- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
608

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orillon - Oringe Hospital - Orinoco - Oriolus - Orion fra Boiotien - Orion (Grammatiker) - Orion (Stjernebillede)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Orillon [åri’jå] er en navnlig i den
bastionære Befæstning anvendt Konstruktion, som
danner en Forlængelse af Bastionens Face, saaledes
at den beskytter den bagved liggende og til
Flankering af Gravene bestemte Kasemat
(Kaponiere). O. hører opr. hjemme det ital.
Befæstningssystem; Konstruktionen blev med nogen
Modifikation »bragt til Anvendelse ved Anlægget
af Enceinten paa Kbhvn’s Vestfront (se
Fæstning, S. 256).
Sch. P.

Oringe Hospital er et Sindssygehospital,
ligger paa Halvøen Oringe ved Vordingborg.
Det er færdigbygget 1857 og kan optage c. 600
Patienter.
K. H. K.

Orinoco [åri’nåkå], Flod i Sydamerika,
kommer fra den 1300 m høje Pico de Lesseps
i Sierra Parima ved Brasiliens Grænse. Henved
300 km fra sit Udspring deler Floden sig, idet
c. 1/3 af Vandmassen gennem Cassiquiare
strømmer fra Orinoco til Rio Negro, en Biflod til
Rio Amazonas. Cassiquiare ligger dybere end
Rio O., saaledes at Vandet med Heftighed
strømmer ind i dens Kløft. Cassiquiare var opr.
Biflod til O., men først arbejdede en lille
Biflod til den hurtigere eroderende Rio Negro
sig op til Cassiquiare og berøvede denne hele
sit øvre Løb. Dernæst eroderede den sig
baglæns op gennem Cassiquiare og vendte dens
Strøm, indtil den naaede O. Den videre
Udvikling vil blive, at hele O.’s øvre Løb bliver
Biflod til Rio Negro. Cassiquiare er uden Bet. for
Trafikken mellem O. og Rio Negro, da dens
Omgivelser skys p. Gr. a. de uhyre Masser af
Myg. Færdselen foregaar ad den langt mindre
bekvemme Vej langs Rio Atabapo. Efter sin
Deling modtager O. Øst fra Bifloden Rio
Ventuari og fra Vest den vandrige, paa en
Strækning af 350 km sejlbare Rio Guaviare. Nu bøjer
O. mod N. og begynder lidt N. f. 5° nordlig
Bredde at gennembryde et Bjergdrag af
Granit, som danner de yderste Udløbere af det
venezoliaraske Guayanas sydvestlige Rand. Ved
Begyndelsen af Granitterrainet danner O.
Strømhvirvlerne ved Maipures, og idet Floden
forlader det, danner den Strømhvirvlerne ved
Atures. Flodlejet er her opfyldt af utallige Klipper-
og palmebevoksede Smaaøer, mellem hvilke
Floden bruser frem i vildt Løb, og skønt Faldet
kun udgør 10 m, danner disse Strømhvirvler
dog en uoverstigelig Hindring for Sejladsen og
deler Floden i to hver for sig sejlbare
Strækninger, som dog uden alt for store
Bekostninger kunde sættes i Forbindelse ved Sluseanlæg.
I sit nedre Løb har O. ganske vist flere Steder
mindre Strømsnævringer, som dog kan
overvindes af kraftige Floddampere. N. f.
Strømhvirvlerne modtager O. fra V. den næsten til
Foden af Cordillererne sejlbare Rio Meta.
Ligeledes sejlbar er Rio Apure og dens store Biflod
Rio Portugueza, begge fra Cordillererne. Efter
Sammenløbet med Rio Apure bøjer O. mod Ø.
I højre Bred modtager den Rio Caura, som dog
p. Gr. a. Vandfald er uden Bet. for Trafikken.
Ved Ciudad Bolivar har O. sin sidste
ubetydelige Strømsnævring, som gav Byen dens
tidligere Navn: Angostura. Længere nede modtager
O. Syd fra Rio Caroni, hvis Løb er afbrudt af
betydelige Vandfald. Snart efter Sammenløbet
med denne Biflod begynder O. at dele sig og
danner nu sit store Delta, som dækker 25300
km2. O. har en Længde af 2400 km og
afvander en Flade paa omtr. 1 Mill. km2. Bredden
er oven for Strømhvirvlerne ved Maipures 1,5
km, oven for Snævringen ved Ciudad Bolivar 2,7
km, hvorefter den indsnævres til 850 m, for
atter at udvide sig. I Regntiden stiger Flodens
Bredde mange Steder til mere end 10 km,
medens Vandspejlet staar 10—20 m højere end i
Tørtiden. Vandføringen anslaas til 7000 m3 i
Tørtiden, 25000 m3 i Regntiden. Tidevandet kan
endnu mærkes ved Ciudad Bolivar, 400 km fra
Mundingen. O. spiller endnu kun en beskeden
Rolle for Trafikken, da den gennemstrømmer
Egne, der endnu henligger næsten uden
Indbyggere, men den vil blive en Vandvej af
største Værdi, dersom dens Opland engang faar en
Befolkning, som svarer til dets rige
Produktionsevne.
M. V.

Oriolus, se Piroler.

Orion fra Boiotien, der snart siges at være
af menneskelig, snart af guddommelig
Herkomst, var Jæger og blev elsket af Eos. De
øvrige Guder vrededes derover, og til sidst blev
han af Artemis dræbt med blide Pile paa Delos
ell. Kreta ell. Kios. Paa sit Besøg i
Underverdenen saa Odysseus O., der her som Skygge
fortsatte Jagtlivet fra Jorden. Efter Ovid blev
han, da han forfulgte Plejaderne, forvandlet til
det Stjernebillede, der bærer hans Navn. Han
følges af sin Hund, Seirios (Sirius).
H. A. K.

Orion fra det ægypt. Theben, gr.
Grammatiker i 5. Aarh. e. Kr. Foruden en Samling
Sentenser, som han dedicerede den østromerske
Kejserinde Eudokia, skrev han et etymologisk
Leksikon, som endnu er bevaret (udgivet af
Sturz [Leipzig 1820]), og som for en Del ligger
til Grund for de senere gr. Etymologier.
H. H. R.

Orion, et af Ptolemaios’ smukkeste
Stjernebilleder, paa begge Sider af Himlens Ækvator.
O. var efter Sagnet en vældig Jæger, derfor
følger vel ogsaa de to Hunde, den store og lille
Hund, ham i Hælene. O. indeholder efter
Backhouse 183 Stjerner, synlige for det blotte Øje,
deraf 1 af mere end 1. Størrelse (0,3), nemlig
β, Rigel. Af interessante Dobbeltstjerner kan
mærkes 14 af 6. og 7. Størrelse med 190 Aars
Omløbstid, δ, der er tredobbelt og tillige en
spectroskopisk Dobbeltstjerne med en Periode
paa 5,7 Dag og 20 km Hastighed pr Sekund i
Banen efter Curtiss, ζ og η er ogsaa tredobbelt,
α, Betelgeuse — der fjerner sig fra Solen med
en Hastighed af 17 km i Sekundet — er
firdobbelt, ligeledes Rigel og τ, ρ er femdobbelt. Af
de 94 foranderlige Stjerner, som for Tiden
kendes, nævnes α, der varierer sin Lysstyrke fra
0,5 til 1,1 i en uregelmæssig Periode, den er
gulrød og hører til Spektraltypen Ma, 3 af de
foranderlige Stjerner hører til Algoltypen, 1 til
ζ Geminorumtypen, 1 til U Geminorumtypen og
1 er Blinkstjerne. Spektralanalytisk betragtet
danner en Del af de klarere Stjerner i O. en
Gruppe for sig; δ og ε hører til Typen B. Det
ejendommelige ved disse Stjerner er
Heliumlinierne. Ved Hjælp af Interferometer har man
paa Observatoriet Mount Wilson efter et af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free