- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
570

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orbec - Orbetello - Orbigny, d', Alcide Dessalines - orbikular - Orbilius Pupillus - orbis - orbis pictus - orbis terrarum - Orbita - Orbodemaal - Orca - Orcagna - Orcein - Orchân - Orchanie - Orchardson, William Quiller - Orchestik - Orchestra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Orbec [år’bæk], By i det nordligste
Frankrig, Dept Calvados, ved den lille Flod O., en
Biflod til Tonque, 3100 Indb. O. har Slotsruiner
og en Kirke fra 15. Aarh., driver Fabrikation
af Baand, Uldspinderier og Handel med Kvæg.
(M. Kr.). E. St.

Orbetello [orbe’tæl.o], By i Mellemitalien,
Prov. Grosseto, ligger 37 km SSØ. f. Grosseto,
meget ejendommeligt paa en Dæmning, der
fører over den Lagune, som adskiller Øen
Monte Argentario fra Fastlandet. (1911) 6700
Indb. Den er Bispesæde, har et Gymnasium og
gl. Murrester, der viser Byens høje Alder.
C. A.

Orbigny, d’ [d-årbi’nji], Alcide
Dessalines
, fr. Geolog og Palæontolog, f. 6. Septbr
1802 i Coueron, d. 30. Juni 1857 i Pierrefitte
ved St Denis, foretog 1826—34 videnskabelige
Undersøgelsesrejser i Sydamerika og blev 1853
ansat som Prof. i Palæontologi ved Jardin des
plantes
i Paris. Hans mest kendte Arbejder er:
Voyage dans l’Amérique méridionale (7 Bd,
1835—49), samt den med prægtige, kobberstukne
Tavler illustrerede Paléontologie française (8
Bd, 1840—60, fortsat af andre). Saavel i dette
som i andre geol. Værker forfægter han ivrigt
den — ikke rigtige — Anskuelse, at hver geol.
Etage har sine specielle Forsteninger, og at
der altsaa ikke gives nogen Art, som optræder
i flere paa hinanden følgende, geol. Tidsrum.
(J. C.). R. H. S.

orbikular (lat.), kredsformet, rund.

Orbilius Pupillus, rom. Grammatiker, var
født i Beneventum, men flyttede 63 f. Kr. til
Rom, hvor han virkede som Lærer. Bl. hans
Disciple var den unge Horats, hvem han
bibragte Kendskab til den ældste rom. Litteratur.
Horats klager over hans Strenghed, og hans
Gnavenhed og Utilfredshed med
Lærergerningen omtales ogsaa af andre.
H. H. R.

orbis (lat.), Kreds, Skive; bruges særlig som
Betegnelse for Jorden.
H. H. R.

orbis pictus (lat. den malede Verden),
Navnet paa en berømt Skolebog af Comenius,
der skulde give Børnene de elementære
Forestillinger om Jorden og dens Beboere, deres
Haandværker og Kunster og oplyse dem ved
Billeder, saaledes at Begreb og Anskuelse
fulgtes ad. Senere har andre efterlignet den,
saaledes Basedow’s »Elementarwerk«.
Cl. W.

orbis terrarum (lat.), ordret: »Kredsen af
Lande«, d. e. hele den kendte, beboede
Verden.
H. H. R.

Orbita [’år-], d. s. s. Øjenhule.

Orbodemaal var den gammeldanske Rets
Betegnelse for de Forbrydelser, som ikke kunde
sones med Bøder, men som straffedes med
Fredløshed (s. d.). — Om O. som Betegnelse
for en Del af den saakaldte Arvebog, se
Arvebog.
P. J. J.

Orca [’år-], se Delfiner.

Orcagna [or’-kanja] (Orgagna ell. Arcagnolo,
egl. Andrea di Cione), ital. Bygmester,
Billedhugger og Maler, f. i Firenze 1329, d.
smst. 1368. O. lærte Skulptur og Malerkunst
henh. hos Fioravanti og O.’s Broder Nardo,
optoges 1343 i Maler-, 1352 i
Billedhuggergildet og virkede hovedsagelig i sin Fødeby, men
1358—61 i Orvieto (ansat som Arkitekt for
Arbejderne ved Domkirken i Firenze og
Katedralen i Orvieto). Han hører til ital. Gotiks
betydeligste Skikkelser, stærkt paavirket af
Giotto og A. Pisano, men i visse Retninger
visende ud over dem. I Or-San-Michele, som
han byggede, findes hans berømte,
underpragtfulde Tabernakel (1359) med Relieffer, Statuer
(Sten og Bronze) og Mosaik; særlig udmærket
er her det lidt overlæssede Relief: Maria’s
Himmelfart, karakteristisk ved den maleriske
Reliefbehandling, den fine naturalistiske
Gennemførelse, storladne Opfattelse og den
Giotto’sk levende, marvfulde Fremstilling. Hans
Hovedbedrift som Maler er Freskerne i Cap.
Strozzi i Firenzes S. Maria novella: det store
Dommedagsbillede og »Paradiset« med de
følelses- og yndefulde Helgenindeskikkelser
(»Helvede« samme Sted af Broderen Nardo
di Cione
, af hvem Kunstmus. i Kbhvn ejer
»Jomfru Maria med Barnet«). Af andre Værker
kan nævnes det omfattende Alterværk (Maria’s
Himmelkroning) i Londons Nat. Gallery.
A. Hk.

Orcein, se Orcin.

Orchân [-ka.n], tyrkisk Sultan, Søn af det
osmanniske Dynastis Stifter Osman (1326—60);
han erobrede Brussa og gjorde denne By til
Hovedstad for det unge Rige, der hurtigt kom
til at omfatte den større, vestlige Del af
Lilleasien; O. er en af de betydeligste
Herskerskikkelser i Dynastiet.
J. Ø.

Orchanie, By i Bulgarien, Kreds Vratca,
ligger paa den nordlige Skraaning af Balkan,
NØ. f. Sofija. 4000 Indb.
N. H. J.

Orchardson [’å.ət∫ədsən], William Quiller,
eng. Maler. f. 27. Marts 1835 i Edinburgh, d.
14. Apr. 1910. Han gik paa Trustees’ Akademi
i sin Fødeby, tog 1862 til London, malede især
Shakespeare’ske Scener, prisbelønnedes for
»Udfordring« (1865), udførte derefter
venetianske Genrebilleder, blev 1877 Akademimedlem,
gjorde stor Lykke med Queen of the swords
(Sværddansen, 1877) og vandt europ.
Berømmelse for »Napoleon paa Bellerophon« (1880,
købt af Chantrey-Fondet, Tate-Gallery). O. øser
helst af litterære Kilder (Shakespeare, Scott),
er en udmærket, skarpt pointerende og
morsom Fortæller, flink Tegner, skaber
umiddelbart anskuelige Typer, der tilfredsstiller et
bredere Publikums Skønhedstrang, og er i sine
Portrætter (to i Tate-Gallery, Selvportræt i
Uffizi i Firenze) fremragende som
Karakteristiker (Lord Crawford, Lord Kelwin [1899]);
Farven lidet naturalistisk, ofte af gul
Elfenbenstone. Kendte Værker: Christopher Sly
(1866), Casus belli (1872), »Voltaire hos Hert.
af Sully« (1883, i Hamburgs Kunsthalle), »Mme.
Récamier’s Salon« (1885), »Den unge Hertug«
(1889), »St Helena 1816« (1893) etc. I Værker
som Konveniensægteskab« (1884), »Første Sky«
har han givet Billeder af moderne eng. Liv.
(Litt.: W. Armstrong, The Art of W. Q.
O.
[London 1895]).
A. Hk.

Orchestik [årkæ’stik] (gr.), Dansekunst.

Orchestra [-ke-] (gr.), »Dansepladsen«, i det
gamle, gr. Teater den afgrænsede, kredsrunde
Plads, hvor Koret og Dramaets Personer
fremtraadte. Tilskuerpladsen har vel opr. omsluttet
O. helt, kun med Sidetilgange for de
Optrædende. I de ældste kendte Teatre er
Tilskuerpladsen noget mere end en Halvkreds og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:10 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free