Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panyassis - Panzacchi, Enrico - Panzini, Alfredo - Panætius - Paola - Paoli, B. - Paoli, Pasquale - Paolo Veronese - Pap - Papa (se Pave) - Papa (By) - Papageno-Fløjte - Papago - papal - Papalsystem - Papantia - Papat - Papaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historieskriveren Herodot, faldt i Kampen for sin
Fødebys Frihed mod Tyrannen Lygdamis. Han
skrev et episk Digt, Herakleia, og desuden i
elegisk Versemaal Ionika, der behandlede de
lilleasiatiske ioniske Koloniers Grundlæggelse.
Fragmenterne er udgivne i Epici Græci, udg.
af Dübner og Lehrs (Paris 1881).
K. H.
Panzacchi [pan’dzak.i], Enrico, ital. Forf.
og Kritiker, f. i Ozzano 16. Decbr 1840, d. i
Bologna 5. Oktbr 1904. Efter først at have
studeret Jura fordybede han sig i filologiske og
æstetiske Studier, var en Tid Lærer ved Lyceet
i Bologna og blev 1895 udnævnt til Prof. i
Kunsthistorie og Æstetik ved Univ. i denne By. Som
Kritiker hørte han til Carducci’s Skole og
optraadte mod Veristerne og Dekadenterne. Som
Musikkritiker kæmpede han for, at Wagner’s
Musik skulde faa Indpas og finde Forstaaelse i
Italien. Han har skrevet fl. Noveller og
Dramaer, men det er særlig som Lyriker og
Kritiker, han har skabt sig et Navn. Af hans
Arbejder kan nævnes: Lyrica, romanze e canzoni
(1877), Racconti e liriche (1882), Poesie (1894),
Rime novelle (1898), Cor sincerum, nuove
liriche (1902). Desuden fl. Samlinger kritiske Afh.
og Essays. En samlet Udgave af hans Poesi
med Fortale af G. Pascoli er udkommet i
Bologna 1908.
E. M-r.
Panzini [pan’dzini], Alfredo, ital. Forf. f.
i Senigallia i Nærheden af Ancona 31. Decbr
1863. Han har skrevet en Rk. kritiske Arbejder
og Romaner, livlige og ofte humoristiske. Bl.
hans kritiske Studier kan nævnes Saggio critico
sulla poesia maccheronica (1887), L’evoluzione
di Giosuè Carducci (1894) og bl. hans Romaner
og Noveller: Il libro dei morti (1893), Piccole
storie del mondo grande (1901), Le fiabe della
virtù (1905), La lanterna di Diogene (1909),
Santippe (1914), Il romanzo della guerra (1915),
Io cerco moglie (1920), Signorine (1921), Il
padrone sono mo (1922).
E. M-r.
Panætius, d. s. s. Panaitios.
Paola, By i det sydlige Italien, Prov.
Cosenza, ligger ved det Tyrrhenske Hav og har
et Slot, Vin- og Olieavl samt Fiskeri. (1911)
10450 Indb. I Nærheden varme Kilder.
C. A.
Paoli, B., se Glück, B. E.
Paoli, Pasquale, korsikansk
Frihedskæmper, f. 1726, d. 5. Febr 1807. Han var Søn
af Giacinto P., Læge i Bastia (1702—68),
der 1729—39 tog fremragende Del i Corsicas
Opstand mod Genueserne, og blev 1754 af
Faderen sendt til Corsica, der paa ny havde rejst
sig mod Genovas Herredømme. 1755 valgtes
han til Fører for denne Løsrivelseskamp og
gjorde det saa vel, at Genova 1764 maatte ty
til Frankrigs Hjælp. Desuden viste han stor
Iver og Dygtighed til at bringe Orden i
Forvaltning og Retspleje, forbød Blodhævn og
grundlagde et Univ. i Corte. Han fortsatte
Kampen endnu eet Aar, efter at Genova havde
overdraget Øen til Frankrig, men maatte Juni 1769
flygte til England. Juli 1790 vendte han tilbage
efter den fr. Nationalforsamlings Amnesti,
valgtes til Præsident for det ny Departement og til
Chef for Nationalgarden og var i Virkeligheden
Øens Hersker. Oprørt over Jakobinernes
Voldsomhedter erklærede han 1793 Corsica
uafhængig, fordrev Slægten Bonaparte, der sluttede sig
til Jakobinerne, og søgte 1794 Hjælp hos
England, der sendte Tropper til Øen og lovede den
Selvstændighed under eng. Beskyttelse. Han
kunde dog ikke holde sig og maatte Oktbr 1796
forlade Øen, der kom i fr. Besiddelse, og flygte
til England, hvor han døde. P.’s Levned er
skildret af Arrighi 1843 og Bartoli 1891; hans
Breve udgaves 1846.
E. E.
Paolo Veronese, se Veronese.
Pap, se Papir.
Papa, se Pave.
Papa [’påpå], By i det ungarske Komitat
Veszprem ved Anger og Jernbanelinien
Raab—Steinamanger, har (1920) 19255 Indb., Papir-,
Stentøj-, Lervare- og Klædefabrikation.
N. H. J.
Papageno-Fløjte, det Instrument, en Slags
Pan-Fløjte, hvormed Papageno i Mozart’s
Opera »Tryllefløjten« er forsynet.
S. L.
Papago, Indianerstamme af den
uto-aztekiske Sprogæt, lever i et Antal af c. 4500 ved
Grænsen mellem Arizona, U. S. A. og Mexiko.
Som deres nordlige Slægtninge, Pimaerne,
er de bosiddende Agerdyrkere, hvis Landsbyer
findes paa de til kunstig Vanding egnede Steder
i det ørkenagtige Land. De opr. Kulturplanter,
Majs, Bønner og Bomuld, er nu traadt i Skygge
for Hvede og Byg. Af Saltsøer udvandt man
tidligere Salt, som var en vigtig Handelsvare.
P.’s Kurvearbejder er ypperlige, men deres
Lerkar staar ikke Maal med de nærboende
Pueblo-Indianeres. (Litt.: P. E. Goddard, Indians
of the Southwest [2. Udg. New York 1921]).
K. B-S.
papal (nylat.), pavelig.
Papalsystem, en kirkelig Ordning som hos
de Romersk-katolske med en Pave i Spidsen for
Kirken.
A. Th. J.
Papantia, By i Mexiko, Stat Veracruz, ligger
ved Nautla og har c. 15000 Indb., der
beskæftiger sig med Indsamling af Vanille. I Nærheden
findes den berømte Teokalli, bygget af
Porfyrkvadre og med mærkelige Skulpturer.
M. V.
Papat, Pavedømme, se Pave.
Papaver L. (Valmue), Slægt af
Valmuefamilien, en- ell. fleraarige Urter med hvid
Mælkesaft og lappede ell. fjersnitdelte Blade.
Blomsterne er nikkende; Bæger- og Kronblade
hurtig affaldende; 4—16 Frugtblade danner
Støvvejen, som mangler Griffel og har et
skiveformet Ar med lige saa mange Straaler som
Frugtblade. Kapselen aabner sig med smaa
Klapper, der afveksler med Frøstolene og
Arrets Straaler. Honning afsondres ikke, men
Insekterne søger Støvet. C. 40 Arter, i Mellem- og
Sydeuropa. P. somniferum L. (Opiat-V.) er
enaarig, 30—80 cm høj og ganske glat.
Stængelbladene er omfattende og ligesom Stængelen
og de øvrige grønne Dele blaaduggede.
Støvtraadene er mod Spidsen udvidede,
Kronbladene violette ell. hvide. Fra meget gl Tid er
Opiat-V. dyrket og kendtes i den gr. Oldtid godt
p. Gr. a. dens søvndyssende Virkninger. Dens
Kultur er rimeligvis opstaaet S. f. det sorte Hav.
Hos Muhammedanerne synes Brugen af
Opium opstaaet; de benyttede den som
Tyggemiddel og bidrog i høj Grad til dette
Nydelsesmiddels videre Udbredelse. I Slutn. af 17. Aarh.
var det naaet til Kina, hvor man først begyndte
at nyde Opium ved Rygning. Smaa Kugler af
den størknede Mælkesaft fra Plantens Kapsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
