Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Option
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfægtet med stor Skarpsindighed og Kraft. Fra
tysk Side søgte man at rokke ved Matzen’s
Hævdelse af, at Indfødsretten i sig indbefattede
Statsborgerret og for saa Vidt beskyttede dem,
der var i Besiddelse af den mod Udivisning af
det Territorium, for hvilket Indfødsretten
gjaldt, hvilket efter nyere dansk Lovgivning
utvivlsomt er rigtigt, men som dengang var
mere omtvisteligt. Under den saakaldte
»Köller-Periode« greb man fra tysk Side til det Middel
at erklære en stor Mængde Personer, som
tidligere altid var blevne behandlede som
preussiske Undersaatter og som saadanne baade
havde aftjent deres preussiske Værnepligt og
nydt alle borgerlige og politiske Rettigheder,
for Danske, idet man gjorde gældende, at de i
sin Tid havde opteret for dansk
Undersaatsforhold. For at godtgøre dette maatte man tage
sin Tilflugt til en Rk. Fortolkninger af de om
Betingelserne for en retsgyldig O. givne
Bestemmelser, der ikke blot var i bestemt
Modstrid med Traktatens Ord, men ogsaa med den
Opfattelse af dem, som de preussiske
Myndigbeder selv ved mange tidligere Lejligheder
havde hævdet.
De Optantbørn, der var født uden for Danmark,
inden den danske Indfødsretslov af 19. Marts
1896 traadte i Kraft, havde hverken dansk ell.
tysk Statsborgerret, men ved Konvention med
Danmark af 11. Jan. 1907 gik Preussen ind paa
at naturalisere de paa preuss. Omraade bosatte,
nationalitetsløse Optantbørn, naar de ansøgte
derom og de alm. lovbestemte Betingelser var
til Stede. I Henh. t. denne Konvention blev de
fleste hjemløse Optantbørn preussiske
Statsborgere, medens de øvrige blev danske ved L. af
27. Novbr 1916.
Den ovenn. Bestemmelse i Art. XIX om, at
de Personer, som ved Ratifikationernes
Udveksling havde Indfødsret, skulde bevare denne
baade i Kongeriget og i Hertugdømmerne, maa
forstaas saaledes, at dansk Indfødsret kun
forbeholdes de paagældende Personer selv,
saaledes at den dem ved Art. tillagte Indfødsret
altsaa ikke i Kraft af den danske Lovgivnings
Regler om Erhvervelse af Indfødsret ved Fødsel
af danske Forældre erhverves af deres
Efterkommere. Art. XIX har derfor nu kun ringe
praktisk Betydning, idet den kun kan komme
Personer til Gode, som er født før 16. Novbr
1864. Og selv for disse Personer vil der efter
Udstedelsen af de nedenn. Love af 1920 og
1922, der nyordner Nordslesvigernes
statsborgerlige Forhold efter Genforeningen med
Danmark, kun undtagelsesvis blive Spørgsmaal om
at udstede dansk Indfødsretsbevis i Henh. t.
Art. XIX.
Bestemmelserne om O. i Anledning af
Nordslesvigs Genforening med Danmark findes dels
i Versailles-Traktaten af 28. Juni 1919, Art. 112
og 113 og i en herom afsluttet dansk-tysk
Overenskomst af 10. April 1922 med tilhørende
Slutprotokol, dels for Danmarks Vedk. i Lov Nr 474
af 5. Septbr 1920 og Lov Nr 247 af 12. Juni
1922, hvortil slutter sig en Rk. Cirkulærer og
Bekendtgørelser, af hvilke de vigtigste er
Indenrigsministeriets Cirkulære af 22. Septbr 1920
og Udenrigsministeriets af 30. s. M. Reglerne
er herefter i det væsentlige følgende:
Berettigede til at afgive Optionserklæring er
Mænd, ugifte Kvinder, Enker og fraskilte (ved
O. for Danmark ogsaa fraseparerede) Hustruer,
som er fyldt 18 Aar. Mandens O. omfatter ogsaa
Hustruen (ved O. for Danmark dog ikke, naar
hun lever faktisk adskilt fra Manden) og
Ægtebørn under 18 Aar. En fraskilt (ved O. for
Danmark ogsaa en separeret) Hustrus O. omfatter
de Ægtebørn runder 18 Aar, som hun har
Forældremyndigheden over, og en ugift Moders O.
omfatter hendes Uægtebørn under 18 Aar. For
forældreløse Personer under 18 Aar opterer
Værgen, men de forældreløse kan tilbagekalde
den stedfundne O., dersom de fylder 18 Aar
inden Optionsfristens Udløb. En stedfunden O.
kan ikke tilbagekaldes i andre Tilfælde.
Spørgsmaalet om saadanne Personers
Statsborgerforhold, der i og for sig er optionsberettigede, men
som p. Gr. a. Sindssyge ell. Aandssvaghed ikke
er i Stand til at optere, er afgjort af en
dansk-tysk Kommission, der har opstillet Lister over
de paagældende med Angivelse af deres
Statsborgerforhold. I øvrigt er Forudsætningerne for
at optere for Danmark og for Tyskland
forskellige.
Til O. for Tyskland kræves, at de
paagældende som Følge af Afstaaelsen er blevet
danske Statsborgere. Dette vil nærmere sige, at
de tyske Statsborgere, der i Tidsrummet fra
1. Oktbr 1918 til 15. Juni 1920 havde fast
Bopæl (ɔ: fast og varigt Hjem, uden at det
personlige Opholdssted altid er afgørende) i det
til Danmark afstaaede Omraade, og som
derfor ved Suverænitetsskiftet den 15. Juni 1920
mistede deres tyske Statsborgerret og blev
danske Statsborgere, kunde optere for
Tyskland ved senest 31. Decbr 1922 at afgive
Erklæring herom til det tyske Gesandtskab i
Kbhvn ell. det tyske Konsulat i Aabenraa. Dog
betragtes de Personer, som ved
Suverænitetsskiftet havde deres Bopæl i det afstaaede
Omraade, men som den 7. Juni 1922 havde forlagt
deres Bopæl til Tyskland (de »afvandrede«)
uden Optionserklæring, som tyske Statsborgere,
med mindre de allerede havde faaet udstedt
dansk Statsborg er bevis ell. inden 14. Juni 1922
(saafremt de først havde forlagt Bopælen til
Tyskland efter Udgangen af 1920, da inden 15.
Aug. 1922) havde andraget Indenrigsministeriet
derom.
O. for Danmark forudsætter, at de
paagældende har bevaret deres tyske
Statsborgerret uden som Følge af Afstaaelsen at erhverve
dansk, og at de er født i det til Danmark
overdragne Omraade. Dog kunde ogsaa
Personer, der i Henh. t. tyske Myndigheders
Erklæringer havde mistet deres tyske
Statsborgerret som Følge af Faneflugt, d. v. s.
Udeblivelse ell. Rømning fra tysk Militærtjeneste,
optere for Danmark. Optionserklæringen skulde
afgives senest den 14. Juni 1922 for en dertil
kompetent dansk Myndighed, nemlig for
Optanter, der var bosat i Indlandet, Kbhvn’s
Magistrat ell. (direkte ell. gennem vedk. By- ell.
Sogneraad) Amtmanden, og for Optanter, der
var bosat i Udlandet, et dansk Gesandtskab ell.
Konsulat. Den Myndighed, for hvilken
Optionserklæringen blev afgivet, undersøgte selv, om
Betingelserne for at optere var til Stede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
