- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pacy-sur-Eure - Paczka, Cornelia - Padang - Paddeborg - Paddefisk - Paddehat - Paddehat-Konstruktioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pacy-sur-Eure [pa’si-sy’r-öər], By i det
nordlige Frankrig, Departement Eure, ved Eure
og ikke langt fra Evreux, (1921) 2100 Indb., har
en gotisk Kirkebygning (12.—14. Aarh.).
Savværker.
(M. Kr.). E. St.

Paczka [’påtskå], Cornelia, f.
Wagner, tysk, Malerinde, f. 1864. Hun
uddannedes i Berlin, blev gift med den ung. Maler
Franz P. (f. 1856 i Budapest, »Trappistkloster«
[1900] i Budapests Mus., »Kirkegang« [1905] i
Mus. i Dessau, m. v.), og vakte hurtig
Opmærksomhed ved sine meget dygtige, af Klinger’s
Kunst paavirkede Raderinger. Hun har ogsaa
med Held dyrket Malerkunsten, saaledes flere
større Billeder i Puvis de Chavannes’ Stil, og
Skulpturen.
A. Hk.

Padang, By i Residentskabet Sumatras
Vestkyst, ligger ved Mundingen af Padang-Floden
og har (1905) 91440 Indb. P. er det vestlige
Sumatras vigtigste Havnestad og udfører
Tobak, Kaffe, Kopra, Muskat, Kanel og andre
Produkter af Plantagedriften.
M. V.

Paddeborg (Padborg), Stationsby i
Sønderjylland (Bov Sogn, Aabenraa Amt) med
Danmarks Grænsestation paa Jernbanen
Vamdrup—P., tillige Endepunkt for Banen
Sønderborg—Torsbøl—P. Stationen ligger umiddelbart
ved Rigsgrænsen c. 25 km S. f. Aabenraa og 5
km NV. f. Flensborg; der er tillige
Postekspedition, Telegrafstation og Toldsted. 1921 havde
Byen kun 13 Huse med 47 Indb., men kan
imødese en større Udvikling.
M. S.

Paddefisk (Batrachidæ), en Familie af
Pigfinnefisk. Hovedet er stort og fladtrykt og har
et meget stort Gab, Kroppen langtstrakt,
sammentrykt bagtil; 2 Rygfinner, den forreste
pigstraalet og meget kort, den bageste blødstraalet
og lang ligesom Gatfinnen; Bugfinnerne sidder
foran Brystfinnerne og bestaar blot af 1 Pig-
og 2 ell. 3 Blødstraaler; Huden nøgen eller med
smaa Skæl. P. omfatter 20 Arter, udbredte over
de tropiske, til Dels ogsaa de varmt
tempererede Have. De holder til paa Bunden, lever af
Rov og opnaar kun ringe Størrelse. Hos Slægten
Batrachus bestaar den forreste Rygfinne kun af
tre Pigstraaler; Gællelaaget er besat med
Torne, og Munden omgives af Føletraade. Den
europæiske P. (B. didactylus) hører hjemme
ved Sydeuropa, men et Eksemplar er for mange
Aar siden fanget ved Kullen. Slægten
Thalassophryne besidder ejendommelige Giftredskaber,
byggede som en Slanges Gifttænder; en Torn
paa Gællelaaget og Rygfinnens Pigstraaler er
nemlig gennemborede efter Længden af en
Kanal, hvori en ved deres Grund liggende Sæk
kan udtømme en giftig Vædske. Denne Fisk lever
ved Mellemamerika.
Ad. J.

Paddehat bruges i Alm. som populær
Betegnelse for de til Familien Agaricaceæ hørende
Svampe (se Agaricaceæ og Agaricus);
P. er Svampens Frugtlegeme og bestaar af en
oftest kredsrund, skærmformet Hat, der bæres
af en Stilk, Stokken ell. Foden, som er fæstet til
Hattens Underside, i Reglen paa dennes Midte;
paa Hattens Underside sidder en Mængde
tynde, knivbladformede Lameller, der gaar fra
Hattens Band ind mod Stokken; paa disse
Lameller dannes Svampens Formeringsorganer,
Sporerne, der hos nogle er farveløse, hos andre
rødlige, gule, brune, purpurfarvede ell. sorte;
Sporernes Farve faar man lettest at se ved at
afskære Hatten og lægge den med Undersiden
nedad paa et Stykke Papir, en Glasplade e. l.;
hvis Svampen er udvoksen, vil den i Løbet af
kort Tid, et Par Timer, kaste en Mængde
Sporer, der paa Underlaget tegner et Billede af
Lamellernes Ordning. Hos mange P. er
Lamellerne i den urige Svamp dækkede af et tyndt,
spindelvævagtigt Slør, der paa den udvoksede
Svamp bliver siddende som fine Traade paa
Stokken ell. langs Hattens Band; hos andre er
Sløret tykkere, hudagtigt og rives under
Svampens Udvikling løs fra Hattens Band og bliver
siddende som en udstaaende Ring omkr.
Stokken, f. Eks. hos Champignon; hos nogle er det
unge Frugtlegeme helt omgivet af et hudagtigt
Hylster, der under Udviklingen sprænges og
bliver siddende dels som en Skede om Stokkens
Grund, dels som uregelmæssige Lapper paa
Hattens Overside, saaledes f. Eks. hos
Fluesvampe. P. udgaar fra et Mycelium, der for de
fleste Arters Vedk. lever i Jorden; hos mange
lever Myceliet dog i raaddent Ved (Træstubbe,
døde Grene, o. s. v.), paa hvilket P. senere
fremkommer. P. vokser næsten alle Vegne,
baade i Haver, paa Marker og Enge, men dog især
i Skovene; de fleste kommer frem om
Efteraaret, i fugtigt Vejr; Frugtlegemet kan vokse
frem i kort Tid, ofte i Løbet af en eneste Nat.
Der findes en stor Mængde Arter, nogle ganske
smaa med en kun et Par mm bred Hat; de
fleste er dog større; hos nogle kan Hatten blive
over 1/4 m bred. P. optræder ikke lige talrigt
hvert Aar; i de »gode Svampeaar« kan de
smykke Skovbunden i uhyre Skarer, og de danner
da ved deres ofte livlige Farver en
iøjnefaldende Andel af Efteraarets Flora. En Del Arter er
spiselige (se Madsvampe); andre, f. Eks.
Fluesvampene, er giftige (se Fluesvampe
og Giftsvampe).
(C. R.). C. F.

Paddehat-Konstruktioner betegner en Form
for Jernbeton-Etageadskillelser, hvor en vandret
Plade (Gulvpladen) understøttes alene paa et
Antal Søjler, uden Bjælker ell. Dragere som
Mellemled. Konstruktionen er fremkommen i
Nordamerika (patenteret O. W. Norcross
29. April 1902) og gaar her under forsk. Navne,
Mushroom, Flat Slab o. fl., der ogsaa ofte
uoversatte bruges her i Europa. I Sammenligning
med Anvendelsen af Bjælker og Dragere
medfører Systemet fl. Fordele: mindre
Konstruktionshøjde, bedre Belysning, simplere
Forskalling, og er i det hele snarest billigere, navnlig
ved store Belastninger; det anvendes derfor nu
overmaade meget i Pakhuse o. l. Bygninger og
er ogsaa (sjældnere) forsøgt til mindre Broer
ell. Gennemkørsler (saaledes i Chicago).
Konstruktionen er i Amerika nærmere udformet af
forsk. Ingeniører og Selskaber (C. A. P.
Turner
, Corrugated Bar Co. o. m. fl.),
hvorved er fremkommet adskillige mindre
Afvigelser i Detaillerne: Søjlerne anbringes i
Reglen i Vinkelspidserne af et Net af Rektangler
(Kvadrater), og mellem dem og Pladen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free