Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxalsyre - Oxaluri - Oxaziner - Oxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af mange organiske Stoffer, navnlig af
Kulhydrater. Koger man Sukker med
40-procentdig Salpetersyre, faar man O., som derfor i
det daglige Liv ofte er blevet kaldt
»Sukkersyre«, en Benævnelse, som i Kemien bruges for
en hel anden Forbindelse. Iltningen af
Kulhydrat til O. kan ogsaa foregaa ved Hjælp af
Luftens Ilt, naar der samtidig er stærke Baser
til Stede; derpaa beror den igennem lange
Tider benyttede tekn. Fremstilling af O. Man
bringer Savspaaner i koncentreret Opløsning af
Kalium og Natriumhydroxyd, saaledes at der
dannes en tyk Grød; denne udbredes paa
Jernplader og ophedes lidt efter lidt til højere
Temperatur; efter Afkøling udludes den
smeltede Masse med Vand, Opløsningen koges med
Kalkmælk, og af det derved dannede
Kalciumoxalat frigøres O. ved Hjælp af Svovlsyre.
Nutildags fremstilles O. af syntetisk fremstillet
Myresyre, hvis Alkalisalte blandes med
Alkalikarbonater, hvorefter Blandingen ophedes til
360°. Herved omsætter de myresure Salte sig
under Brintudvikling glat til de paagældende
Oxalater. O. krystalliserer af vandig Opløsning
i monokliniske Krystaller, som indeholder 2
Molekyler Krystalvand; disse Krystaller
forvitrer langsomt i tør Luft ved alm. Temp.; ved
100° afgiver de hurtig Krystalvandet og giver
vandfri O., som sublimerer ved 150°, men som
ved højere Temperatur spaltes i Kuldioxyd og
Myresyre: (COOH)=CO2 + HCOOH og ved
endnu højere Temperatur i Kuldioxyd, Kulilte og
Vand: (COOH)=CO2+CO+H2O; den
sidstnævnte Spaltning finder ogsaa Sted ved Opvarmning
med koncentreret Svovlsyre. O. er et kraftigt
Reduktionsmiddel; af Kaliumpermanganat,
Manganoverilte, Blyoverilte o. s. v. iltes den til
Kuldioxyd: (COOH)2+O=2CO2+H2O; den
udfælder metallisk Guld af Guldopløsnimger. — O.
er opløselig i 10 Dele Vand, 2,5 Dele Alkohol
ell. 80 Dele Æter ved 15°, i 0,4 Dele varmt
Vand. Den er giftig; som Modgift kan anvendes
finslæmmet Kridt.
Historisk. O. blev 1776 fremstillet af
Scheele ved Iltning af Sukker med Salpetersyre,
medens Wiegleb 1779 karakteriserede den i
Syresalt forekommende Syre som en særlig
Syre; Identiteten af denne Syre med O.
paaviste Scheele 1784. Den tekn. Fremstilling af O.
ved Indvirkning af Alkalier paa Cellulose fandt
Gay Lussac 1829. Senere er det vist, at O.
kan fremstilles syntetisk ved Ophedning af
myresurt Natron til 400° uden Luftens Adgang
ell. ved Ophedning af Natriumamalgam i en
Kulsyrestrøm til 360°; ogsaa ved Iltning af
Acetylen med em alkalisk Opløsning af
Kaliumpermangamat dannes O.
Oxalsure Salte, Oxalater. Da O. er
en tobasisk Syre, danner den saavel sure som
normale Salte. Af de sidstnævnte er kun
Alkalisaltene opløselige1 i Vand; de uopløselige
Oxalater er opløselige i de alm. uorganiske Syrer.
Normalt Kaliumoxalat, K2C2O4,H2O,
danner rombiske Prismer og er opløseligt i 3
Dele Vand; denne Opløsning giver ved
Tilsætning af Ferrosulfatopløsning en blodrød
Vædske, som sandsynligvis indeholder
Kalium-Ferrooxalat, og som virker kraftig reducerende,
hvorfor den benyttes som »Fremkalder« i
Fotografien.
Surt Kaliumoxalat, KHC2O4,H2O, er
tungere opløseligt i Vand; blandet med det
»oversure« Salt, KHC2O4,H2C2O4,2H2O, findes
det i »Syresalt« (Kløversalt), der henyttes som
Middel til at fjerne Rust- og Blækpletter, fordi
det med Jerntveiltesalte (Ferrisalte) danner opl.
Kalium-Ferrioxalater. — Natriumoxalat,
Na2C2O4, er tungtopløseligt i Vand.
Ammoniumoxalat, (NH4)2C2O4,H2O, danner
rombiske Krystaller, som er opløselige i 23 Dele
Vand ved alm. Temp. Kalciumoxalat,
CaC2O4,3H2O, er uopløseligt i Vand og
Eddikesyre, men opløseligt i Saltsyre; det faas ved
Fældning af en Opløsning af et Kalciumsalt
med oxalsur Ammoniak som et hvidt
Bundfald. Ferrooxalat er gult.
Oxalsure Æterarter. Af disse er
særlig Metyloxalat, (CH3)2C2O4, og
Ætyloxalat, (C2H5)2C2O4 (Oxalæter), af
Interesse; disse faas direkte ved Indvirkning af
Metylalkohol ell. Ætylalkohol paa vandfri O.
under Opvarmning. Metylforbindelsen er
fast og spaltes atter ved Kogning med Vand i
O. og Metylalkohol; Ætylforbindelsen er
flydende og koger ved 186°; den gaar ved
Indvirkning af 1 Molekyle vinaandig Kali over til
Kaliumsaltet af Ætyloxalsyren, COOC2H5.
COOK; denne Syre er i fri Tilstand en
farveløs Vædske, som kun ved lavere Tryk kan
destilleres uden Sønderdeling. O. finder en ikke
ringe tekn. Anvendelse, saaledes som Bejdse i
Farverier og Trykkerier, til Blegning af Straa
og Læder, til Rensning af Stearin, Glycerin o.
fl., og til Fremstilling af Rosolsyre,
Difenylaminblaat, Dekstrin, Metalpudsemidler etc.
(O. C.). R. K.
Oxaluri [’åks-], Optræden i Urinen af rigelig
Mængde Oxalsyre, i Form af Krystaller af
oxalsur Kalk.
H. I. B.
Oxaziner, se Phenoxazin.
Oxe, uddød, yderst faatallig dansk
Adelsslægt, der siges at være indvandret fra
Franken under Navnet Reyendorf, og som førte en
rød Okse i Sølv Felt og en halv rød Okse paa
Hjelmen. Rigsraaden, Lensmand paa Krogen og
Helsingborg Peder O. til Asserbo, Slægtens
første kendte Mand, var 1436 Anfører for den
Styrke, som sendtes mod Engelbrecht
Emigelbrechtson, hvem han standsede ved
Rønneaaen. Han var Fader til Rigsraaden Hr.
Johan O. til Tordsø, der hørte til Christian I’s
mest tbetroede Mænd, og som gentagne Gange
forhandlede med Svenskerne. Hr. Johan fik
betydelige Forleninger, erhvervede meget Gods og
ledsagede Dronning Dorothea til Rom som
hendes Hofmester. Bl. hans Sønner kan nævnes
Hr. Torben O. til Lundegaard og Rigsraaden
Hr. Johan O. til Nielstrup. Den førstnævnte
blev af Christian II udnævnt til Befalingsmand
paa Kbhvn’s Slot, skønt han havde gjort sig
ilde berygtet ved fl. Godsstridigheder. Nogen
Tid efter angav Slotsskriveren, Hans Faaborg,
for Kongen, at Hr. Torben tragtede efter
Dyveke’s Gunst, og en Gang endog havde kastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
