- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro - Overtryk - Overvejinspektør - Overværgeraad - Overweg, Adolf - Overøvrighed - Ovibos - Ovidio, Francesco d' - Ovidiopol - Ovidius Naso, Publius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Overtro, enhver Antagelse, som enten ingen
Hjemmel har i en herskende Religion ell. er i
Strid med Aksiomerne for en given Tids
Naturopfattelse. O.’s Indhold er derfor i højeste Grad
vekslende, ikke blot gennem Tiderne, men
ogsaa, paa et givet Kulturtrin, afhængigt af, om
man stiller sig paa et religiøst ell.
videnskabeligt Standpunkt. Se i øvrigt Magi.
(Alfr. L.).

Overtryk, se Litografi.

Overvejinspektør kaldes en under
Ministeriet for offentlige Arbejder ansat Embedsmand,
der paa Statens Vegne fører Tilsyn med
Amtsraadenes Bestyrelse af Landevejene.
P. J. J.

Overværgeraad, se Værgeraad.

Overweg [’o.vərve.k?], Adolf, tysk
Afrikarejsende, f. 24. Juli 1822 i Hamburg, d. 27.
Septbr 1852 i Maduari ved Tsad-Søen. O.
sluttede sig, efter at have studeret Naturvidenskab,
i Slutn. af 1849 sammen med Heinrich Barth til
Richardson’s Ekspedition fra Tripolis til Sudan.
Han foretog, navnlig ved og paa Tsad-Søen, i
længere Tid alene, betydningsfulde
Undersøgelser. Resultater af Ekspeditionen foreligger fra
O.’s Haand i »Petermann’s Mitteil.« og
»Zeitschrift f. Erdkunde«.
(O. I.). C. A.

Overøvrighed kaldes i nyere Tid sædvanlig
de alm. statslige Forvaltningsmyndigheder, der
danner en Melleminstans mellem Ministerierne
og Underøvrighederne, altsaa Amtmændene og
i Kbhvn Overpræsidenten. Ordet kom først i
Brug siden omkr. 1800, idet Forholdet i ældre
Tid var det, at der ikke var nogen egl.
Underøvrighed under Amtmanden. I Købstæderne stod
Magistraten paa lige Fod med ham, og paa
Landet havde han selv den umiddelbare
Forvaltning, idet Retsbetjentene endnu ikke var
Forvaltningsembedsmænd, hvad de først lidt
efter lidt blev i Løbet af 18. Aarh. Det var først
denne Udvikling, der i Forbindelse med
Købstædernes Henlæggelse under Amtmændene 1793
gjorde det naturligt at betegne de sidste som
Overøvrigheder. Forinden passede dette Navn
i det højeste paa Stiftamtmændene, der var
Købstædernes og fra først af ogsaa
Amtmændenes Overordnede, men faktisk anvendtes det
vistnok ikke om dem.
P. J. J.

Ovibos [’o’vibås], d. s. s. Moskusokse.

Ovidio, Francesco d’, ital. Filolog, er f.
5. Decbr 1849 i Campobasso. Han er en af de
mest fremragende Repræsentanter for den
romanske Sprog- og Litteraturvidenskab i Italien.
Efter at have studeret i Neapel og Pisa havde
han Ansættelse som Lærer ved højere
Undervisningsanstalter i Bologna og Milano, og 1876
blev han Prof. i romansk Filologi ved Neapels
Univ. Af hans talrige, mest mindre, Afh. er en
Del samlet i Saggi critici (1879) efter først at
have staaet i Tidsskrifter. Fremhæves kan hans
ypperlige Studie over Dante’s De vulgari
eloquentia
(1874), hans interessante, men stærkt
bestridte Dellorigine dell’unica forma
flessionale del nome italiano
(1872), de to Manualetti
d’introduzione agli studi neolatini
(sammen med
Ernesto Monaci) ɔ: en sp. og en portug.
Grammatik, navnlig Lydlære (1879 og 1881), Il
vocalismo tonico italiano
(1878), Storia della
letteratura latina
(1879) og Afsnittet om ital. Sprog
— i Forening med Wilh. Meyer-Lübke — i
Gröber’s »Grundrisz der romanischen
Philologie«, I (1888). Han var indtil 1923 Præsident
i Accademia dei Lincei.
(E. G.). E. M-r.

Ovidiopol [avi’diåpålj], By i det sydvestlige
Ukraine, Guv. Odessa, ligger 33 km SV. f.
Odessa og driver Agerbrug, Kvægavl og Fiskeri.
(1920) c. 6000 Indb. Paa O.’s Plads laa tidligere
den tyrk. Fæstning Chadschi-Dere, der
1769 ødelagdes af de saporogiske Kosakker.
(H. P. S.). N. H. J.

Ovidius Naso, Publius, rom. Digter, f.
i Sulmo i Pelignernes Land (Italien) 43 f. Kr.,
d. i. Tomi i Møsien 17 e. Kr. I en ung Alder
kom han til Rom for at studere Veltalenhed,
men følte sig snart dragen til Poesien. Han
tænkte ganske vist en Tid paa at slaa ind paa
Embedskarrieren og beklædte ogsaa et Par
lavere Embeder, men opgav hurtig denne Plan
og kastede sig ind i det muntre og løsslupne
Hovedstadsliv, medens han hos Samtidens
Digtere søgte Vejledning i Digtekunsten. Han
forsøgte sig i fl. Digtarter og skrev bl. a. en
Tragedie Medea, som dog senere er gaaet tabt.
Men den Digtart, som han især dyrkede, var
Elegien, hvori Gallus, Tibullus og Propertius
nylig var optraadte som Mestre. Særlig
Kærlighedselegien var O.’s egl. Felt. Sin Ungdoms
Kærlighedsdigte, Amores, udg. han først i 5
Bøger, men senere offentliggjorde han en ny
Udgave i 3 Bøger, som nu haves. En stor Del
af disse Digte drejer sig om en Kvinde, som
han med et fingeret Navn kaldte Corinna. Det
er lutter korte Digte, som paa en kvik,
undertiden letfærdig Maade skildrer en enkelt
Situation. Undertiden kan en temmelig stærk
Benyttelse af Forgængerne, baade de gr. og de
rom., spores, men dog saaledes, at man mærker,
at O.’s egne Oplevelser og Stemninger ligger til
Grund. Af erotisk Indhold er ogsaa O.’s
Heltindebreve, Epistulæ ell. Heroides, Breve, som
fingeres at være skrevne af forsk. mytologiske
Kvinder til deres Mænd ell. elskede, som har
forladt dem. Disse Breve er udarbejdede med
stor Kunst, men vilde rigtignok passe bedre
for Kvinder af O.’s Samtid end for de
mytologiske Kvinder, som han lader skrive dem. En
større Opgave satte O. sig, da han skrev sin
Ars amandi ell. Ars amatoria, et Læredigt i 3
Bøger, hvori han med stort Vid docerer
Kunsten at vinde og bevare Kærlighed. Han viser
sig her som den erfarne Verdensmand, der
kender Kvinden ud og ind: hans Raad er ofte lidet
moralske, men hans Skildringer og
Betragtninger er baade morsomme og rammende og har
et stort kulturhistorisk Værd; Samtiden
modtog dem ogsaa med stort Bifald. Som Modstykke
hertil slutter sig Remedia amoris, om Midler
til at frigøre sig fra Kærligheden. Mindre Bet.
har Medicamina faciei, om Skønhedsmidler,
hvoraf kun en Del er bevaret. O.’s betydeligste
Værk er hans Metamorphoses. Forvandlinger,
i 15 Bøger. Medens O. i sine tidligere Digte
havde anvendt det elegiske Versemaal, er
Metamorfoserne skrevne i Heksametre. O.
behandler her en talrig Mængde Sagn, for største
Delen hentede fra den gr. Mytologi, der alle har
det Særkende, at der i dem foregaar en ell.
anden Forvandling. Han begynder med Verdens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free