Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 875 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paraná - Paraná - Paranaguá - Paranahyba - Paranapanema - Paranapiacaba, Serra do - Parangon - Paranoia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tørtid. — Landet er overvejende Græssteppe,
her kaldet campo limpo, men paa Bjerge og i
Flcddale findes ogsaa her Striber af
subtropisk Regnskov. Bl. Indbyggerne findes et bet.
Antal Tyskere og Italienere, som dog
efterhaanden denationaliseres. Der dyrkes Majs,
Hvede, paa lavere Terrain ogsaa Kaffe og
Sukker. Der holdes meget Hornkvæg.
M. V.

Paraná, Bajada del P., Hovedstad i Prov.
Entrerios, Argentina, har (1921) 36089 Indb. og
handler med Korn og Kvæg, var 1853—60
Argentinas Hovedstad.
M. V.

Paranaguá [p_ar_an_arg_ua], Havnestad ved
Sydkysten af Bahia de P., Staten Paraná,
Brasilien, udfører Paraguay-Te, men kan ikke
konkurrere med Byen Antonina ved den inderste
Ende af Bugten p. Gr. a. dennes bedre Havn.
M. V.

Paranahyba [p_ar_an_&’iwa], Flod i Brasilien,
udspringer paa Serra da Matta da Corda i
Staten Minas Geraes, modtager nordfra Rio
Corumbá og Rio dos Bois og udmunder i Rio
Paraná. Den er fuld af Strømhvirvler og ikke
sejlbar.
M. V.

Paranapanema [p_ar_a’nap_a’nem_a], Biflod til
Paraná, udspringer paa Serra de
Paranapiacaba i Staten São Paulo, danner Grænsen
mellem denne Stat og Staten Paraná. Dens nedre
Løb er sejlbart indtil Salto Grande.
M. V.

Paranapiacaba [p_ar_a’nap.a’kaw_a], Serra
do, Bjergryg i Staten Såo Paulo, Brasilien,
danner Vandskel mellem Kystfloderne og
Tilløb til Rio Paraná.
M. V.

Parangon (fr.) bruges som Betegnelse for
særlig store og smukke Diamanter (ogsaa om
ualmindelig store Perler: Parangonperler).
(N. V. U.). O. B. B.

Paranoia [-’nåja], Forrykthed, er i Alm.
Betegnelse for Sindssygdomme, ved hvilke
Vrangforestillinger er et fremtrædende Symptom.
Bestemmelsen af, hvilke Sindssygdomme man
betegner som P. i snævrere Forstand, har
imidlertid vekslet gennem Tiderne og er stadig
Genstand for Diskussion. En Sygdomsgruppe,
man tidligere henførte til Forryktheden, men
som man nu snarere henregner til Dementia
præcox, er den, man nu betegner som Dementia
paranoides. De Træk, der er mest
karakteristiske ved Dementia præcox, at Patienten gaar
aandelig i Staa, mister Følelsen for og
Interessen for de fleste Forhold, er dog mindre
fremtrædende ved Dementia paranoides end ved
de andre Dementia præcox-Former. Som mere
fremtrædende Symptomer kan nævnes
Hallucinationer og Vrangforestillinger, som har en
ganske usystematiseret Form. Patienten giver
sig selv og sine Omgivelser forkerte Navne,
opfattende sig som en særegen Personlighed ell.
Guddom, ofte med abstrakte, mystiske Navne
som »Medskaberen« ell. »Overføreren«. Han
anser sig for forfulgt, ofte ligeledes af Personer
ell. Fænomener, han betegner med mystiske
Abstraktioner. Hallucinationerne, som han
opfatter som Virkelighed, indgaar som Led i
Vrangforestillingerne. Selv om han mener sig
forfulgt, reagerer han paafaldende lidt derpaa,
fortæller med et Smil, at han bliver slaaet
ihjel hver Nat, at hans Hoved bliver trillet
op og ned ad Bloksbjerg ell. lgn. I det hele har
Vrangforestillingerne ved Dementia paranoides
ofte en ganske meningsløs og barok Karakter.

Som en mere »ægte« Paranoia opfatter man
de Sygdomsbilleder, som Magnan betegnede
som délire chronique à l’évolution systématisée,
og som nu (særlig af Kraepelin) for en Del af
Tilfældene betegnes som Parafreni. Det
er Tilfælde, der begynder med
Usikkerhedsfølelse, Fornemmelser af, at nogen forfølger
Vedk., uden at han ved, hvem det er.
Efterhaanden fortolker Patienten alle mulige
(faktiske) Ting som særlig rettede mod ham,
mener, at en tilfældig Gruppe Folk paa Gaden er
stillet op for at udspejde ham, at nogle Pinde
foran hans Gadedør er lagt der i en bestemt
Hensigt, at hans Tanker bliver paavirkede ad
hypnotisk ell. telepatisk Vej. Disse Tilfælde er
det fortrinsvis, som populært betegnes som
Forfølgelsesvanvid.

Som beslægtede Tilfælde af systematiserede
Vrangforestillinger maa man opfatte den
saakaldte Erotomani ell. erotoman Forrykthed,
hvor Patienten, uden at være særlig erotisk
opstemt (saaledes som ved Nymfomanien),
mener, at en Rk. Forhold (Avisavertissementer,
tilfældige Replikker ell. Øjekast) er Udtryk for,
at en Person er forelsket i ham; det er særlig
kongelige Personer, Skuespillere, Præster og
Læger, den erotomane Forrykthed er rettet
imod.

De ovennævnte Tilfælde af P., som
sædvanlig begynder i den modnere Alder, plejer at
udvikle sig fremadskridende, efterhaanden
bliver de forrykte Idéer altbeherskende i Vedk.’s
Sjæleliv, saa at han bogstavelig ikke er i Stand
til at tænke, tale ell. skrive om andet end sine
Vrangforestillinger. Men nogen egentlig
aandelig Svækkelse, Hukommelsessvækkelse,
Hallucinationer el. Stemningslidelser medfører det
ikke.

Den saakaldte Kværulantforrykthed
er en tredie Sygdomsgruppe, som af nogle
psykiatriske Forf. betegnes som P. i snævrere
Forstand, medens andre vil henføre den til
den saakaldte manio-depressive Psykose (s. d.).
Det drejer sig oftest om Personer, hvem der
er overgaaet en ell. anden lille Uretfærdighed,
saaledes som det overgaar de fleste. Men ved
Kværulantforryktheden antager denne lille
Uretfærdighed (f. Eks. en Formfejt i en tabt
Proces) uhyre Dimensioner; Patienten indgiver
Klage til alle mulige Myndigheder; naar han
bliver afvist et Sted, henvender han sig et
andet, mener sig forurettet af flere og flere,
anlægger ny Processer, anser efterhaanden alle
Dommerne for inhabile, mener sig
efterhaanden forurettet og forfulgt af hele Samfundet,
skriver ustandseligt Artikler derom i Aviserne,
optræder ofte paa Grundlag heraf som
Samfundsreformator og lider ny Skuffelser som
saadan. Med alt dette ræsonnerer han ganske
logisk og viser i det hele ingen Tegn paa
intellektuel Svækkelse; det sygelige ligger
fortrinsvis i en forkert og usocial Vurdering af, hvad
dier har Betydning, og hvad der ikke har det.

Medens disse tre Sindssygdomsgrupper, som
vekslende Tider og Skoler har betegnet som P.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>