Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmær, Knut Vilhelm - Palnatoke - Palo - Palo Alto - Palo del Colle - Paloloorm - Palomino y Velasco, Don Acisclo Antonio - Palos de la Frontera - palpabel - Palpation - Palper - Palpicornia - Palsgaard (Hovedgaard) - Palsgaard (Statsskovdistrikt) - Palsgreve - Pálsson, Bjarni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palmær, Knut Vilhelm, sv. Kemiker, f. i
Forsvik 26. Aug. 1868, blev, efter at have
fuldendt sine Studeringer dels i Sthlm og
Göttingen, men særlig i Upsala, 1902 Lektor i
Elektrokemi og i 1907 Prof. i uorganisk Kemi og
Elektrokemi ved Tekniska Högskolan i Upsala. Sine
videnskabelige Arbejder begyndte han med et
rent deskriptivt Arbejde, »Om Iridiums
Ammoniakforbindelser« (1895), fortsatte med forsk.
fysisk-kemiske Undersøgelser »Om Forholdet
mellem Inversionshastighed og fortyndede
Syrers Styrke« (1897) og senere (1907)
»Kalomelelektrodens absolute Potential«, der har givet
væsentlige Bidrag til Grundlag for Teorein om
Opløsninger, og har derefter koncentreret sit
Arbejde om Elektrokemiens tekniske
Anvendelse. Paa dette Omraade har P. bl. a.
offentliggjort Arbejder »Om Cowper-Cole’s
elektrolytiske Metode til Fremstilling af Plade og Rør
af Jern« og »Om Elektrolyse af
Kogsaltopløsning i Celluloseindustrien«, samt udarbejdet en
elektrokemisk Metode til af fattige, hidtil
værdiløse Raafosfater at fremstille Difosfat
Palmærfosfat), et Dikalciumfosfat med
35—40 % citratopløselig Fosforsyre, af samme
Gødningsværdi som Superfosfat. Metoden
udnyttes ved Troldhättan. P. er siden 1900
Sekretær i Vetenskapsakademiens Nobelkomiteer.
R. K.
Palnatoke (ɔ: Toke Palnesøn), dansk
Sagnhelt, Jomsborg’s Grundlægger og Harald
Blaatand’s Banemand. Som hist. Person synes han
lig den »Toke Venderjarl«, der var Odinkar’s
Fader; formodentlig har der tillige været en
Hirdmand Toke, hvem Drabet paa Kong Harald
tillagdes. De senere Sagn om P. findes dels i
dansk Form (Sakse’s 10. Bog), hvor der
tilskrives ham Bueskud efter Æble paa Sønnens
Hoved og Skiløb ned ad Kullen (jfr Vilhelm
Tell), dels i den islandske Jomsvikingasaga,
hvor han er Hovedpersonen i Sagaens første
Afdeling.
(A. O.). G. K-n.
Palo, Landsby i Mellemitalien, Prov. Roma,
ligger ved det Tyrrhenske Hav og har en Borg
fra 15. Aarh. samt Rester af den gl. etruriske
Stad Alsium.
C. A.
Palo Alto [’pa’£ou-’ä£tou], Navn paa den
Lokalitet i Nærheden af San Francisco i U. S.
A., hvor Leland Stanford Junior University
anlagdes 1891, grundlagt af Leland Stanford til
Minde om hans afdøde Søn. Det er rigt
udstyret med Laboratorier og Biblioteker (over 1/2
Mill. Bd). 1922 havde det 362, Lærere og 3459
Studenter.
G. Ht.
Palo del Colle [-’kål.el, By i det sydlige
Italien, Prov. Bari, ligger paa en Høj og har et
restaureret Slot samt Vin-, Mandel- og
Olivenavl. (1911) 13025 Indb.
C. A.
Paloloorm, se Børsteorme.
Palomino y Velasco [palå’minå-i-wæ’laskå],
Don Acisclo Antonio, sp. Maler og Forf.
(1653—1725), udfoldede, nær knyttet til Coello
og L. Giordano, en omfattende Virksomhed som
Freskomaler: Fresker (Psyche-Myten) i Prado i
Madrid, i Escorial, S. Juan i Valencia,
Stefans-Klosteret i Salamanca og Kartheuserklosteret i
Granada. Ogsaa Staffelibilleder: tre i Mus. i
Madrid. P., der fra Cordoba 1678 kom til Madrid
og her 1688 blev Hofmaler, har dog større
Betydning ved sit fortjenstfulde Værk, à la Vasari,
om sp. Kunstnere og Malerkunst: El museo
pictorico y escala optica (3 Bd, Madrid
1715—24, overs. 1781 paa Tysk).
A. Hk.
Palos de la Frontera [’palås-ðæ-la-från’tæra],
By i det sydvestlige Spanien, Prov. Huelva,
ligger i Nærheden af Rio Tintos Udløb i Bugten
ved Cadiz. (1920) 3000 Indb. P. var tidligere en
god Havneplads, hvorfra Columbus gik ud 3.
Aug. 1492. I Nærheden ligger det fra Columbus’
Historie bekendte Kloster La Rabida.
C. A.
palpabel (lat.), hvad der er til at tage og
føle paa, haandgribelig, indlysende.
Palpation (lat.), Beføling, kaldes i
Lægekunsten den Del af Undersøgelsen, der udføres
ved Beføling af Legemets Overflade ell. af en
Svulst med Fingerspidserne ell. med hele
Haanden (at palpere).
(Lp. M.). P. H.
Palper, leddede Vedhæng paa Leddyrenes
Mundlemmer; de er udstyrede med
Sanseorganer og hjælper navnlig med, til at bringe Føden
til Mundaabningen; se i øvrigt under de enkelte
Leddyrklasser.
C. W.-L.
Palpicornia, d. s. s. Hydrophilidæ, se
Vandkærer.
Palsgaard. Hovedgaard i Bjærge Herred S.Ø.
f. Horsens Som P.’s første Ejer nævnes Jakob
Kalf og efter ham hans Søn Aksel (1412). Senere
havde forsk. adelige Familier, deriblandt Galt,
Rosenkrantz, Munk, P. i Fælleseje. 1611 kom
Gaarden ved Giftermaal til Ernst Normand til
Selsø, der blev Eneejer af den. Joak. Fr. Pentz
fik den ved Ægteskab med hans Datter. Han
mistede hele sin Formue i Svenskekrigen;
Kansleren Peder Reedtz gjorde Indførsel i den og
fik den udlagt for 20000 Rdl. P. var nu i denne
Slægts Eje til 1877, da Prins E. Schoenaich
Carolath købte den. 1795 ansloges den til 120000
Rdl.’s, 1845 til 300000 Rdl.’s Værdi. 1898 solgte
Prins Carolath den til Baron J. Wedel Jarlsberg
for 1 Mill. Kr. Af Hovedbygningens 3 Fløje er
de to Sidefløje opførte 1804 og 1805. Den
midterste skal, efter en Indskrift, der endnu var
til 1806, være opført 1412. Den har opr. været
paa 3 Stokværk med Taarn og Kamgavle og er
opført af Munkesten med 1 2/3 m tykke Mure
og lave, hvælvede Kældere. Den sidste Ejer af
Familien Reedtz, Geheimeraad, Kammerherre
Holger Chr. R. (d. 1857) oprettede et
Observatorium paa P. 1893—94 og 1898—99 foretoges
store Restaureringer paa Gaardens Bygninger.
1908 købtes P. af Direktør for Mønsteds eng.
Fabriker E. V. Schou.
B. L.
Palsgaard er Navnet paa Danmarks største
Statsskovdistrikt, 7465 ha, overvejende
Hedeplantage, c. 15 km SV. f. Silkeborg.
C. V. P.
Palsgreve, Forvanskning af tysk
Pfalzgraf, Pfalzgreve. Holberg bruger Ordet i
»Den pantsatte Bondedreng«; det findes i øvrigt
ogsaa før hans Tid.
Pálsson [’pa^ul.så.n], Bjarni, isl. Læge og
Naturforsker (1719—79), blev Student 1745,
studerede Medicin og Naturhistorie, navnlig Botanik
ved Kbhvn’s Univ., udgav 1749 en lille Afh. paa
Latin om spiselige Tangarter (söl) paa Island
og blev 1750 tillige med Eggert Ólafsson sendt
til Island for der at samle gl. Bøger og
Naturalier. 1752—57 berejste de paa offentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
