- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panamerikanisme - panamerikanske Jernbane, Den - Panard, Charles François - Panarea - Panaritium - Panaro - Panathenæerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Monroe-Doktrinen, hvorefter Nordamerika burde værge de
mellem- og sydamerikanske Stater imod mulige
Forurettelser fra europ. Staters Side.
E. E.

panamerikanske Jernbane, Den
(intercontinental railway) er Betegnelsen for en
paatænkt Jernbane gennem Amerikas Fastland, som
i Tilslutning til allerede eksisterende Jernbaner
skulde tilvejebringe en uafbrudt
Skinnevejsforbindelse mellem det nordligste af de forenede
Stater og Kanada og — gennem de
sydamerikanske Stater — helt ned til Patagonien. Stødet
til Bygning af en saadan Bane gav den i
Foraaret 1890 i Washington forsamlede saakaldte
panamerikanske Kongres
(international american conference), og Formaalet med
den var hovedsagelig et politisk, nemlig at
forøge de forenede Staters Indflydelse paa de
mellem- og sydamerikanske Stater gennem en mere
intens Forbindelse mellem Staterne. De
nærmere Undersøgelser ang. Banens Anlæg
overdroges til en international Kommission med
Sæde i Washington, som udgav en udførlig
Beretning 1895, hvoraf bl. a. fremgik, at der
eksisterede 7680 km Jernbane, medens hele den
p. J. ansloges til 16460 km og den samlede
Anlægssum til c. 240 Mill. Doll. Paa den anden
panamerikanske Kongres i Mexiko 1902
overdroges ny Undersøgelser til Mr. Pepper;
Resultatet af disse, hvortil Udgifterne blev afholdt
af Andrew Carnegie og Davis,
forelagdes 12. Marts 1904 for Præsident Roosevelt.
Paa den tredie Kongres i Rio de Janeiro 1906
blev Banen ikke drøftet, men Planen er dog
ikke skrinlagt, og ved Bygningen af ny Baner
tages stadig Hensyn til, at de en Gang i
Fremtiden kan indgaa som Led i den p. J.
G. K.

Panard [pa’na.r], Charles François,
fr. Visedigter (1694—1765), skrev foruden en
Del Vaudeviller og komiske Operaer en Mængde
ypperlige chansons, de bedste Drikkeviser i
Frankrig før Desaugiers. P. var Medlem af
Viseklubben Le caueau, betalte sit Udkomme
med sine Vers og digtede de fleste af sine
Viser i en Rus. Hans Œuvres udkom 1763 i 4
Bd, i Udvalg 1806 i 3 Bd.
S. Ms.

Panarea, se Lipariske Øer.

Panaritium, Betændelse i en Finger.
Opstaar ved Smitstofs Indførelse i Fingeren,
der jo er meget udsat for smaa Læsioner,
og disses Tilsmudsning. Efter som den angriber
Huden, Seneskederne ell. Knogler og Led, har
man kaldt P. for subepidermoidalt
(under Overhuden), subkutant (under
Læderhuden), tenosynovialt eller
tendinøst (i Sene og Seneskede), ossøst og
artikulært (benet ell. i Ledføjningerne). Medens
de overfladiske er temmelig godartede
Lidelser, er de dybere undertiden alvorligere.
Betændelsen i Seneskederne foraarsager ofte, at
Fingeren bliver stiv, og kan, hvis den sidder
i Tommel- ell. Lillefinger, let forplante sig op
til Haandled og Underarm, hvorved Haanden
kan blive stiv. Derfor er en tidlig grundig
Udtømmelse af Materien ved Operation
nødvendig. P. viser sig med de alm.
Betændelsessymptomer. Smerten kan være meget voldsomt
bankende, selv ved de overfladiske P.
(E. A. T.). V. Sch.

Panaro, Flod i Norditalien, udspringer i
Apenninerne, gennemstrømmer Provins Modena
i nordøstlig Retning og udmunder i Po efter et
Løb paa 160 km.
C. A.

Panathenæerne (græsk Παναθήναια), den
største og vistnok tillige den ældste Fest for
Athena Polias i Athen. Festens Oprindelse
gaar tilbage til Sagntiden (Erichtonios);
Theseus skal have udvidet den til en Samlingsfest
for hele Attikes Befolkning. Festen fejredes
hvert Aar; men fra Peisistratos’ Tid ændredes
den saaledes, at den hvert fjerde Aar (det
tredie i hver Olympiade) fejredes med særlig
Glans og da benævnedes store P., medens
i Modsætning hertil den mindre Fest i de
3 af Olympiadens Aar betegnedes som smaa
P. Fra gammel Tid var ridderlige Lege, især
Væddekørsel, en Hovedbestanddel. Under
Peisistratos tilkom en gymnisk Væddekamp (hans
Søn Hipparchos myrdedes just under P.). Ved
Perikles øgedes Festen med musiske
Væddekampe. Ved de store P. 433 indviedes Feidias’
berømte Athena-Statue i Parthenon.

De store P. fejredes fra 25.—28. i Maaneden
Hekatombaion, altsaa i 4 Dage. Af de hippiske,
ridderlige Væddekampe opførtes en Rk. forsk.
Former, ogsaa ud over de gl. simple
Væddekørsler med 4, 2 ell. 1 Hest, som alene optoges
f. Eks. i Olympia. Ogsaa den gymniske
Væddekamp var særdeles mangfoldig. Der deltog Hold
af Mænd, unge Mennesker og Drenge, de sidste
atter delte i 3 Afdelinger. Der var Løb,
Dobbeltløb, Udholdenhedsløb, Femkamp, Brydning,
Nævekamp, samt Pankration og desuden
særlige Former som Fakkelløbet, der afholdtes ved
Nat, og Pyrriché, en Art Vaabendans under
Fløjtespil, hvorved Rækker af væbnede
bevægede sig mod hinanden. De musiske
Væddekampe opførtes i det af Perikles dertil byggede
Musikteater, Odeion. Allerede før den Tid har
der i øvrigt ved Rapsoder været afholdt
Recitationer af de homeriske Digte (indført ved
Solon?). Endelig afholdtes ogsaa en Regatta, men
Glanspunktet af den hele Fest var Optoget til
Athene’s Tempel.

Festen lededes af en særlig Myndighed,
Atloteterne, der fik deres Penge anviste af
Skatmestrene for Athena’s Tempel. Kampprisen var
en Krans af Blade af Athena’s hellige
Oliventræ, samt i hvert Fald i de gymniske Kampe
desuden et Antal Krukker med fin Olivenolie,
fra 6—140 (hvis Værdi stundom beregnes à 6
Drachmer), saaledes at første Pris var 5 Gange
saa stor som anden Pris. Olien maatte sælges,
ogsaa til Udlandet, og var i alle
Middelhavslandene en meget efterspurgt Vare. Den
forsendtes i de originale Krukker (Amforer), af hvilke
til vor Tid er bevaret c. 100; de fleste er fundne
i Italien og paa Sicilien. Enkeltvis kendes de
fra Kyrenaika, Krim og forsk. Steder i
Grækenland selv. De varierer gennem Tiderne noget i
Form, men Fremstillingerne paa dem bevaredes
saa temmelig uforandret. Paa den ene Side ses
Athena i fuld Rustning, staaende ell. i
Bevægelse, mellem 2 doriske ell. ioniske Søjler, der
bærer Haner, Ugler, smaa Nike-Figurer ell.
Athena-Billeder. Desuden findes en Paaskrift,
der angiver Karret som Kamppris fra Athen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free