Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paciniske Legemer - Pacinotti's Ringanker - Paciuolo, Luca - Pacius, Friederich - Pack - Packfong - Pacquelins Brænder - pactum - Pacuvius, Marcus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smaa ægformede Organer af 1/2—4 mm’s
Længde, der paa mange Steder i Legemet danner
Følenervernes Endeorganer. Sete under
Mikroskopet viser de sig at bestaa af en Mængde
koncentriske Lameller (som Bladene i et Løg),
der i Midten indeholder Føletraadens
kolbeformig opsvulmede Ende. De findes i stort
Antal i Huden, især paa de Steder, hvor denne
er særlig følsom, f. Eks. paa Fingrene. Man
regner, at der i Huden paa hver Haand findes
c. 600 af disse Smaalegemer. Ogsaa i Legemets
Indre, f. Eks. i Underlivet og i Omegnen af
Ledene, findes P.
S. B.
Pacinotti’s Ringanker [pat∫i’nåti-], se
Dynamo, S. 576.
Paciuolo [pa’t∫uålo], Luca, ital. Matematiker,
levede i Slutn. af 15. og Beg. af 16. Aarh., P.,
der hørte til Franciskanernes Orden,
underviste i Matematik ved forsk. af Italiens Univ.
og gavnede Samtidens Matematikere ved i sit
1494 i Venedig trykte Værk: Summa de
Arithmetica Geometria Proportioni et Proportionalita
at samle tidligere bekendt Stof i ret betydeligt
Omfang. Synderlig original Produktivitet har
han ikke udfoldet.
Chr. C.
Pacius, Friederich, Komponist, f. i
Hamburg 19. Marts 1809, d. i Helsingfors 9. Jan.
1891. Efter at have studeret Musik under Spohr
og Hauptmann, i Tyskland blev han 1828 ansat
som Soloviolinist ved Hofkapellet i Sthlm og
kom derfra 1834 til Helsingfors som Director
musices ved Univ. Paa Udviklingen af
Musiklivet i Finland fik han den største Indflydelse,
dels ved Stiftelsen af en Symfoniforening i
Helsingfors, og som Leder af den finske
Studentersang, dels ved sine talrige
Kompositioner, hvor tysk Romantik i den Spohr’ske Stil
indgaar en ejendommelig Forbindelse med
finsk-svensk Nationalitet. Bl. hans Værker findes
Operaen »Kung Carls jakt« (1852), Musik til
Skuespillet »Prinsessan af Cypern« (begge til
Tekster af Topelius), Operaen »Loreley« af
Geibel (1887), fremdeles forsk. Violinkompositioner
— P. var selv en udmærket Violinist — og
endelig, med særlig national Bet., hans finske
Sange, hvorimellem »Suomis sång«, »Vårt land«
m. fl.
A. H.
Pack [påk], i England Vægt for Uld = 12
Scores = 240 Ibs. = 108,862 kg.
H. J. N.
Packfong, se Nysølv.
Pacquelins Brænder [pa’klæs-] (ogsaa ofte
stavet Paquelin) er et siden omtr. 1880
meget anvendt Instrument, der næsten ganske
har fortrængt de gl. Glødejern, og som nærmest
sejrrig konkurrerer med den elektriske
Brænder (Galvanokaustik). P. B. beror paa det
Princip, at brændbar Damp ell. Luft blandet med
atmosfærisk Luft (altsaa Knaldluft) ved
Berøring med hed Platinsvamp bringes til jævn
Brænding, der vedligeholdes, saa længe
Tilstrømningen af Knaldluft vedbliver.
Anordningen er nu flg.: Luftblandingen beredes ved med
en Gummiballon at drive Luft hen over let
fordampelig Petrolæter (Benzin, Gasolin) i en
Flaske, hvorpaa Strømmen gennem en
Gummislange drives ind gennem Brændeapparatet,
som bestaar af et Træskaft, hvorpaa findes et
hult Endestykke af Platinblik, hvori nogen
Platinsvamp. Naar nu denne Del af Apparatet
opvarmes stærkt i en Flamme, og man derpaa
pumper Knaldgassen ind i Apparatet, ser man
Platinspidsen gløde, stærkere og svagere efter
Mængden af tilført Knaldluft.
(E. A. T.). V. Sch.
pactum (lat., egl. Participium af paciscor
»fastsætter«) er i rom. Ret den alm. Betegnelse
for enhver formløs Overenskomst. I den ældre Ret
gjaldt den Grundsætning, at en ved Klageret
(actio) beskyttet Fordringsret (obligatio) kun
kunde stiftes ved bestemte, iflg. deres Form og
Indhold (causa) særlige Overenskomster
(contractus). Et formløst p., det saakaldte p. nudum,
var principielt uden retlig Bet. Kun ved
Delikter, f. Eks. ved furtum, kunde Bøden (poena)
fastsættes ved et simpelt p. I Henh. t. de XII
Tavlers Retssætning: Cum nexum faciet
mancipiumque, uti lingua nuncupasset, ita jus esto,
var endvidere enhver fiduciarisk Aftale (p.
conventum), der føjedes til den strengt formbundne
mancipium (mancipatio) ell. nexum, retlig
bindende og beskyttet ved en actio bonæ fidei (a.
fiducia). De klassiske Jurister fastholdt den
Grundsætning, at et nudum p. ikke kunde
skabe en actio for Kreditor. Men de tillagde
Debitor en exceptio. Gjorde Kreditor ifølge en
stipulatio et Krav gældende, der var i Strid
med et p. (f. Eks. en formløs Aftale om
Eftergivelse af Skyld, et p. de non petendo), kunde
Debitor paaberaabe sig p. og ved sin Indsigelse
(exceptio pacti de non petendo) paastaa
Frifindelse. I den senere Ret blev efterhaanden en
Rk. formløse Overenskomster »beklædte« med
Klageret, de saakaldte p. (actione vestita) og
fik derved samme Retskraft som de gl.
contractus. Gennem Juristernes Interpretation (jus
civile) opstod p. adjecta,
»Tillægsbestemmelser«, der in continenti sluttede sig til en
bonæfidei Kontrakt, og navnlig forekom ved Køb,
emptio-venditio (Aftaler om
Tilbagetrædelsesret for Sælgeren i Tilfælde af ikke rettidig
Betaling af Købesummen [lex commissoria], om
Forbehold i Tilfælde af bedre Tilbud [in diem
addictio], om Forkøbsret, om Køb paa Prøve).
Gennem den prætoriske Ret opstod p. prætoria
(navnlig Aftale om Indfrielse af allerede
bestaaende Skyld [constitutum debiti]) og gennem
den senere Kejserret p. legitima (Gaveløfter og
Tilsagn om Medgift).
C. W. W.
Pacuvius, Marcus, rom. Digter, Søstersøn
af Ennius, var født i Brundisium omtr. 220 og
døde i Tarent omtr. 130 f. Kr. En stor Del af sit
Liv tilbragte han i Rom, hvor han foruden at
digte ogsaa optraadte som Kunstmaler. Han
forfattede væsentlig Tragedier, som for en stor
Del var Bearbejdelser efter gr. Mønstre. Af
nationalt, romersk Indhold var derimod en
fabula prætexta ved Navn Paulus, som vistnok
handlede om Æmilius Paulus, Sejrherren ved
Pydna. P. skrev en temmelig svulstig og
oratorisk Stil, men nød baade i Samtid og Eftertid
en meget stor Anseelse. Af hans Værker er der
kun levnet os Brudstykker, som er udgivne af
Ribbeck i Tragicorum Romanorum fragmenta
(3. Udg., Leipzig 1897).
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
