Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osteosklerose - Osteotom - Osteotomi - Oster - Osterburg - Osterfeld - Osteri - Ostermann, Heinrich Johann Friedrich - Ostermann-Tolstoj, Alexander Ivanovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten stenhaarde og tunge. Marvrummet er
formindsket, Overfladen hyppigt knudret,
ujævn. Knoglevæv, der normalt er af
svampeagtig Bygning (spongiøst), kan ved O. blive
elfenbenslignende (Eburneation). O.
udvikles fortrinsvis ved kroniske
Knoglebetændelser (særligt syfilitiske) og navnlig i Tilfælde
med udtalt kronisk Forløb og Tendens til
Helbredelse.
Johs. F.
Osteotom [’å-], se Osteotomi.
Osteotomi (gr.) er Navnet paa en
Operation, som gaar ud paa at gennemskære en
Knogle paa tværs ell. paa skraa, saa at der
derved laves et kunstigt Knoglebrud, og
Formaalet med Operationen er ved Hjælp af den
at udrette en Krumning af en Knogle f. Eks.
efter et daarligt helet Knoglebrud ell.
Misdannelser, som skyldes Lidelser i Knogler ell. Led.
Operationen udføres hyppigst paa Benet, og
som de hyppigst udførte O. kan nævnes O. paa
den nederste Ende af Laarbenet ved
Kalveknæ. O. paa øverste Ende af Laarbenet ved
Kontraktur i Hofteleddet, O. paa nederste Ende
af Skinnebenet ved visse Former af Platfod.
Naar O. er gjort og der derved er dannet et
Knoglebrud, bringes dette til Heling i en
saadan Stilling, at Misdannelsen udrettes.
Operationen udførtes i Beg. i Reglen ved Hjælp af
en Sav, oftest en fin Stiksav, senere har man
mere anvendt Mejsler. Osteotomer.
Samme Formaal som O. har Osteoklasien, ved
hvilken Knoglebruddet fremkaldes uden blodig
Operation. — Ved O. forstaar man ogsaa
undertiden en Operation, hvorved man fjerner et
Stykke Ben for at trænge ind til et sygt (f. Eks.
betændt Sted) i Knoglen. Man burde her
snarere tale om Resektion, men dette Ord
benyttes dog ikke ved de nys nævnte Operationer
(Opmejsling af Knogle), for hvilke
man ikke har nogen passende lat. Betegnelse.
(E. A. T.). V. Sch.
Oster [a’stjår?], By i Ukraine, Guv.
Tschernigov, ligger ved Oster-Flodens Udløb i Desna;
6000 Indb., der beskæftiger sig med Fiskeri,
Forfærdigelse af Trækar og Net samt Handel.
N. H. J.
Osterburg [’o.stərbork], By i Preussen, Prov.
Sachsen, ligger 71 km N. f. Magdeburg, 24 m
o. H. ved Banen fra Stendal til Wittenberge.
(1910) 5145 Ind. O. har Konservesfabrikation og
Teglværker.
(H. P. S.). O. K.
Osterfeld [’o.stərfælt], Fabrikby i Preussen,
Prov. Westfalen, ligger 25 km VSV. f.
Recklinghausen ved Rhein—Herne-Kanalen. (1919)
30097 Indb. O. har Stenkulsminer, Ammoniak-
og Cementfremstilling. I Nærheden ligger
Jernværket Gutehoffnungshütte.
(H. P. S.). O. K.
Osteri (osteria, ital.), Værtshus, Vinhus.
Ostermann [’o.sterman], Heinrich
Johann Friedrich, ell., som han kaldtes i
Rusland, Andrej Ivanovitsch O., russ.
Greve og Statsmand, f. 30. Maj 1685 i Bochum
(Westf.), d. 25. Maj 1747 i Beresov (Sibirien). O.,
hvis Fader var Præst, skulde gaa Embedsvejen;
men medens han opholdt sig ved Univ. i Jena,
kom han i en Duel til at saare sin Modstander
dødelig og tog derfor skyndsomst Flugten til
Holland, hvor han af den i russ. Tjeneste
staaende Viceadmiral Cruys fik en
Anbefalingsskrivelse til Peter den Store, der dengang havde
god Plads i sit Rige for dygtige unge Mænd fra
Udlandet. O. blev først knyttet til den nyskabte
russ. Marine (1704); men da Tsaren var bleven
opmærksom paa hans gode Evner og hurtig
fattede Tillid til ham, anvendte han ham som
Diplomat, i hvilken Egenskab han var virksom
ved Fredsslutningen med Tyrkiet 23. Juli 1711
og ved Underhandlingerne med Sverige, der
endte med Freden i Nystad (10. Septbr 1721).
Rigelig lønnet af Tsaren og gift med en Dame
af god russ. Familie steg han i Resten af Peter
den Stores Regeringstid og endnu mere under
dennes Efterfølgere fra Værdighed til
Værdighed, blev Vicekansler og Greve, fik Opdragelsen
af den senere Peter II betroet og havde Sæde
i Formynderstyrelsen for denne. Han vedblev
til sit Fald at lede Rigets Udenrigspolitik, og
ogsaa paa den indre Styrelse fik han,
ubestikkelig som han imod russ. Sædvane var, stor
Indflydelse; saavel paa materielt som paa
Oplysningens og Retsvæsenets Omraade lykkedes det
ham at fortsætte Udviklingen fra Peter den
Store’s Dage. Da imidlertid et nationalt russ.,
reformivrigt Parti med Peter den Store’s
Datter Elisabeth i Spidsen satte sig som Maal at
bringe Fremmedherredømmet til Ophør, blev O.
efter Elisabeth’s Tronbestigelse (1741)
arresteret og sat under Anklage for at have bragt
Katharina I’s Testamente til Side og at være
Ophavsmand til Elisabeth’s Udelukkelse fra
Tronfølgen efter Anna Ivanovna. O. blev dømt
til at lide Døden ved Radbrækning og besteg
Skafottet 27. Jan. 1742; den skrækkelige
Eksekution blev dog ikke iværksat, idet hans Straf
forandredes til Forvisning til Sibirien for
Livstid. Hans Hustru fulgte ham til Beresov, hvor
den faldne Stormand tilbragte Resten af sit Liv
og skal have baaret sin Skæbne med stor
Sindsro. Hans to Sønner fik de konfiskerede Godser
tilbage, og da de døde barnløse, gik Formuen
og Navnet O. over paa Ministerens
Dattersønner, der kom til at hedde O.-Tolstoj. (Litt.:
Nisbet Bain, The pupils of Peter the Great
[London 1897]).
(C. F.). C. A. T.
Ostermann-Tolstoj [’åstirmən-tå’£ståj],
Alexander Ivanovitsch, Greve, russ.
General, f. 1772, d. 1837. Allerede 1790 gjorde
han sig bemærket ved sin Tapperhed i Krigen
mod Tyrkiet og Polen og naaede allerede 1798
Generalmajorsgraden. Næsten paa alle
Valpladser, hvor russ. Tropper har kæmpet mod
Napoleon, har O. udmærket sig ved Tapperhed og
Dygtighed, saavel 1806—07, som særlig 1812—13,
i hvilke sidste Aar han flere Gange førte
selvstændig Kommando. Ganske særlig udmærkede
han sig ved Kulm, hvor han i Spidsen for den
russ. Garde holdt Stand mod den dobbelte
Overmagt under Vandamme. O. mistede her
sin venstre Arm. Efter at have taget sin Afsked
1825 foretog han mange store Rejser. Et
Mindesmærke for ham er rejst ved Kulm.
(B. P. B.). E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
