Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osterode - Osterson, C. - Osterwieck - Osterøen - Ostestof - Ostevoks - Osthoff, Hermann - Ostia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osterode [åstə’ro.də]. 1) By i preuss. Prov.
Hannover, 30 km NØ. f. Göttingen ved Foden
af Harzen og ved Söse, (1910) 6845 Indb.;
Fabrikation af Klæde, Uld og Bomuldsstoffer,
Cigarer, Kobberværk, betydelige Gips- og
Kalkbrud. O. var 1361—1452 Residens for
Hertugerne af Braunschweig-Lüneburg-Grubenhagen.
2) By i preuss. Prov. Østpreussen ved
Drewenz-Sø og Jernbanelinien Thorn—Allenstein,
(1919) 14826 Indb., Seminarium, Slot (bygget
1270 af den tyske Ridderorden), Filial af
Rigsbanken, Jernbaneværksteder, Maskin- og
Spiritusfabrikation, Kvægmarkeder og Træhandel. I
Nærheden udstrakte Statsskove.
(Joh. F.). O. K.
Osterson, C., se Veile.
Osterwieck [’o.stərwi.k], O. am Harz,
By i Preussen, Prov. Sachsen, ligger 25 km
VNV. f. Halberstadt ved Ilse. (1910) 5439 Indb.
O. har Tilvirkning af Sukker, Kunstgødning,
Læder, Blyhvidt, Cigarer og Handsker.
(H. P. S.). O. K.
Osterøen, stor Ø i Hordaland Fylke, 328 km2
med (1900) 5551 Indb. Se Haus, Bruvik,
Hosanger og Hamre Herreder.
Ostestof, se Kaseïn.
Ostevoks er et mineralsk Fedtstof, som
benyttes til Svøbning af Ost. — For at regulere
Modningen og hindre Udtørringen af Osten og
saaledes hindre et fortsat Svind og for samtidig
at formindske det besværlige Arbejde med
Ostens Pasning paa Lagrene er man i Amerika
efter Aarhundredskiftet mere og mere kommen
ind paa at parafinere Osten, — ɔ: dyppe den i
smeltet Parafin, saaledes at der dannes et
beskyttende Lag om hele Osten. Den alm. Parafin
gav imidlertid ofte et utilfredsstillende
Resultat, idet den dannede et for tykt Lag, som let
revnede og faldt af. Et godt Resultat kan derimod
naas ved det af Vacuum Oil Company særlig til
dette Brug fremstillede O., som forhandles
under det indregistrerede Varemærke »Gargoyle«.
Dette O. smelter ved 53—54° og kan følgelig
let bringes til at smelte i et Vandbad; men da
Ostens Neddypning (Svøbning) helst maa
foretages ved c. 200°, maa Voksets Smeltning ske i
en Jerngryde over direkte Ild. — Nødvendigt
er det, at Osten er ren og tør, for at Svøbet
kan blive fastsiddende. En forudgaaende
Vadskning med Kalkvand kan tilraades. Osten kan
svøbes allerede 6—7 Dage efter, at den er tagen
op af Saltlagen; men i saa Tilfælde maa
Svøbningen gentages efter 2—3 Ugers Forløb.
Foretages derimod Svøbningen først, naar Osten er
c. 4 Uger gl, kan Svøbet holde i Maaneder, idet
dog forsk. Slags Ost forholder sig noget forsk.
i saa Henseende. Under Neddypningen bæres
Osten paa en stærk Jerngaffel, der er delvis
beklædt med Træ, saaledes at Osten ikke
berøres af Jernet. Straks efter, at Osten er tagen
op af Badet, er Vokset stivnet, saa at Osten kan
tages med de bare Hænder og lægges til Side,
hvorefter en anden Ost kan lægges paa Gaflen
og dyppes.
Voksets Opvarmning til 200° maa ske forsigtig
og under stadig Brug af et Termometer, idet
Kedlens Laag altid holdes i Beredskab for det
Tilfælde, at Vokset, hvis Flammepunkt ligger
ved 235°, skulde antændes. Er Varmegraden c.
200°, skal Osten kun holdes 2—3 Sek. nede i
Vokset, Ved lavere Varmegrader maa
Dypningen vare noget længere; men holdes Osten for
længe nede i Badet, opstaar der ofte Blærer i
Skorpen. Idet Osten tages af Gaflen, maa den
helst samtidig vendes, saa at Vokslaget overalt
kan blive lige tyndt. Er der flere end 30—40
Oste, der skal svøbes, maa Ilden stadig
vedligeholdes; men hver Gang Fyrdøren aabnes,
bør Svøbningen afbrydes og Laaget lægges paa;
og man maa være meget varsom, at Vokset, der
løber af Osten, idet denne løftes op, ikke løber
ned ad Grydens Yderside og antændes.
De svøbte Oste maa under den fortsatte
Lagring naturligvis jævnlig vendes, for at Formen
vedblivende kan være god; men i øvrigt kan
Pasningen indskrænkes til en Aftørring af og til
med en tør Klud. Det besværlige Arbejde i et
stort Ostelager kan følgelig lettes betydelig ved
Svøbningen, hvortil kommer, at Svindet meget
formindskes, at Skorpen vedvarende er tynd og
fin, og at Osten ved Salget kan have et ensartet
og smukt Udseende. Vokset er uden Lugt og
Smag, og er Prisen 1 Kr. pr. kg, medgaar der
kun for 3—4 Øre Voks til at svøbe en Ost paa
10 kg.
B. B.
Osthoff [’åsthåf], Hermann, tysk
Sprogforsker, f. 18. Apr. 1847, d. 7. Maj 1909 som
Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og
Sanskrit i Heidelberg siden 1877. O. var en af de
dygtigste og produktiveste tyske Sprogforskere,
en af Grundlæggerne af den junggrammatiske
Retning, hvis Teorier han fremstillede
populært, men med en Del Overdrivelse i »Das
physiologische und psychologische Element in der
Formenbildung« (1879). Sammen med
Brugmann udgav har det vigtige Tidsskrift
»Morphologische Untersuchungen auf dem Gebiete
der indogermanischen Sprachen« (1878—90),
hvori fl. Afh. af ham selv. Af hans øvrige Skr
skal nævnes: »Zur Geschichte des schwachen
deutschen Adjectivums« (1876), »Das Verbum in
der Nominalkomposition« (1878), »Zur
Geschichte des Perfekts im Indogermanischen« (1884),
»Vom Suppletivwesen der indogerm. Sprachen«
(1899), »Etymologische Parerga« (1901).
O. Jsp.
Ostia [’åstia] var i Oldtiden Roms Havnestad.
Den laa paa den venstre Bred af Tiberens
venstre Arm tæt ved dens Udløb i Havet og omtr.
24 km SV. f. Rom. Efter Sagnet var den
allerede anlagt af Ancus Marcius. Byen fik stor Bet.
baade som Krigshavn og Handelshavn, idet
Roms Kornforsyning, som en særlig Kvæstor,
der boede i O., havde Tilsyn med, foregik
derigennem. Men da Havnen efterhaanden sandede
til, og Claudius derfor anlagde en ny Havn,
Portus Augusti, ved den højre Tiber-Arm, gik det
stærkt tilbage med O., der i Kejsertiden mere
havde Bet. som Badested. Det nuv. O., som
stammer fra Middelalderen, ligger omtrent 1 km
NØ. f. det gl; det er nu en ganske ubetydelig
By med en 1483 anlagt Borg. I det gl O., som
nu p. Gr. a. Tilsandingen ligger en 3—4 km fra
Kysten, har der i Løbet af 19. Aarh. fundet
omfattende Udgravninger Sted; de gamle Gader
kan endnu i stort Omfang følges, og af Husene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
