- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
510

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Onychophora - Onychorrhexis - Onyx - Onyxmarmor - Ooforin - Ooforitis - Oogonium - Ooide - Ookiep - Oolit - Oolitformation - oolitisk Jernmalm - oolitisk Kalksten - Oologi - Oomantik - Ooms, Carel - Oomycetes - Oorschot - Oospora

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hannens Sæd samles til Slutning i en Spermatofor.
O. er Landdyr, der lever paa fugtige Steder
under Sten, Bark, etc. i Tropernes Urskove; de
findes baade i Amerika, Afrika, Indien og
Australien. I de fleste Bygningstræk stemmer de
overens med Anneliderne; men det mest
frapperende Artropodtræk er Tracheerne. O.
opfattes nutildags af de fleste Undersøgere som
Annelider, særlig tilpassede til Liv paa
Landjorden. (Litt.: Moseley, On the Structure
and development of Peripatus capensis: Philos.
Transactions
, Bd 164, 1874; Sedgewick, A
monograph of the development of Peripatus
capensis. Studies from the Morphol. Labor. in
Cambridge
, Bd 4, 1888).
C. W.-L.

Onychorrhexis [onykoreks-] (gr.) er
Betegnelsen for en ikke ualm. Forandring af Neglene,
bestaaende i, at Neglenes Overflade viser fine,
paa langs løbende Furer og Striber. Neglene er
desuden skøre, tynde og ofte spaltede i Randen.
Johs. F.

Onyx [’o.nyks] (gr., betyder Negl) er en
Varietet af Mineralet Kalcedon og udmærker
sig ved at bestaa af plane Smaalag af
afvekslende lys (hvid ell. graa) og mørk (oftest sort)
Farve; undertiden er nogle af Lagene rødlige
(Sardonyx). Farven kan i mange Tilfælde
fremkaldes ell. dog forskønnes ad kunstig Vej,
idet nogle af Lagene er porøse og kan indsuge
Farvestoffer; denne Kunst var kendt allerede
i Oldtiden. O.’s store Haardhed (som Kvarts)
og smukke Farvetegning gjorde den i den
klassiske Oldtid til en højt skattet Sten, som især
anvendtes til Kameer (s. d.). Efter at man i
19. Aarh. har indført maskinmæssig
Bearbejdelse af Stenen (i Oberstein), er Prisen dalet
stærkt. O. er funden paa en Mængde forsk.
Steder; den faas nutildags især fra Uruguay.
Mexikansk O., se Onyxmarmor.
(N. V. U.). O. B. B.

Onyxmarmor [’o.nyks-] kaldes
smuktfarvede Varieteter af Kalksinter (s. d.), som ved
deres stribede Farvetegning minder om den ægte
Onyx. I Kunstindustrien betegnes det samme
Stof ofte som orientalsk Alabast og
Mexikansk Onyx; det faas bl. a. fra
Algier, Mexiko og Kalifornien.
(N. V. U.). O. B. B.

Ooforin [’oo-], d. s. s. Ovarin, et Ekstrakt,
uddraget af Æggestokke og benyttet som
Lægemiddel, særlig ved formodet mangelfuld
Virksomhed af Æggestokke, saaledes ved meget
sparsom Menstruationsblødning og ved
klimakteriske Besværligheder (se Organoterapi).
(Lp. M.). J. P. H.

Ooforitis [’oo-] (gr.), Betændelse af
Æggestokken, Ovariet (s. d.).

Oogonium [oo-], se Æggemme.

Ooide [oo-], se Oolit.

Ookiep [’o.ki.p], By i den nordvestl. Del af
Kaplandet, Little Namaland, ligger 10 km N. f.
Springbokfontein. Den har en af de rigeste
Kobberminer paa Jorden, hvorfra Malmen føres
ad en Jernbanelinie til Port Nolloth ved
Atlanterhavet og derfra til England. De c. 4000
Indb. er væsentligst Hottentotter, der arbejder
i Minen.
C. A.

Oolit [oo-] kaldes Stenarter, der er dannede
af kugle- eller ellipsoideformede Konkretioner,
Ooider, hvis Størrelse varierer mellem et
Hirsekorms og en Ærts. De enkelte Korn er
byggede af koncentriske Lag, og Strukturen er
hyppig tillige radialstraalet. O. bestaar oftest
af kulsur Kalk, men undertiden af andre
Stoffer, f. Eks. Brunjernsten. Hyppigst
forekommer Kalkoolitterne, hvis forsk. Varieteter gaar
under Navne som Rognsten, Ærtesten og
Pisolitkalk.
J. P. R.

Oolitformation [oo-] er en særlig i ældre Tid
anvendt Betegnelse for Juraformationen, idet
Oolitkalk danner en væsentlig Bestanddel af
denne Formation. I England bruges
Betegnelsen Oolite endnu for Juraformationens
mellemste Afdeling (Dogger ell. brun. Jura).
J. P. R.

oolitisk Jernmalm [oo-], se Jernoolit.

oolitisk Kalksten [oo-] ell. Kalkoolit kaldes
en Kalksten, i hvilken Ooider indgaar som en
væsentlig Bestanddel. Den kan dannes i varme
Kilder, idet der udskilles Aragonit omkring
smaa Fremmedlegemer, og de derved
fremkomne Ooider sammenkittes (f. Eks.
Sprudelstenen i Karlsbad). Ogsaa ved Kysterne (især
af Koraløer) kan der dannes o. K., men her
erstattes Aragonitten efterhaanden af
Kalkspat.
J. P. R.

Oologi [oo-] (gr.), Læren om Fuglenes Æg.

Oomantik [’oo-] (gr.), Forudsigelse ved Hjælp
af Æg, skal have været alm. anvendt hos
Perserne, som lagde et Æg paa Ilden og drog
Slutn. af, om det »svedte« paa højre ell.
venstre Side, hvorledes det revnede o. s. v.
(Alfr. L.). Edv. L.

Ooms [o.ms], Carel, belg. Maler og
Raderer, f. 27. Jan. 1845 i Desschel (Antwerpen),
d. 20. Marts 1900. O., der væsentlig uddannede
sig under N. de Keyser’s Vejledning, malede
ret akademiske Historie- og Portrætmalerier:
»Filip II viser Broderen den sidste Ære« (Mus.
i Bryssel), »Forbudt Læsning« (Protestanter
læser Biblen, Mus. i Bryssel), »Visitation i det
Plantin’ske Trykkeri«, »Døende Hertug Alba«,
»Mord i Kairo« (1807) etc. Sammen med P. v.
d. Ouderaa o. a. udførte han Vægmalerier til
Antwerpens Justitspalads. Paa den
internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas det lidet
betydelige, om Bouguereau mindende »Cupido
paa Jagt«.
A. Hk.

Oomycetes [’o0-], se Svampe (bot.).

Oorschot [’o.rskåt] (Oirschot), By i den
nederlandske Prov. Nordbrabant 20 km S. f.
s’Hertogenbosch, har (1920) 4291 Indb., en af de
smukkeste Kirker i Holland (Skt Petri-Kirke),
et Franciskanerkloster, Fabrikation af Træsko
og Skotøj.
(Joh. F.). G. G.

Oospora Wallr., Slægt af Hyphomycetes,
med kædestillede, farveløse, 1-rummede
Konidier; herhen hører talrige, lavt staaende
Svampeformer, hvis Udvikling for de flestes
Vedk. er meget mangelfuldt kendt. O. er nær
beslægtet med Oidium, hvorhen fl. Arter
regnes af nogle Forfattere, saaledes O. lactis
(Fres.), Mælkeskimmelen, der er yderst
alm. paa Tykmælk, Ost, Ølurt o. l.; her
danner den tykke hvidlige Hinder, som med
Alderen bliver rynkede. Til O. hører
sandsynligvis ogsaa forsk. Svampeformer, der fremkalder
Hudsygdomme (»Herpes«, »Favus«) hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free