- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
700

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overhedere - overhedet Vanddamp - Overhedning af Jern - Overhofmarskal - Overhofmesterinde - Overhofretten - Overhud (se Hud) - Overhud (bot.) - Overhuset - Overhøjhed - Overijssel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modstrømsoverheder. Her virker den varmeste Røg paa den
varmeste Damp og den koldeste Røg paa den
koldeste Damp. Denne Ordning vil i Alm. være
fordelagtigere end Ordningen i Fig. 1, naar det
gælder om at tage saa meget af Røgens Varme
som muligt. Man ser nemlig, at i Fig. 1 vil det
ikke være muligt at afsvale Røgen mere end til
noget over Dampens højeste
Overhedningstemperatur, medens det i Fig. 2 vil kunne lade sig
gøre — med et tilstrækkelig stort Rørsystem —
at berøve Røgen saa megen Varme, at dens
Temp., naar den forlader O., kun er lidt over
Dampens Tilgangstemperatur.

Endelig viser Fig. 3 en Ordning, der er en
Kombination af de to foreg. Her gaar
Dampen først i Modstrøm med den mest
afsvalede Røg og sidst i Medstrøm med den
varmere Røg. Der opnaas her en lgn. økonomisk
Udnyttelse af Røgens Varme som i Fig. 2 i
Forbindelse med forsk. praktiske Fordele, navnlig
i Henseende til Holdbarhed.

O. kan have eget Fyrsted, men naar den
bruges i Forbindelse med Dampkedel til Drift
af Dampmaskine, har oftest Dampkedel og O.
fælles Fyrsted. Fra dette ledes saa Røgen først
gennem O., hvor den afgiver Varme af høj
Temp., for derefter i mere af svalet Tilstand
at virke paa Kedlen.
S. C. B.







overhedet Vanddamp, se Dampkedel
S. 482.

Overhedning af Jern, se forbrændt.

Overhofmarskal, se Hof.

Overhofmesterinde hos Dronningen, se
Hof.

Overhofretten for Norge blev oprettet paa
Akershus i 1666 som nærmeste Appelinstans fra
Lagtinget; fra O. kunde der appelleres til
Højesteret i Kbhvn. O. blev ophævet ved Indførelsen
af Stiftsoverretterne og Raadstueretterne i 1797.
K. Ø.

Overhud, se Hud.

Overhud (bot.), Epidérmis, ell. slet og ret
Hud, kalder man i den bot. Vævlære det
beskyttende Væv (Hudvæv), som udgøres af det
yderste Cellelag af Frøplanternes og de højere
Sporeplanters Legeme. O. anlægges allerede
paa Vækstspidsen; den nedstammer hos
Frøplanterne fra Vækstspidsens saakaldte
Dermatogen. Overhudscellerne er i Reglen lave og
slutter til hverandre uden Cellemellemrum; kun
Spalteaabningerne er epidermale
Intercellularrum. I Reglen er Overhudscelilernes Ydervægge
de tykkeste, især hos xerofile Planter, og de
bestaar yderst af Kutikula, der som en tynd
Hinde overtrækker hele Planten, derunder af de
saakaldte kutikulariserede Lag og inderst af eet
ell. fl. Lag ren Cellulose. Oven paa Kutikulaen
kan der være udskilt et tyndere ell. tykkere
Lag Voks (f. Eks. paa alle blaaduggede Blade
og Frugter samt paa alle saakaldte Saftplanters
Blade), hvilket yderligere hindrer
Fordampningen. I Reglen bestaar O. kun af eet Lag Celler,
hvis Sidevægge kan være lige ell. bugtede; men
i enkelte Tilfælde, særlig hos xerofile Vækster
ell. paa læderagtige Blade, er der ved
tangentiale Delinger af den unge O. dannet eet ell. fl.
Cellelag under den, der kaldes Hypoderm, og
som dels forstærker den, dels tjener som
Vandvæv. Ved Deling og Vækst af enkelte
Overhudsceller opstaar Haarene (se Haar, Planternes),
ved simpel Udposning dannes Rodhaarene. O.
er i Reglen farveløs, fordi dens Celler ikke
indeholder Grønkorn; en Undtagelse herfra
danner dog O. hos Bregnerne, mange helt
underdykkede Vandplanter og en Del af Løvskovenes
skyggeelskende Urter m. fl. Paa fleraarige
Organer erstattes O. i Reglen af Kork, ja den kan
selv omdanne sig til dette Væv; kun sjælden
(f. Eks. hos Mistelten, Kristtorn og Acer
striatum
) holder den opr. O. sig Aar igennem.
Paa Blomstens farvede Blade, især paa
Kronbladene, er O. meget tyndvægget; det samme er
Tilfældet paa de unge Ernæringsrødder.
(V. A. P.). A. M.

Overhuset, se England S. 228.

Overhøjhed, anvendes undertiden mindre
nøjagtigt i Bet. Højhedsret, Suverænitet
(s. d.), men oftest som Betegnelse for den
Bestemmelsesret, en Stat i folkeretlige Forhold
kan have over en halvsuveræn Stat, d. v. s. et
Land, der ikke er selvstændigt udadtil.
G. R.

Overijssel [’o.fəræ^isə£], Prov. i Kongeriget
Nederlandene, grænser mod Nord til Prov.
Friesland og Drenthe, mod Øst og Sydøst til
Preussen, mod Syd og Sydvest til Gelderland og
mod Vest til Zuider-Søen; har et Areal af 3399
km2 med (1921) 445888 Indb. (131 pr. km2,
Landets 3. tyndest befolkede Prov.). Landet er for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free