- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pálsson, Bjarni - Pálsson, Gestur - Pálsson, Gunnar - Pálsson, Sveinn - Pálsson, Ögmundur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bekostning Islands Bygder, samlede
Naturgenstande og erhvervede sig større Kendskab til
hele Landet end nogen anden tidligere. P. var
en meget dygtig og arbejdsom Mand. 1760 blev
han Landfysikus paa Island, og Eggert
Ólafsson kom saaledes til ene at skrive deres
berømte »Rejse gennem Island«, et Værk, der
blev grundlæggende for Kendskabet om Island
og islandske Forhold. Som Islands første
uddannede Læge fik P. overordentlig store
Vanskeligheder at kæmpe med. For at faa fl. Læger
ansatte paa Island, tog han Studenter i sit
Hjem og underviste dem i Medicin; saaledes fik
han bevirket, at Island 1766 fik en Læge paa
Nordlandet og en anden paa Vestlandet, og
han arbejdede stadig videre i den Retning at
skaffe Island flere Læger. Selv blev han til
sidst opslidt af de lange og besværlige Rejser
for at yde Syge Lægehjælp. (Litt.: Sveinn
Pálsson
, »Æfisaga Bjarna Pálssonar«
[Leirargörðum 1800]; Þ. Thoroddsen,
»Landfræðissaga Íslands«, III, 20 ff.; J. Jónassen i
»Timarit Bókmentafjelagsins«, XI Aarg.).
B. Th. M.

Pálsson [’pa^ul.så.n], Gestur, isl. Novellist,
f. 25. Septbr 1852, d. i Amerika 1891. Efter at
være bleven Student (1875) rejste P. til Kbhvn’s
Univ. for at studere Teologi. Her opholdt han
sig med en enkelt Afbrydelse til 1882,
hvorefter han rejste tilbage til Island og blev
Redaktør og Journalist. Nogle Aaar senere tog han
til Amerika, hvor han i den islandske Koloni
ogsaa beskæftigede sig med Journalistik. Han
skrev let og flydende, men var ikke Politiker og
havde ingen Indflydelse som saadan. Desto
større Betydning har P. som Novellist. Meget
ivrig læste han den nyere fremmede
Novellistik som Spielhagen’s, Turgenjew’s, Heyse’s og
Kjelland’s Værker; og disses Indflydelse er
ogsaa umiskendelig. P. bliver nærmest en
Samfundssatiriker; han er bitter ell. let ironisk
over for de forkvaklede Forhold, han skildrer;
men smuk er hans Medfølelse for alle
undertrykte og alle lidende. Hans Karakteristik af
Personerne er i Reglen som saadan fortræffelig.
Af hans Noveller, der alle er oversatte paa
Tysk, flere paa Dansk o. s. v., kan nævnes:
»Kærlighedshjemmet« (trykt i det af 4 isl.
Studenter i Kbhvn 1882 udgivne Skrift »Verðandi«),
oversat af H. Wiehe i fire Fortællinger 1896,
hvor ogsaa 3 andre Noveller findes: »Sigurd
Baadfører« (en af de bedste),
»Forlovelsestiden« og »En Foraarsdrøm«. (Litt.: G.
Brandes
, »Saml. Skr«, III).
F. J.

Pálsson [’pa^ul.så.n], Gunnar, isl. Provst
og Lærd, f. 2. Aug. 1714, d. 2. Oktbr 1791. P. var,
efter at have taget Attestats, 1742—53
Skolemester paa Holar, Præst og Provst til
Hjardarholt i Dalesyssel 1753—85. Han er mest bekendt
for sin Deltagelse i Fortolkningen af de gamle
Skjaldevers, f. Eks. dem i Heimskringla,
Kormákssaga o. fl. Men hans Fortolkninger var
hverken beherskede af nogen dybere sproglig
Indsigt ell. sikker Smag og er nu for længst
forældede. Desuden optraadte han som Digter,
ogsaa paa Latin, men han er som saadan
ubetydelig.
F. J.

Pálsson [’pa^ul.så.n], Sveinn, isl.
Naturforsker og Læge, f. 25. Apr. 1762, d. 23. Apr.
1840, Student 1782, 1787—91 i Kbhvn,
offentliggjorde 1789—90 i et isl. Tidsskrift fl. Afh. og
vendte tilbage til Island for at undersøge Landet
og dets Dyre- og Planteverden. I fire Aar
berejste han Landet og fik trods den mangelfulde
Udrustning og ringe Understøttelse overord. meget
udrettet. Udtog af hans Dagbøger for Aarene
1791—92 er trykte i Naturhistorieselskabets Skr
2. og 3. Bd; den norske Geolog A. Helland
udgav en Del af hans »Beskrivelse af de islandske
Isbjerge« og »Tillæg til Beskrivelserne over
Vulkanudbrudet 1783« (i »Den norske
Turistforenings Aarbog« 1882—83), et Par Skr, som viser,
at P. har været en fremragende Naturforsker,
der først af alle rigtig har løst flere
Spørgsmaal ang. de isl. Isbjerge. 1799—1833 var han
Distriktslæge i hele det sydøstlige Island. Han
offentliggjorde forsk. mindre Afh. i danske og
isl. Tidsskrifter og desuden Oversættelser af
nogle populære naturvidenskabelige Bøger, men
sine videnskabelige Skr kunde han ikke faa
trykte. Han forfattede ogsaa to af de bedste
Biografier, der er skrevne paa Islandsk i de
senere Aarhundreder, den ene af Landfysikus
Bjarni Pálsson, den anden i Forening med
Bjarni Thorsteinsson af Konferensraad Jon
Erichsen. (Litt.: Þ. Thoroddsen,
»Landfræðissaga Islands«, III, 145—185).
B. Th. M.

Pálsson [’pa^ul.så.n], Ögmundur, islandsk
Biskop, f. omkr. 1473, d. 1541. Han fik baade
gejstlig og praktisk Uddannelse og tilbragte
nogen Tid i England og Belgien. Han var en
Tid til Søs og Fører for »Skálholts Bispestols
Skib. Siden blev han Præst, og 1515 Abbed i
Vidökloster. 1519 valgtes han til Biskop i
Skálholt og viedes 1521 i Bergen som, Biskop. Han
var en haard Mand og havesyg og herskede
med stor Myndighed i sit Bispedømme. Da Jón
Arason blev valgt til Biskop i Hólabispedømme,
vilde han forhindre hans Valg; i Anledning
deraf var de i Beg. saa fjendtlig sindede imod
hinanden, at det næsten var kommet til Kamp
imellem dem paa Altinget 1526:, men et Forlig
blev bragt i Stand. Faa Aar senere begyndte
Lutheranismen at trænge frem til Island, og
begge Biskopperne sluttede sig sammen mod
den. Foraaret 1539 udplyndrede Fogden
Didrik van Minden Vidøkloster, og da han senere
ud paa Sommeren paa selve Bispegaarden
optraadte med Frækhed; over for Biskoppen, som
dengang næsten var bleven blind, blev Fogden
med Følge slaaet ihjel af Omegnens Bønder.
Dette gjorde Biskoppen mistænkt i Danmark,
og da han 1540, p. Gr. a. Blindhed, havde
afstaaet Bispestolen til Gissur Einarsson og var
flyttet til en anden Gaard, men modsatte sig
Reformationens Indførelse, blev han ved List
fængslet og ført til Danmark af Lensmanden
Christoffer Huitfeldt (1541), til Trods for hans
høje Alder, og til Trods for at alt hans Gods
blev overladt til Lensmanden, for at han skulde
frigives. P. døde undervejs, men han skal være
begravet i Sorø Kloster. (Litt.: se
Einarsson, Gissur; Jón Helgason, »Islands
Kirke« [Kbhvn 1922], og navnlig Páll
Eggert Ólason
, »Menn og menntir
siðskiptaaldarinnar á Islandi« II Bd [Reykjavik 1922]).
B. Th. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free