Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmierit - Palmin - Palmira - Palmitin - Palmitinsyre - Palmstierna, Erik Kule - Palmyra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palmierit, et Mineral af Sammensætning
6SO2,4PbO,3(K,Na)2, der er fundet som smaa,
farveløse romboedriske Krystaller paa
Vesuvlava fra 1906.
O. B. B.
Palmin, Handelsbetegnelse for desodoriseret
Kokosfedt, eventuelt blandet med andre
Fedtstoffer, til Husholdningsbrug.
K. M.
Palmira, By i Colombia, ligger i Rio Cancas
Dal, 1010 m o. H., 10000 Indb., Tobaksavl.
M. V.
Palmitin, C3H5(C16H31O2)3, et Glycerid, som
findes i forsk. Fedtstoffer, f. Eks. i Tælle og
Palmeolie, og som ved Forsæbning giver
Glycerin og Palmitinsyre. Det er en hvid, krystallinsk
Forbindelse, der smelter ved 62° og er meget
tungt opløselig i Alkohol, men let opløselig i
Æter.
(O. C.). R. K.
Palmitinsyre, Cetinsyre, Cetylsyre,
C15H21 . COOH. Triglyceridet af denne Syre
udgør sammen med Triglyceridet af den
homologe fede Syre, Stearinsyre,
Hovedbestanddelen af de faste Plante- og
Dyre-Fedtstoffer, og findes f. Eks. i Palmeolie, jap. Voks,
Tælle o. a. Dens Cetylæter danner
Hovedbestanddelen af Hvalrav (Spermacet), og dens
Myricylæter findes i Bivoks. Af disse forsk.
Forbindelser kan Syren i overvejende Mængde
vindes ved Forsæbning, bevirket ved Ophedning
enten med Alkalier, hvor ved dannes Alkalisalte,
Sæber, ell. med konc. Svovlsyre, hvorved den
frie Syre dannes. Af Cetylalkohol kan P. faas
ved Ophedning med Natronkalk til 270°. Ren
P. kan faas af Myrtevoks (af Myrica cerifera);
i større Mængde faas den dog af saakaldt jap.
Voks, som væsentligt bestaar af Palmitin, ved
Forsæbning. Syren danner en hvid, bladet
krystallinsk Masse, som er ganske uopløselig i Vand,
men kan opløses i 10,7 Dele absolut Alkohol ved
19,5°. Den smelter ved 62° og koger under 15
mm’s Tryk ved 215°; den smeltede Syre har
ved Smeltepunktet Vægtfylden 0,8527. P. finder
Anvendelse til Fremstilling af Sæber i
Tekstilindustrien og, sammen med Stearinsyre, til
Fremstilling af »Stearinlys«.
(O. C.). R. K.
Palmstierna [’palm∫æ.rna], Erik Kule,
sv. Friherre og Politiker, f. 10. Novbr 1877 i
Sthlm, blev Underløjtnant ved Flaaden 1897,
Kaptajn 1906 og gik derefter over i Reserven.
Tidlig optaget af politiske Spørgsmaal blev han
1905 Medlem af Byraadet i Karlskrona og 1908
i Sthlm, s. A. som han valgtes ind i Rigsdagens
Andetkammer. Han var Radikal, men stod
Socialdemokratiet saa nær, at han allerede
Foraaret 1910 gled over i dette Parti. Der blev
gjort flittigt Brug af P. i forsk. Udvalg, og da
Eden 1917 dannede Ministerium, blev P.
Krigsminister i dette. Efter Ministeriets Afgang blev
P. Gesandt i London, hvilken Post han endnu
beklæder. P. har altid taget virksom Del i
socialt Arbejde og var 1908 med til at stifte
»Svenska stadsförbundet«, hvis første Sekretær
han var. P. har ogsaa været ivrig Deltager i det
nordiske interparlamentariske Arbejde, i hvis
øverste Ledelse han i fl. Aar havde Sæde. Han
har udgivet en Rk. Bøger og Smaaskrifter om
sociale Spørgsmaal.
A. M. D.
Palmyra, Grækernes og Romernes Navn paa
en i den rom. Kejsertids 3 første Aarh. rig og
anset By i den syrisk-arabiske Ørken, omtr.
100 km Ø. f. Byen Homs i Syrien og 210 km
SV. f. Byen Deir ved Eufrat, under 34° 32 1/2′
n. Br. og 35° 54 1/2′ ø. L. f. Grw. 400 m o. H. I
vore Dage er P. bedst kendt ved sine stor slaaede
Ruiner, hvis Midtpunkt dannes af et Tempel i
gr.-rom. Stil, 60 m langt og 31 1/2 m bredt, med
16 korintiske Søjler paa Langsiden og 8 paa
hver af de korte Sider. Ligesom Jerusalems
Tempel laa denne Helligdom, hvoraf ikke ringe
Rester er bevarede, midt paa en stor, firkantet
fri Plads, 235 sm lang og bred, kun Nordsiden
er ret godt bevaret. Paa Indersiden var der
op til denne Omfangsmur bygget en Rk. Søjler,
der dannede en Søjlegang helt rundt om
Pladsen. Paa den ene Side var Søjlegangen dobbelt.
I Hjørnet imod NV. ser man en Art Triumfbue
og foran denne en 1135 m lang firdobbelt
Kolonnade, der bestod af 375 Søjler i hver Række.
Af disse 1500, 17 m høje Søjler staar endnu 150
oprejste. Foruden dette store Tempel, der var
helliget Solguden (Baal, »Herren«), var der i
P. flere mindre Helligdomme, bl. a. for
Maaneguden Jarhi-bol o. fl. a. Guddomme. Foran
enkelte Stormænds Huse var der ligeledes
Søjlegange, hvoraf nogle Rester ses. I vore Dage
har P. kun Bet. ved sine Ruiner, der som i
Oldtiden endnu bestandig er omgivne af en
Oase, der er befolket af en halvhundrede arab.
Familier, hvis Hytter er klistrede op ad
Ruinerne. I Højderne omkr. P. findes adskillige
taarnagtige Gravminder, rejste over Byens Stormænd
fra dens berømmeligste Oldtidsdage. Mange
Grave var prydede med en Art Portrætbuster,
ofte ledsagede af Indskrifter i aramaisk Sprog
og Skrift. Der er ogsaa adskillige gr.
Indskrifter. I disse finder man de gr. Former af de
fleste Personnavne, der forekommer i de
aramaiske Indskrifter. Om disses Udtale vilde man
uden disse græske Omskrivninger være i Tvivl,
da paa semitisk Vis kun Konsonanterne er
udtrykte, medens Vokalerne ikke er antydede.
Ikke faa Grave, med deres Portrætbuster i højt
Relief, har i Aarh. været dækkede af Sand og
er genfundne i de sidste Aar. Portrætbusterne
har beriget de europæiske Museer. Den største
og bedste Samling fra Gravene ved P. ses i Ny
Carlsberg Glyptotek og er beskrevne af
Overrabbiner Simonsen. Samlinger ses ogsaa i
London, Paris, Petrograd, Berlin o. s. v. Stedets
syrisk-arabiske Navn er Tadmor, hvoraf P. er
en Omdannelse. Tadmor omtales allerede i
Krønikernes Bøger (2. Krøn. 5, 8), men hvad der
her fortælles om, at Byen var bygget af Salomo,
er lidet rimeligt. I Salomo’s Dage gik
Handelsvejen mellem Syrien og Eufrat-Landene mest
gennem Nordarabien ell. over Karkemis i
Nordsyrien. P. er rimeligvis først begyndt at blive
Handelscentrum i den babylonske Periode
(625—538) og i Persertiden. Det omtalte Sted i
Krønikerne viser, at P. maa have haft en
Del Betydning, da denne Bog blev skreven, og
fra den Tid gik Byen vistnok stadig fremad.
Indiske Produkter, Perler, ædle Stene,
Parfumer, senere Silke fra Kina m. m. bragtes over
P. til Syrien og videre. Handelen var her paa
lgn. Vis, som det siden var Tilfældet i Mekka,
i Hænderne paa et mindre Antal mægtige
Handelsfamilier, hvis Rigdom og Anseelse stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
