Tegneskole i Rom
c. 1899, studerede derefter hos Harriet Backer i
Kria og hos K. Zahrtmann i Kbhvn (1900—02),
hvem han fulgte paa Studierejse til Italien
(1902). Vintrene 1903—09 opholdt han sig i
Paris. Sin første Udstilling holdt han i Kria 1909,
da han afgjort slog igennem og solgte Billeder
til Nationalgalleriet og til Rasmus Meyer’s
Samling i Bergen. Han opholdt sig i de flg. Aar helst
i Hjemlandet om Sommeren, Vintrene
fremdeles i Frankrig, Spanien (1910), Italien. Han
paavirkedes i denne Tid stærkt af de fr.
Impressionister, Renoir, Sisley o. fl. For Tiden (1924) bor
han i Kria. Har, siden han første Gang
udstillede paa Salon des Beaux-arts i Paris 1908 og
paa Statens aarlige Udstilling i Kria 1911,
deltaget i en stor Række Udstillinger i
Skandinavien, i europ. og amer. Byer. Mest har han malet
Figurbilleder, men ogsaa Høst- og
Vinterlandskaber fra Soon i Norge, fra Sydfrankrig og
Italien. Han har en Række Billeder i
Nationalgalleriet og i private Samlinger. O. hører
nærmest til den saakaldte nyimpressionistiske
Retning, er stærkt paavirket af moderne fr. Kunst.
Den harmoniske delikate Kolorit og den
følsomt afvejede Komposition er
Grundelementerne i hans Kunst, som altid er besjælet af en
meget kræsen Skønhedssans. Hans fine og
følsomme Opfattelse af Naturen, de vel
komponerede kvindelige Figurers yndefulde Linier og
den vel gennemtænkte Billedvirkning er
gennemgaaende Træk i hans Billeder, hvis slørede,
myge Kolorit er fjern fra enhver Dristighed.
Han hører bl. de mere fremtrædende yngre
norske Kunstnere. (Litt.: Tidsskriftet »Kunst
og Kultur« I [1911] S. 227, 254. — Jens Thiis,
»Nordisk kunst idag« [1923] S. 90.).
C. W. Sch.

Onsdag (oldnord. Oðinsdagr), Ugens
midterste Dag, opkaldt efter Guden Odin som
Oversættelse af lat. dies Mercurii.
(A. O.). G. K-n.

Onse Vig, paa Nordsiden af Lolland ved
Store Bælt, afgiver en god dækket Ankerplads
for mindre Skibe, idet omliggende Flak selv
med Paalandsvind bryder Søen. Paa
Ankerpladsen er 4 m Vand, og to afmærkede Løb
fører ind til den. Paa Sydsiden af Vigen er
bygget en Anlægsbro og inden for denne en lille
Havn. Den største Dybde ved Broen og i
Havnen er 2 m.
G. F. H.

on side [_ən-’sa^id], se off side.

Onsild, Herred i det østlige Nørrejylland,
Randers Amt, omgives mod Ø. og S. af Gerlev
og Nørhald Herreder, fra hvilke det for en Del
skilles ved Kastbjerg Aa, mod SV. og V. af
Viborg Amt (Nørlyng og Rinds Herreder), hvor
Skals Aa for en Del danner Grænsen, og mod N.
af Aalborg Amt (Gislum og Hindsted Herreder)
samt af Mariager Fjord. Det langstrakte
Herred har sin største Udstrækning i Ø.— V., c. 31
km med en Bredde af mellem 3 og 10 km.
Bortset fra Købstæderne Hobro og Mariager,
som ligger i Herredet, er dets Areal 172,3 km²,
og 1921 havde det 1288 Gaarde og Huse med
6354 Indb. (1901: 5242, 1850: 2929, 1801: 2189),
altsaa 37 pr km². Overfladen er for største
Delen et ret højtliggende Plateau langs Mariager
Fjord med mange Dale og Kløfter; et større
Bakkeparti strækker sig fra Mariager mod SØ.,
og her ligger (c. 4 km SØ. f. Byen) Herredets
højeste Punkt, Sølehøj (116 m) og nær ved Byen
den mere bekendte Hov Høj (110 m). Jorderne
er for en stor Del mere ell. mindre sandede,
og der forekommer betydelige Hedestrækninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>