Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paltauf, Richard - paludamentum - Paludan - Paludan, Julius - Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paltauf [’palta^uf], Richard, østerr.
Bakteriolog, f. 1857, d. 22. Apr. 1924 i Wien. P.
studerede i Graz og var Assistent der og senere i
Wien hos Kundrat. P. var opr. patol. Anatom., i
hvilket Fag han havde habiliteret sig 1888, men
han rejste til Paris, blev Elev af Pasteur, og gav
sig til at studere Hundegalskab, hvorefter han
blev Bakteriolog. Efter at være vendt tilbage til
Wien blev han 1892 Prosektor ved Rudolfsspital
og oprettede et lille bakteriologisk Laboratorium,
af hvilket det senere statslige Seruminstitut, hvis
Leder han var fra 1895, udviklede sig. Han
oprettede ogsaa det første østerrigske Institut til
Bekæmpelse af Hundegalskab. P. udnævntes
1900 til ord. Prof. i alm. og eksperimentel
Patologi. I denne Stilling udfoldede han en rig
litterær Virksomhed og beskrev sammen med en
Elev bl. a. Halsens Lymfogranulomatose (Den
P.-Sternberg’ske Sygdom). Hans Arbejder over
Agglutination er ogsaa anerkendte som
særdeles værdifulde.
J. S. J.
paludamentum kaldtes hos Romerne den
svære Kappe, som Feltherren i Krigen, bar over
Rustningen. Han anlagde denne Dragt, naar
han forlod Rom for at drage i Felten, og
aflagde den først ved Tilbagekomsten.
H. H. R.
Paludan, da. Slægt, der føres tilbage til
Sognepræst i Aal i Ribe Stift, Provst Hans
Nielsen P. (d. 1709), der var Fader til Sognepræst
i Kalundborg, Provst Peder P. (1687—1753)
og til Sognepræst i Thorslunde og Ishøj,
tidligere Rektor ved Ringsted Latinskole Jens P.
(1697—1782), som skrev fire Disputatser: De
templo St. Lucii Roskildensi, holdte paa Borchs
Kollegium. P. P.’s Søn, Sognepræst i
Kalundborg, Provst Hans Jacob P. (1717—82), blev
Fader til Slotspræst paa Fredensborg Peder
P. (1755—99), der udgav en stor Mængde
Prædikener og bl. a. Ting »Beskrivelse over Staden
Kalundborg« (1788) og »Samlinger til en
Beskrivelse over Christianshavn« (1791), til Sognepræst
i Fanefjord. Medlem af Det kgl. danske
Selskab Johan P. (1756—1821), som udfoldede en
betydelig litterær Virksomhed, navnlig i
teologisk og hist. Retning, idet her kun skal
fremhæves hans udførlige »Beskrivelse over Møen«,
udg. i 2 Bd (1822—24) af en Søn,
Artillerikaptajn og Landskabsmaler Hans Jacob P.
(1797—1830), og endelig til Overtelegrafbestyrer,
Postmester i Korsør, Justitsraad Holger
Frederik P. (1772—1855). Den ældste af disse tre
Brødre var Fader til Kommandør Jens
Jacob P. (1781—1856), der efterlod nogle livfulde
Barndoms- og Ungdomserindringer (trykt i
Frederiksborg Skoles Program 1874), til
Kommandør Christian Carl P. (1792—1859), til
Kommandør Frederik August P., den
foreg.’s Tvillingbroder (1792—1872), der var
Chef for Linieskibet »Christian VIII« under den
sørgelige Kamp paa Eckernförde Fjord, og som
— trods den Anklage, der rettedes mod ham —
her opførte sig som en modig og koldblodig
Skibschef, og endelig til Generalmajor Julius
Ferdinand P. (1794—1879), der deltog i
Kampene ved Dybbøl og i Slaget ved
Fredericia, hvilket skaffede ham Sølvkorset og
Oberstchargen. Ovenn. Justitsraad H. F. P.’s Sønnesøn
er Prof. Julius P. (s. d.). En Datter af
Præsten J. P. i Thorslunde blev Stammoder til
Slægten P.-Müller (s. d.).
P. B. G.
Paludan, Julius, dansk
Litteraturhistoriker, f. 11. Aug. 1843 i Allinge, blev Student 1862,
cand. theol. 1868, uagtet hans litterære
Interesser allerede da var overvejende; derpaa
opholdt han sig et halvt Aar i Paris, hvor han
dyrkede fr. Sprog og Litteratur. Medens han i
de flg. Aar var Lærer ved kbhvn’ske
Undervisningsanstalter og bl. a. skrev sin »Udsigt over
den franske Nationallitteraturs Historie« (1874),
syslede han navnlig med den Side af
Litteraturen, der skulde blive hans Hovedstudium, det
danske Aandsliv, særlig i ældre Tid, bestandig
jævnført med Udviklingen i de fremmede
Kulturlande. Hans Bog »Om Holberg’s Niels Klim
med særligt Hensyn til fremmede Satirer i Form
af opdigtede og vidunderlige Rejser«, der 1878
skaffede ham Doktorgraden, og fl. mindre Afh.
staar som Forstudier til et stort anlagt Arbejde
om »Fremmed Indflydelse paa den danske
Nationallitteratur i 17. og 18. Aarh.«, hvoraf 1.
Bd, »Renaissancebevægelsen i Danmark’s
Litteratur, især i 17. Aarh.«, saa Lyset 1887, 2. Bd,
omhandlende 18. Aarh., 1913. Med stor Energi er
P. her trængt ind i et betydningsfuldt, men ikke
særlig taknemmeligt Emne; Fremstillingen er
ofte tung og mindre let overskuelig, men den
grundige Behandling af det omfattende og til
Dels ny Stof giver Arbejdet megen Værdi. 1884
ansattes P. som midlertidig Docent i nordisk
Litteratur, 1892 udnævntes han til Professor i
Æstetik, men Undervisning i dansk Litteratur
vedblev lige til hans Afgang 1918 at være hans
Hovedopgave som Universitetslærer. Til Brug
for studerende udgav han 1896 »Danmarks
Litteratur i Middelalderen« og »Danmarks
Litt. mellem Reformationen og Holberg«, 1913
»Danmarks Litteratur i Holbergtiden«,
Haandbøger, der er uundværlige for alle, som sysler
med vort gl. Aandsliv. Enkelte Gange har han
læst over fremmed Digtning; en
Forelæsningsrække »Emile Zola og Naturalismen« udkom
1897. 1910 og 1921 udgav han to Samlinger
æstetiske og litteraturhistoriske Afhandlinger,
»Mellem Semestrene« væsentlig omhandlende Emner
fra fremmed Litteratur, Vidnesbyrd om hans
omfattende Interesser og store Belæsthed.
Almenhedens Opmærksomhed har P. nærmest
tildraget sig ved sin konsekvente og
kraftige Konservatisme, der gjorde ham til en
aarvaagen Kritiker af Georg Brandes (se »Nær cg
Fjern« [1877]). Om »Det højere Skolevæsen i
Danmark, Norge og Sverige« skrev han 1885 en
Bog; 1888—1906 var han Medlem af
Undervisningsinspektionen for det højere Skolevæsen.
(S. M.). P. L. M.
Paludan-Müller, da. Slægt, der nedstammer
fra den jyskfødte Sognepræst i Holbæk og
Udby Mikkel Pedersen Møller (Müller)
(d. 1709), hvis Sønnesøn, Godsforvalter ved Sorø
Akademi Caspar Peter Müller
(1736—76), ægtede Præsten Jens Paludan’s (Datter
Anne P. (1740—1805), som efter sin Mands Død
var Kammerfrue hos Hertuginde
Louise-Augusta, Frederik VI’s Søster. Deres Søn, Biskop
Jens P.-M. (s. d.), var Fader til Sognepræst i
Beder og Malling Vilhelm P.-M. (1807—61),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
